0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimamærkninger er et tag-selv-bord

Politikerne må sikre, at forbrugerne får ordentlig information om produkters klimapåvirkning, skriver Heidi Søsted, direktør for Varefakta, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Klimamonitor kunne man 1. december i artiklen ’Stop med at bruge ordet ’klimavenlig’ i markedsføring af fødevareprodukter’ læse om en ny guide fra blandt andet Concito og Holmbeck Eco Consult.

Guiden vil hjælpe virksomheder og myndigheder til at kommunikere klimakorrekt.

Varefakta har forsøgt at gøre både myndigheder, producenter og detailbranchen opmærksom på, at det vil være bedst med en fælles løsning på de mange forskellige klimamærker, der florerer.

Det er godt, at firmaer og detailhandlen gerne vil være med til at gøre noget for klimaet og i vores daglige arbejde ser vi flere og flere forskellige klimamærker og anprisninger. Umiddelbart ved forbrugeren ikke, om der er data eller evidens, som underbygger mærkernes udsagn.

Det er forvirrende med alle de forskellige klimapostulater. For hvem tjekker, om de holder, hvad de lover, og om tiltagene gavner i virkeligheden og hvordan sammenligner man dem?

Ansvar for klimabelastningen

Varefakta er en unik mærkningsordning, drevet af en almennyttig Fond, der uden profit arbejder for, at forbrugerne kan føle tryghed, når de handler. Vi leverer præcise og lovpligtige varedeklarationer for efterfølgende at kontrollere, at deklarationen holder, hvad den lover.

Varefakta varetager hensynet til forbrugersikkerhed og deklarationerne udarbejdes på basis af tekniske specifikationer og testrapporter i henhold til lovgivningen og Varefaktas egne krav på området. Det betyder, at alle informationer der angives på et produkt, også stemmer overens med lovgivningen.

Producenter, virksomheder og kæderne har et ansvar for at nedbringe vores klimabelastning, og de kan på lang sigt hjælpe forbrugerne med at foretage mere klimavenlige valg. Ikke kun på fødevaresiden – men også når det drejer sig om forbrugsgoder. Der er en række rigtigt gode tiltag, der bliver gjort i branchen, men som det er nu, er markedet lidt af et tag-selv-bord, når det drejer sig om klimamærkninger.

Samtidig oplever vi også en interesse fra især forbrugerne for et fælles klimamærke, som de kan stole på. Forbrugeren bør vide, hvad produktet indeholder – og om det, man siger, passer. Varefakta kan både kontrollere mærker ejet af andre eller støtte myndighedernes kontrol med mærkning generelt.

Men set fra min stol som direktør i Varefakta, bør vi også tænke i helheder og have et større perspektiv, hvis vi skal sikre forbrugerne og hjælpe virksomheder der gerne vil gøre noget godt, ved at få sat skik på de mange forskellige mærker.

Behov for retningslinjer

Det er jo netop retningslinjerne, som vi – på tværs af myndigheder, organisationer og eksperter – skal have lavet. For som det er nu, er der ingen. Vi mangler bedre tal og data for den klimabelastning produkterne har for at kunne udarbejde et fælles klimamærke.

For eksempel nytter det ikke at skrive om klimakompensation ved plantning af træer i Brasilien på et produkt, hvis forbrugeren ikke kan stole på, om træerne overhovedet bliver plantet. Og hvis de er blevet plantet, hvor mange år får de lov at blive stående – og har vi tid til at vente på at de bliver store. Eller står vi i vand til knæene, inden træerne har nået at optage drivhusgasserne?

Der mener vi, at Varefakta i samarbejde med de rette offentlige instanser og myndigheder, producenter og detailhandlen samt organisationer som Concito kan gøre en forskel. Det vigtigste er, at de anprisninger er korrekte, konsistente og til at forstå.

Men det kræver også politisk vilje og opbakning.

Derfor har vi sendt et brev til samtlige klimaordførere, forbrugerombudsmanden, erhvervsministeren og fødevareministeren, hvor vi inviterer til dem til et møde og får sat fokus på fælles klimamærkning kontra greenwashing. Ikke bare når det gælder fødevarer, men også forbrugsgoder og ’ting og sager’ i både butikker og ved nethandel – så forbrugeren får en garanti for, at produkter er undersøgt, og vi har godkendt de data, der underbygger producentens klimaudsagn.

Dét skylder vi de danske forbrugere.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce