0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Der mangler en definition af madspild – og det kan medføre forkert markedsføring

Madspild udgør en kæmpe klimabelastning og er absurd i en verden med sult. Et væsentligt skridt i retningen mod at bekæmpe madspildet er at blive enige om, hvornår der er tale om madspild eller madaffald, der ikke kunne være blevet spist, skriver Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hønsefødder er normalt ikke noget, vi betragter som en fødevare i Danmark, men i Vietnam er det en delikatesse.

De er et eksempel på, at man verden over har forskellige opfattelser af, hvad der er mad, og hvornår noget kan opfattes som madspild.

Også internt i Danmark er der uenigheder om, hvornår noget er madspild. Det er et problem, som bør løses.

Der er flere grunde til, at det er vigtigt at have en fælles definition af madspild. Det er nemlig hele grundlaget for at vurdere, hvad der faktisk virker – hvad, der kan måles, kan også mindskes.

Hvis man for eksempel gerne vil føre en politik, hvor man reducerer madspild ved afgifter, forbud eller andre politiske initiativer, er det vigtigt, at man rammer de tiltag, der faktisk virker. Her kan det have stor betydning for opgørelsen af en restaurants madspild om kernehuse, kaffegrums eller hønsefødder for den sags skyld hører til under uspiseligt madaffald eller derimod madspild.

Madspilds-markedsføring

Samtidig ser vi en stigende interesse fra forbrugernes side for at købe produkter, der er med til at reducere madspild, hvilket også betyder, at der kommer flere og flere ’stop-madspild-produkter’ på markedet.

Eksempelvis kan man købe tomatsuppe produceret af grimme tomater, der ikke ville kunne sælges som almindelige tomater i supermarkedet. Det er jo en rigtig god måde at få værdi ud af de grimme tomater.

Men hvis forbrugerne skal kunne være sikre på, at et produkt, der markedsføres som et, der mindsker madspild, rent faktisk også reducerer madspild, er det nødvendigt, at vi har nogle fælles definitioner af, hvad madspild er.

På globalt plan er der flere initiativer, der sætter fokus på at reducere madspild. Blandt andet er der fra EU’s side et krav om, at landene laver madspildsstatistikker. Men også her gælder det, at hvis det skal give mening at sammenligne imellem landene, er man nødt til at have en fælles måde at opgøre det på.

Allerede i dag ser vi i mange lande en masse gode initiativer til at reducere madspild. I Danmark er arbejdet blandt andet drevet af tænketanken OneThird med Selina Juul i spidsen og med regeringens klare opbakning. Dette gode arbejde kunne med fordel blive understøttet af fælles definitioner og opgørelsesmetoder. Og det vil samtidigt betyde, at vi kan lære endnu mere af hinandens erfaringer og udbrede de gode løsninger på verdensplan.

Global indsats

Heldigvis findes der en solid international organisation, der er anerkendt af FN, som kan lave internationale standarder på tværs af verdens lande, nemlig ISO, den internationale standardiseringsorganisation.

Hvis Danmark ønsker at være et foregangsland og tage kampen op imod madspild – ikke bare i vores egen lille andedam – men på globalt plan – så har vi en hel unik mulighed for at løfte den dagsorden i ISO og sikre, at verden får en fælles definition og metodik til at reducere madspild samt mulighed for at dokumentere at man arbejder målrettet med reduktion og dermed bidrager til verdensmålene (for eksempel mål 12.3 om madspild).

Hvis Danmark tager førerpositionen indenfor standardisering af reduktion af madspild, kan vi også sikre et højt ambitionsniveau samtidigt med, at danske virksomheder får den konkurrencemæssige fordel ved at være med helt up-front i udviklingen af de standarder, der kommer til at sætte fremtidens markedskrav. Det kræver bare politisk vilje og mod til endnu en gang at gå forrest.

Dansk Standard vil meget gerne tage handsken op sammen med de danske interessenter, så vi kan rykke på den globale dagsorden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce