Vi har visualiseret valgkampens største klimaspørgsmål: Landbruget
Landbruget bliver Danmarks mest forurenende sektor, og Folketingsvalget sætter retningen for klimahandling. Læs og forstå, hvorfor landbrugets klimaudfordringer ikke ligner nogen anden sektors.
Landbrugets klimaudfordring ligner ingen andens.
Det er ikke røgen fra en affaldsforbrændings skorsten, en fabriks kulforbrug eller lastbilens dieselmotor, der udgør problemet.
I stedet har vi at gøre med levende væsner, dyr som køer og grise, som vi på industriel vis opfostrer for siden at slå ihjel og spise – enten dem selv eller det, der kommer ud af dem.
Mens den proces står på, belaster dyrene klimaet. Både når de bøvser og prutter. Når de skider. Og når vi mennesker dyrker jorden for at skaffe fodder til dem og og selv.
Løsningen er ikke elektrificeringen af en brændselsmotor, og den ellers så allestedsnærværende CO2 er i store træk mindre væsentlig her.
Det er den mere potente drivhusgas metan, der er den største klimaforurener i denne sammenhæng.
Landbrugets klimaudfordring står derfor i helt andre tegn, end dem vi kender fra resten af samfundet, og sektoren har fået en central plads i valgkampen.
Statsministerkandidaterne bliver målt på indførslen af en drivhusgas-afgift for biologiske udledninger, prisstigninger på animalske fødevarer og antallet af dyr i landbruget.
Når landbrugets udledning og omstilling adskiller sig så væsentligt fra resten af samfundet, kan det være svært at hitte rede i detaljerne.
Klimamonitor har derfor visualiseret landbrugets klimaudfordringer ved at dykke ned i Danmarks officielle indberetninger af vores udledninger af drivhusgasser.
Følg med og se, hvad tallene viser.
Landbrugets andel i Danmarks klimabelastning er steget markant i årenes løb. Mens særligt el- og varmeproduktionen er rykket mod mere bæredygtige produktionsformer, er landbrugets andel af vores samlede udledninger steget fra 16 procent i 1990 til 25 procent i 2020.
En udvikling, der ifølge Energistyrelsens seneste klimafremskrivning står til at fortsætte. I 2030 vil landbruget stå for knap 29 procent af vores udledning, for i 2034 at lande på 31 procent.
Nogle opgørelser inkluderer skove, gartneri og fiskeri i landbruget. I de tilfælde vil landbruget være den mest forurenende sektor i 2030. Hvis de sektorer adskilles, indtræder landbruget først på den position i 2033.
Landbruget er dermed den sektor, hvor reduktioner af drivhusgasser kan findes i de kommende år.
Regeringens klimaprogram anslår, at der skal findes reduktioner af fem millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030, hvis vores 70-procentsmål skal nås.
Drivhusgasser lever forskellig tid i atmosfæren, og deres påvirkning af klimaet skifter derfor over tid.
Landbrugets mest hyppige drivhusgas er metan.
Denne interaktive grav, hvor man selv kan vælge tidshorisonten, viser, at metan har stor betydning i det 20-årige perspektiv.
Det er væsentligt, fordi det viser, at konsekvenserne af landbrugets udledninger kommer til at kunne mærkes mest på kort sigt.
Landbrugets udledninger har i grove træk fire hjemsteder:
Dyrenes fordøjelse, landbrugsjordene, gyllehåndtering og gødning.
Denne graf viser, hvor stor en del hver kasse står for.
I klimafremskrivningerne forventes det ud fra den nuværende politiske situation, at metanudledningen fra gyllehåndtering reduceres. Samtidig står udledningerne fra fordøjelse at stige, fordi der forventes flere dyr.
Gyllehåndtering
Kategorien dækker over, hvordan gylle opfanges, opbevares, behandles og bruges.
Her bliver der produceret metan og lattergas. Metanen produceres hovedsageligt fra nedbrydning af gyllen ved opbevaring. Klimarådet påpeger, at udledningen herfra kan reduceres ved overdækning og indfangelse af metan. Lattergas dannes hovedsageligt fra ammoniak i gyllen, som bliver omdannet til nitrat, som derefter omdannes til lattergas. Dette kan minimeres ved at forsure gyllen, hvilket forhindrer omdannelsen, som Klimarådet også anbefaler.
Forsuring til pH på 4,2-5,7 har vist sig at kunne reducere udledningen af lattergas med op til 88%, men skader samtidigt biogasproduktion.
Gødning
Kategorien dækker over udledningerne fra al den gødning, der ikke falder ind under gyllehåndtering.
Det kan være urea (uorganisk nitrogenholdigt gødningsstof), kulstofholdige gødninger og kalkning af jorde.
Drivhusgassen er her CO2.
Fordøjelse
Fermentering fra en lang række mikroorganismer i fordøjelsesprocesser hos drøvtyggere producerer store mængder metan. Hoveddelen af dette produceres i dyrenes vom og en lille del i tarmene. Langt størstedelen af dette bøvses ud. Ændret fodder kan reducere udledningerne, hvilket også er et af fremtidens klimatiltag på området.
Jord
Landbrugsjordens udledninger er særligt lattergas fra forskellige kemiske processer, der forekommer på grund af tilsætning af nitrogenholdig gødning til jorden.
Her tales der om at bruge nitrifikationshæmmere til at mindske udledninger, som CONCITO blandt andet anbefaler.
Denne graf viser, hvor mange landbrugsdyr der findes i Danmark, og hvordan udviklingen forventes at gå.
Mængden af landbrugsdyr er afgørende for sektorens udledning.
For at illustrere de forskellige veje, landbruget kan tage, er der indsat en graf ud fra en halvering af antallet af dyr i landbruget, som er foreslået fra flere sider, sammen med Energistyrelsens forventninger om flere landbrugsdyr.
Denne graf viser udviklingen i, hvor meget lavbundsjord fylder i det danske landskab.
Lavbundsjorde udleder store mængder CO2 på ret små arealer.
Her er indtegnet klimafremskrivningens forventninger samt ambitionerne fra landbrugsaftalen, efteråret 2021. Her kan det indskydes, at udviklingen i øjeblikket ikke efterlever ambitionerne fra Folketingets aftale.