0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Guerilla.nu
Foto: Guerilla.nu
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Hvis tænketanke skal tages seriøst i klimadebatten, skal de offentliggøre deres økonomiske støtter

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I løbet af de sidste 15 år har tænketanke gjort deres indtog i Danmark og deres analyser har i den grad været med til at forme den politiske udvikling.

Det skyldes blandt andet mediernes hyppige brug af tænketankenes såkaldte eksperter.

Det er glædeligt, at Danmark har fået flere tænketanke, da den politiske samtale i mange år har manglet frisk blod, men det udgør også en stor fare, hvis medierne ikke formår at varedeklarere tænketankene og deres ’ekspertudsagn’, som de partsindlæg, de ofte er. For sandheden er desværre, at vi ofte ikke ved, hvem der finansierer tænketankene - og hvem der dermed kunne have en interesse i at få bestemte budskaber ud.

Budskaber såsom at Greta Thunberg og andre dommedagsprofeter tager fejl. For som Martin Ågerup, direktør hos den danske tænketank CEPOS skrev i år:

»Fremtiden tegner lys, trods klimaforandringer. Det er endvidere meget vigtigere for menneskets ve og vel i fremtiden, at vi sikrer fortsat høj økonomisk vækst, end at vi får bekæmpet klimaforandringer.«

En ny dokumentar, Kampagnen mod klimaet, fra DR satte for nylig fokus på, hvordan olieselskaber som Exxon Mobil meget aggressivt er lykkedes med at forplumre debatten om klimakrisen og stille spørgsmål ved om, de overhovedet finder sted.

Fossilselskaberne har oprettet og støttet tænketanke, hvis ’eksperter’ medierne flittigt har brugt.

Det lykkedes i en sådan grad, at DR selv i 2007 bragte en vanvittig dokumentar, der som titlen ’Den store løgn om global opvarmning’ antyder, grundløst konkluderede, at klimakrisen er en løgn.

I Kampagnen mod klimaet beskrives det også, hvordan tænketanken CEPOS er blevet fanget med fingrene i kagedåsen, da de udgav en kritisk analyse om vindmøller - hvor analysen ad omveje var finansieret af vindmølleindustriens største konkurrent, nemlig olieselskaberne. Det fremgik bare ikke af mediernes dækning af ’analysen’.

CEPOS lover i dokumentaren, at de ikke igen vil lade en rapport finansiere af oliegiganter, og det kan vi så vælge at tro på, men det er et eksempel på, at der i udstrakt grad mangler åbenhed om, hvem der finansierer de tænketanke, der er med til at forme og rykke den politiske virkelighed. Og som i tilfældet med klimaforandringerne har betydet, at vi som samfund stadig ikke gør i nærheden af nok for at bremse den mest katastrofale trussel mod vores civilisation.

Var det for eksempel olielobbyens succesfulde kampagne mod klimaforandringerne, det banede vejen for, at Bjørn Lomborg kom på finansloven i en årrække - hvilket satte klimadiskussionen og klimahandling herhjemme år tilbage. Hans ’analyser’ gav nemlig et figenblad til alle de, der var og er imod regulering for at redde vores eneste hjem.

Det bør være helt oplagt, at danske medier bliver langt mere omhyggelige med hvilke tænketanke og analyser de bruger i deres dækning. Hver gang medierne overvejer at bruge en analyse fra en tænketank, bør de stille krav om indblik i, hvem der støtter tænketanken og i hvilket omfang. Hvis tænketanken ikke kan svare betryggende, bør mediet helt afstå fra at bruge tænketanken som kilde.

Og tænketankene selv bør - hvis de vil opbygge troværdighed om deres analyser - selvfølgelig også klart deklarere, hvor de får deres finansiering fra. Og det gælder uanset om det er CEPOS eller Cevea.

Cepos ved direktør Martin Ågerup svarer:

CEPOS
Foto: CEPOS

Magnus Haslebo og Rune Langhoff fra Modstandsgruppen Guerilla skriver, at man kun bør lytte til tænketanke, der offentliggør deres donorers navne. Jeg mener, at man bør lytte til tænketanke, der udgiver relevante analyser.

Man bør også forholde sig kritisk til disse analyser og påpege eventuelle fejl og mangler. Hvis en tænketank ofte begår fejl eller leverer analyser, der ikke er til at stole på, vil det hurtigt vise sig, og medierne vil holde op med at bruge den.

Hvis vi skal opretholde et pluralistisk samfund, hvor forskellige holdninger til samfundets indretning og udvikling trykprøves i samfundsdebatten, er det vigtigt med en bred vifte af aktører med ressourcer til at analysere og forholde sig til samfundet. Cepos er én sådan aktør blandt mange.

Vi er en lille organisation, der beskæftiger otte-ni økonomer, som analyserer forskellige aspekter af samfundet. Vi modtager ikke – og ønsker ikke at modtage – støtte fra det offentlige.

Cepos er en privat finansieret tænketank og tilhører dermed som almennyttig, non-profit-organisation civilsamfundet. Vores private donorer har ingen indflydelse på Cepos’ analysearbejde, konklusioner og anbefalinger, herunder hvordan forskningen udføres og formidles. Såfremt en donor ikke respekterer Cepos’ uafhængighed, afbryder vi samarbejdet.

Vi sikrer vores uafhængighed på forskellig vis. Ingen enkeltdonor udgør mere end 15 procent af de samlede bidrag til Cepos. Vi har også opbygget en egenkapital, der kan finansiere mindst 1½ års drift af tænketanken med uændret udgiftsniveau. Dermed kan vi tåle at miste selv store donorer og har god tid til at finde nye donorer.

Vi tillader, at vores donorer kan være anonyme, fordi de ikke ønsker at blive en del af den debat, nogle af vores analyser og anbefalinger medfører.

Cepos bliver ofte udsat for meget voldsomme – ofte endda hadefulde - angreb fra især den politiske venstrefløj. Mange af vores donorer vil gerne være på god fod med ministre og andre politikere fra rød blok. Derfor støtter de os anonymt. Der kan også være andre grunde til anonymitet, herunder at man vil undgå henvendelser fra andre, der også gerne vil have støtte.

Der er dog en vigtig undtagelse, og der er støtte til konkrete analyser. Her betinger vi, at vi kan offentliggøre donors navn, og det gør vi også, hvis en sådan støtte foreligger. Langt hovedparten af støtten til Cepos (88,5 procent i 2019) er imidlertid ikke øremærket et bestemt formål men udgør generel støtte.

Den konkrete sag, som Haslebo og Langhoff referer til er fra 2009. I umiddelbar forlængelse af sagen, som jeg dengang undskyldte og beklagede i medierne, har vi haft ovennævnte retningslinje, som gør, at en sådan sag ikke kan gentage sig.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.mk@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce