0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto
Klimamonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debat: Derfor er energieffektiviseringen den mest omkostningseffektive måde at bekæmpe klimaforandringerne

Et højt og godt mål for energieffektiviseringer kræver, at alle giver sig lidt og finder et bæredygtigt kompromis, der balancerer mellem ambitiøse mål og økonomisk ansvarlighed, skriver EU-politiker Pernille Weiss (K) i dette debatindlæg.

Klimamonitor
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal vi vædde?

Hvor højt kan vi få skubbet EU’s mål for energieffektivisering i 2030?

Jeg siger mindst 40 procent. I dag det 32,5 procent. Lad mig forklare hvorfor.

EU’s direktiv for energieffektivisering, EED, skal snart revideres. Det er oprindeligt fra 2012 og revideret senest i 2018.

Kommissionen sætter om lidt processen i gang for endnu en revidering. Her deltager Europa-Parlamentet aktivt, og vi, der sidder i Industri-, Energi- og Forskningsudvalget, ITRE, ser frem til arbejdet med stor appetit!

Skær ned på CO2-forbruget

Revideringen af EED er et helt centralt værktøj for at skære ned på CO2-forbruget. For jo mindre energi, vi bruger, des mere CO2 kan vi fjerne fra atmosfæren. Den logik er såre simpel. Det er revideringen også: Målet for energieffektivisering er i dag på 32,5 procent. Og potentialet er enormt!

40 procent af EU’s energiforbrug sker gennem opvarmning eller køling af vores boliger og bygninger og 36 procent af EU’s CO2-udledninger stammer herfra.

Derfor er energieffektiviseringen også den mest omkostningseffektive måde at bekæmpe klimaforandringerne på. Blandt andet fordi vi ikke skal opfinde den dybe tallerken, for at komme i gang – teknologierne findes allerede.

Vi er nødt til at tænke energieffektiviseringen ind i alle renoveringer

Derfor er det helt oplagt, hvis vi fyrer op under energirenoveringerne af vores bygninger. Vi er nødt til at tænke energieffektiviseringen ind i alle renoveringer. Både når du og jeg renoverer vores bolig. Men også når alle offentlige bygninger skal renoveres.

Vi har allerede løsningerne

Og tre af de aller simpleste løsninger kender vi alle sammen i forvejen. Vi kan nemlig komme rigtig langt med for eksempel bedre isolering, termoruder og varmepumper.

Læg oveni at energieffektivisering er gaven, der giver flere gaver: Der skabes arbejdspladser og dermed vækst på både kort og lang sigt.

En analyse fra EA Energianalyse viser, at et hvis man øger energieffektiviseringsmålet til 40 procent, vil det alene i Danmark kunne øge eksporten med 100 milliarder kroner og skabe mere end 15.000 flere arbejdspladser fordelt i hele landet. Det er derfor fristende og umiddelbart logisk, at gå efter et højt ambitionsmål.

Hvis man øger energieffektiviseringsmålet til 40 %, vil det alene i Danmark kunne øge eksporten med 100 milliarder kroner og skabe mere end 15.000 flere arbejdspladser fordelt i hele landet

Hvordan kan nogen argumentere for lavere end eksempelvis mindst 50 procent og naturligvis som bindende, nationale mål, så alle over en bred kam spytter i kassen, der kan tvinge CO2-udledningerne fra boliger og bygninger i bund.

Sådan siger de grønne og yderste venstrefløj i Europa-Parlamentet formentlig. Det er ofte deres tilgang – jo højere, des bedre. Men de sidder heller ikke i mange regeringer rundt om i EU og skal derfor bøvle med at finde pengene til investeringerne. Som sædvanlig.

Yderste højrefløj i salen er i den anden boldgade. De fleste af dem og som regel fordi de nok ikke rigtig har taget klimakrisen til sig, og fordi de generelt ikke er særligt vilde med, at EU skal gå alt for langt foran resten af verden, som hermed lukrerer på europæiske skatteyder – og hvad skal det i øvrigt også nytte, at EU opfører sig, som om vi tror, vi kan redde hele verdens klimaudfordringer. Som sædvanlig.

Sympatisk og taktisk smart

Renew og socialdemokraterne siger formentlig 45 procent. Taktisk smart fordi det lyder sympatisk ambitiøst uden dog at være skingert. Men samtidigt også langt fra Kommissionens forslag på 37,5 procent, som ‘kun’ er 5 procent mere end de nuværende 32,5 procent. De to partiers regeringsvenner rundt i EU ligger lunt i svinget, fordi de enten er store modtagere af EU-penge eller som Danmark kan høste mange eksportgevinster som ovenfor nævnt.

Min egen gruppe har tradition for at være på linje med Kommissionen. Først og fremmest fordi Kommissionen sjældent foreslår noget, som er urealistisk eller uansvarligt rent økonomisk.

Realisering af høje mål og mange løfter er jo ikke en gratis omgang, og det er i borgerlig optik en dårlig skik at sætte mere i gang, end der er råd til, når der også skal være finansiering af andre indsatser, der ikke kan vente, til klimakampen er ovre.

Realisering af høje mål og mange løfter er jo ikke en gratis omgang

Dertil skal siges, at EPP-gruppen indeholder mange regeringsbærende partier, som netop skal hjem og få pengene til at passe, og de véd, at det sjældent fremmer opbakningen til EU, hvis det er Bruxelles, der bestiller musikken, men ikke tager hele regningen.

Når jeg så alligevel vover at skyde på, at revideringen af direktivet for energieffektivisering vil ende på mindst 40 procent, skyldes det den simple logik, at parterne skal mødes et sted på midten.

Det kræver, at alle giver sig lidt og finder et bæredygtigt kompromis, der balancerer mellem ambitiøse mål og økonomisk ansvarlighed. Og det gør mindst 40 procent. Ligesom EU’s klimalov er landet på et 2030 reduktionsmål for CO2 på mindst 55 procent.

Gør det arbejdet med revidering af EED nemt? Ingenlunde! For det er en stor del af en europapolitisk koreografi, at vi skal slås, før vi finder hinanden i noget, der ligner en stor, rytmisk kædedans.

Selv skal jeg sikkert også få mine hug for ikke at skrige og stemme dansk på højeste grønne gren – men i stedet for at prioritere min borgerlige stemme i et pragmatisk træk på midtbanen, hvor flertallets stemmer findes.

Jeg vil vædde med, at det er den rigtige vej at gå!

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce