0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lendager Group
PR-foto: Lendager Group

Den planlagte atriumindgang til Gladsaxes børnehus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Niras: Cirkulært byggeri bliver ofte ved snakken og demonstrationsprojekterne. Gladsaxe gør noget ved det

Samfundet har brug for bygherrer, som har visioner og vil være med til at realisere den cirkulære økonomi i byggeriet, skriver Morten Dallov Ibsen og Solvejg Qvist fra Niras med udgangspunkt i verdens første cirkulære børnehus i Gladsaxe, som Niras er rådgiver på.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Påstanden om, at genbrug er guld, dukker jævnligt op – og i den forbindelse retter rigtig mange meget hurtigt blikket på byggeaffald, fordi det vægtmæssigt udgør cirka 40 procent af alt affald, vi producerer.

Niras
PR-foto: Niras

Morten Dallov Ibsen.

Det tager ofte udgangspunkt i en misforstået tro på, at byggeaffald fra nybyg, renovering og nedrivning ikke bruges til noget, men bare henligger i store bjerge på vores deponier. Det er ikke sandt! 90 procent bliver genanvendt, og hovedparten af resten bliver nyttiggjort ved forbrænding.

Niras
PR-foto: Niras

Solvejg Qvist.

Men der er lang vej til et cirkulært byggeri. Lige nu spilder vi ekstremt mange gode ressourcer, blot fordi alle gør, som de plejer. Byggeaffald udnyttes typisk på billigste lovlige vis, hvilket ikke nødvendigvis harmonerer med, hvad der er det mest bæredygtige for samfundet. Det kan og skal gøres meget bedre.

Brug materialerne igen i deres oprindelige form

Vi skal betragte byggeaffaldet som en ressource, som vi skal udnytte på bedst mulig vis. Ideelt set skal vi bruge materialerne igen i deres oprindelige form.

Hvad kræver det?

  1. Vi skal projektere og udføre nedrivninger, så nedrivningsmaterialerne kan blive til byggematerialer af høj kvalitet.
  2. Vi skal projektere nybyggeri og renovering, så vi anvender flest mulige genbrugte og genanvendte byggematerialer.
  3. Vi skal projektere nybyggeri og renovering, så vi kan adskille og recirkulere de brugte byggematerialer ved endt levetid af bygningerne.

Problemet er bare, at det ofte bliver ved snakken – og nogle små demonstrationsprojekter, hvor det groft sagt bliver demonstreret, at det er muligt at genbruge nogle flotte gamle døre eller bygge et skur af genbrugsbrædder.

Der er rigtig mange gode konsulent- og skrivebordsprojekter i gang derude, mange seminarer, analyser og undersøgelser samt arkitektideer. Men ikke mange, der har fået noget ud over rampen i virkelig skala.

Flytter genbrugsgrænser

Gladsaxe Kommune er et eksempel på en bygherre, der tør gå forrest.

Her opfører man verdens første cirkulære børnehus, som er et rigtigt projekt ude i den virkelige verden. Kommunen sanerer, nedtager og nedriver Gl. Gladsaxe Skole for på samme grund at opføre et nyt svanemærket børnehus med materialer fra den gamle skole. Her har bygherren taget ansvar og stillet ovenstående krav til de projekterende og til de udførende.

Lige nu spilder vi ekstremt mange gode ressourcer, blot fordi alle gør, som de plejer

Det er ikke rocket science, men det er en start, hvor man bringer visioner om cirkulær økonomi i byggeriet til virkelighed. Lad os alle i byggebranchen inspirere og lære, hvad der skal til, for at det kan lykkes – og hvad der kan gøres bedre.

Cirkulært byggeri er på vej, og byggeriets parter viser større og større interesse. Men der er brug for bygherrer som Gladsaxe Kommune, der har visionerne og vil være med til at trække byggeriet væk fra ’plejer’ og i stedet skubbe hen mod den cirkulære økonomi i byggeriet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

Dette indlæg har også været bragt hos Byrummonitor.dk 9.december.

Niras
PR-foto: Niras

I forbindelse nedrivningen af Gladsaxe Skole demonteres den eksisterende spærkonstruktion til genbrug i det nye børnehus. Bygherre: Gladsaxe Kommune. Arkitekt: Lendager Group. Entreprenør på nedrivningen: Tscherning A/S. Ingeniørrådgiver på nedrivning og det nye børnehus: Niras.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce