0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pedersen Mikkel Berg
Foto: Pedersen Mikkel Berg
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: 16 aktører foreslår samkørsel som klimaværktøj

Vi kan ikke nøjes med at diskutere hvor mange elbiler, der skal køre rundt om ti år. Hele transportsektoren skal gentænkes, og samkørsel er the missing link, skriver en gruppe af 16 transportdirektører, regionsformænd og borgmestre i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvor mange elbiler kan vi tælle til?

I september præsenterede Eldrup-kommissionen sit forslag om at sænke CO2-udledningen ved at øge antallet af elbiler i Danmark.

Siden har debatten i høj grad handlet om, hvor mange elbiler vi skal have, som supplement til diesel- og benzinbiler, og hvornår de skal trille rundt på vejene.

Diskussionens præmis er altså, at vi skal have flere biler, og de skal køre på el. Men er det en farbar vej, hvis man blot øger antallet af biler i Danmark?

Danmarks Statistik forventer, at antallet af biler stiger med 600.000 frem mod 2030, hvilket mere end antyder, at vi selv med flere elbiler ikke gør en nævneværdig forskel på vores klimaaftryk for persontransporten i de kommende år.

Dertil kommer, at bilister ifølge Vejdirektoratet spilder 77 millioner køretøjstimer årligt på grund af trængsel. Spildte timer i trafikken opgør Dansk Industri til en værdi på over 20 milliarder kroner årligt for bilister og over 2 milliarder for kunderne i busserne.

DTU’s Transportvaneundersøgelse viser også, at der i myldretiden kun sidder én person i 95 procent af bilerne. Det er en meget dårlig udnyttelse af både vejenes og køretøjernes kapacitet.

Ordet transportspild opsummerer, hvad der er på spil – at vi spilder ressourcer i transportsektoren med den dårlige udnyttelse af kapaciteten. Ligesom vi har gjort op med madspild, skal vi tage kampen op mod transportspild, og det gør vi ved, at flere transporterer sig sammen.

Hvis vi kan få én ekstra person i alle personbiler, falder antallet af biler med næsten 50 procent.

Samkørsel er ligesom flere cyklister og styrket kollektiv transport et stærkt middel, som løser mange problemer. Ud over de oplagte effekter på CO2, luftforurening og tidsforbrug, vil samkørsel give mere mobilitet, mindske behovet for parkeringspladser, og der bliver bedre plads til byliv og andre transportformer.

Endelig kan samkørsel supplere kollektiv transport i områder, hvor der er langt mellem husene, eksempelvis ved at give hinanden et lift til nærmeste togstation eller stoppested.

Og vi er mange kommuner, regioner og trafikselskaber i hele landet, som allerede er i gang med at fremme samkørsel.

Vaner er fastgroede og svære at rykke, så det er ikke en let sag at ændre danskernes hverdagstransport.

Det er dog helt åbenlyst, at samkørsel ikke kan eller skal stå alene – det skal tænkes ind som en del af kollektiv transport, for så vil vi samlet set opnå et bedre alternativ til kørsel alene i egen bil.

Her viser for eksempel Movia og Nordjyllands Trafikselskab (NT), at man hilser samkørsel velkommen med konkrete investeringer i samarbejde med en samkørselsudbyder, der har udviklet appen NaboGO til samkørsel i hverdagen, som supplement til den kollektive transport.

Med andre ord: Når der er flere varer på hylderne i den kollektive transport, bliver det mindre presserende at købe egen bil – eller bil nummer to eller tre.

NaboGO-app’en fungerer i princippet over hele landet. Men den fungerer bedst i de 11 kommuner, hvor der er indgået aftale med kommunen og i de områder, hvor der er aftaler med trafikselskaberne. Her er der oprettet digitale mødesteder, og der er flest brugere tilknyttet appen. Samarbejdet er under videre udvikling.

Ifølge Movias bestyrelsesformand Kirsten Jensen er mindre trængsel og grøn omstilling en hjørnesten i den mobilitetsplan, der er aftalt mellem Movia, kommunerne og regionerne på Sjælland. For Movia er samkørsel derfor integreret i ambitionen om at skabe god mobilitet på hele Sjælland, så der er tilbud til de mange borgere, som ikke ejer en bil, og heller ikke bare kan købe en. At rejse effektivt og nemt sammen med andre er Movia meget optaget af.

Hvordan når vi målet? Svaret er adfærd.

Væk med tunnelsyn på bilejerskab, hæv blikket og vælg blandt de mange muligheder, som findes. Vi skal være mobilister, ikke bilister. Bilen må selvfølgelig gerne trille ud i myldretiden, men fyld sæderne op.

Nogle gange kan bilen blive stående i garagen til fordel for et lift med én, som kører forbi og skal samme vej. På vejen hjem tager man måske en bus eller et tog i kombination med et lift til hjemadressen. I godt vejr er en elcykel måske en bedre løsning.

Der skal økonomi til for at skabe reelle adfærdsforandringer, og derfor støtter Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden kommuner og trafikselskaber, som arbejder strategisk med samkørsel.

Kommuner over hele landet er godt i gang med at engagere uddannelsesinstitutioner, virksomheder og landsbyer. Et eksempel er Faaborg-Midtfyn Kommune, som startede med landsbyen Ferritslev.

Her hørte borgerne over fire dage i oktober om samkørsel og oprettede sig som brugere, der enten efterspørger eller tilbyder lift. Ferritslev har ikke så god forbindelse med kollektiv transport, så mange kører bil.

Nogle af bilisterne udbyder nu lift, så der på hverdage er flere direkte ’afgange’ til Faaborg, Middelfart, Odense og Nyborg – med mulighed for at stå af og på undervejs. På den måde bliver landsbyens biler en slags mikrobusser, der skaber forbindelser på kryds og tværs af Fyn. En anden væsentlig gevinst er, at samkørsel på landet giver færre biler i byerne, i dette tilfælde blandt andet Odense.

Virksomheder melder sig også på banen, for hvis kollegerne begynder at køre sammen til og fra arbejde, bliver arbejdspladsen naturligvis lettere tilgængelig. Det er i øvrigt et godt budskab, når man skal tiltrække nye medarbejdere. Mange virksomheder har et lavpraktisk problem med mangel på p-pladser, hvilket samkørsel kan afhjælpe. Muligheden for at man som virksomhed kan nedbringe CO2-udslip og luftforurening er ofte en stærk motivation.

Vaner er fastgroede og svære at rykke, så det er ikke en let sag at ændre danskernes hverdagstransport. Men Danmark er et godt sted at starte, for vi er meget digitaliserede – næsten alle har en smartphone i lommen.

Kulturelt kan vi måle en høj grad af tillid til andre mennesker, hvilket gør det lettere at åbne bildøren for en, man ikke kender (endnu). Og så er der god kollektiv transport, så der vil ofte være alternativer til samkørsel.

Nu er det tid til, at Christiansborg melder sig mere på banen. Derfor foreslår vi, at politikerne nytænker vores transportsystem, så det bliver nemmere at være mobilist. For eksempel via økonomiske incitamenter for klimavenlige valg og infrastruktur, der favoriserer samkørsel.

Lad os sammen hæve blikket i forbindelse med klimaforhandlingerne og skabe rammer, der gør det nemt og enkelt, at flere rejser sammen – hvad enten det er i bil, bus eller tog. Vi er i hvert fald med på at gøre vores del af arbejdet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce