0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Mit største klimaønske for 2021: Drop CO2-reduktioner – for dét, vi har brug for, er transformationer

Alexandras Freltofts største ønske for 2021 er, at fokus i den grønne omstilling skifter fra at jage drivhusgasreduktioner i samfundets nuværende form – for i stedet at transformere vores opbygning af virksomheder og samfundet til en bæredygtig konstruktion.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I december 2020 var jeg dybt begravet i et logistisk projekt: corona-venlig julegaveindkøb.

Jeg havde organiseret mit arbejde, så jeg kunne besøge butikker, når der var mindst travlt; og jeg havde overvejet, hvordan jeg kunne komme hurtigt ind og ud af butikkerne og dermed reducere smitterisikoen.

Det var først, da en ven nævnte nethandel, at det gik op for mig, at jeg skulle holde op med at optimere min tid i butikkerne og i stedet transformere mine julegaveindkøb til den digitale sfære.

Vi har alle den samme tendens.

Især inden for klima er vi så dybt begravede i den måde, vi plejer at gøre tingene på, at vi glemmer at overveje, om de anstrengelser, vi gør os, overhovedet skaber en bæredygtig fremtid i sidste ende. Why do ’less bad’ when you can do ’good’, er den cosmopole arkitekt William McDonough kendt for at sige.

Han taler for, at vi skal arbejde imod positive mål: I stedet for blot at reducere udledninger af drivhusgasser og udrydde færre arter skal vi arbejde for et klima i balance og en sprudlende biodiversitet.

Mit største ønske for 2021 er, at vi i den offentlige debat flytter fokus fra at reducere den skade, vi forvolder, til at transformere vores samfund, så vi bidrager positivt til den bæredygtige dagsorden.

Transformation af forretningsmodel

Ørsted er et mønstereksempel på en virksomhed, der har gennemgået en bæredygtig transformation. Tidligere kendt som Dansk Olie og Naturgas (DONG) var virksomheden synonym med fossile brændsler. Men i 2008 begyndte energivirksomheden at investere massivt i havvind, og i dag er stort set alle fossile forretningsdele solgt fra, og Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. De forsøger ikke at sælge verdens mest klimavenlige olie – i stedet leverer Ørsted ren vindmøllestrøm i stikkontakterne.

De fleste andre store virksomheder har fulgt en anden strategi, og er gået i gang med at reducere deres udledninger fra deres vante produkt. Et godt eksempel er Rockwool, der i 2018 var Danmarks femtestørste udleder af drivhusgasser. Deres produktion af isoleringsmateriale fra smeltede sten udledte årligt 97.000 ton CO2, hvilket svarer til udledningerne fra samtlige indbyggere i Middelfart.

Men fra 1. januar i år overgik Rockwools produktion til at køre på biogas frem for fossile brændsler.

Biogas tæller som CO2-neutralt i officielle statistikker, og på den måde har Rockwool nået regeringens målsætning om en 70 procent reduktion i deres klimaregnskab. Men bidrager deres nye biogasanlæg faktisk til at skabe et stabilt klima og en bæredygtig fremtid?

Mit ønske er, at virksomheder som Rockwool i 2021 tør tænke større. Hvad hvis Rockwool tilføjede CO2-negative biologiske isoleringsmaterialer til porteføljen? Så ville vi lagre CO2 i vores husmure, og på den måde ville alle huse være med til at skabe et klima i balance.

Teknologien findes allerede: træfiberisolering, papiruld eller ålegræs er isolering, der kan produceres CO2-negativt, hvis det gøres rigtigt. De biologiske alternativer mangler opskalering for at blive mainstream, en opskalering som Rockwool har de finansielle muskler til at løfte. Så hvorfor ikke gøre som Ørsted og investere massivt i fremtiden, og på den måde være med til at transformere en hel branche?

Drop filantropi

Det er naturligvis ikke kun Rockwool, der har stirret sig blind på den måde, de plejer at gøre tingene på, og fokuserer på at reducere frem for at transformere deres produktion. Så her er mine råd til, hvordan man som virksomhed kommer i gang med en bæredygtig transformation.

Søg efter de muligheder, der kan gøre jeres kerneydelse til en drivkraft i den grønne omstilling. Kan vi lave isoleringsmateriale, pålæg, transportmidler eller lignende, der er med til at skabe et klima i balance eller en sprudlende biodiversitet?

Hvis I skal investere penge i den grønne omstilling så afsøg disse muligheder, inden I går i gang med at bruge penge på at reducere udledningerne fra en teknologi, der måske aldrig bliver bæredygtig på den lange bane.

Lad være med at bruge penge på filantropiske klimaprojekter.

Det kan virke sympatisk at købe sig til skovrejsning, og selvfølgelig er det godt, når den slags projekter bidrager med konkrete forbedringer. Men med Mærsks tidligere klimarådgiver John Kornerup Bangs ord, så er der døde dollars i filantropi. Sørg i stedet for at pengene kommer ud at leve ved at investere dem i at opskalere de transformative løsninger, der kan gøre jeres virksomhed til et bæredygtigt flagskib i hele branchen.

Jeg endte med at skaffe alle mine julegaver uden at besøge en eneste fysisk butik, og jeg vil prøve at udnytte corona-isolationen til at investere en portion af mine sparepenge i nogle af de mange gode løsninger, der kan være med til at transformere os frem mod en bæredygtig fremtid.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce