0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Lars Aagaards største klimaønske for 2021: Klimaaftaler skal blive til konkret, implementerbar politik

Mange af 2020’s klimaaftaler har karakter af rammesætning fremfor konkrete, håndfaste tiltag. Derfor er Lars Aagaards, adm. direktør i Dansk Energi, største klimaønske for 2021, at klimaaftalerne bliver til implementerbar politik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Meget er nået. Politikerne har truffet en række klimabeslutninger trods et 2020, hvor coronakrisen har medført enorme sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for vores samfund. De fleste initiativer trækker i retning mod 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Dog er der stadig meget at gøre. Jeg ved godt, at vi knap nok har fordøjet anden og kransekagen og fået tørret sveden af panden efter et hektisk 2020. Men nye klimabeslutninger presser sig på.

Manglende tid er desværre altafgørende faktor i klimakampen. Måler vi tiden op mod de mange politiske initiativer, er sandsynligheden for, at vi når klimamålet stadig ikke ret stor. Energistyrelsens basisfremskrivning viser sort på hvidt, at vi brænder alt for meget fossil energi af i transport, industri og opvarmning. Behovet for tempo er massivt.

Mange af de klimaaftaler, som politikerne indgik i 2020, har karakter af rammesætning – frem for konkrete, håndfaste tiltag, der er lige til at føre ind i lovgivningen eller skattesystemet. Aftalerne giver en fin angivelse af kursen, men meget politisk og fagligt arbejde udestår, inden der kan træffes beslutninger om investeringerne i grøn retning hos energisektoren og vores kunder.

Regeringen og partierne bag klimaloven får derfor også et travlt 2021. Der skal følges op på indgåede aftaler og træffes nye klimabeslutninger, som kan skabe et Danmark, der kører på grøn energi.

Masser af arbejde i det grønne maskinrum

Listen er lang. Opgaven er stor. Og tiden er knap. Det handler blandt andet om at få implementeret de mange puljer fra finansloven og aftalen om fremtidens bilbeskatning, så vi undgår en stop-and-go-effekt, hvor salget af varmepumper og elbiler hakker derudaf.

Med aftalen om bilbeskatning viste politikerne vilje til at tage et første CO2-indhug i transportsektoren. Men det er ikke nok. Hele vejen mod 2030 skal vi huske den ladeinfrastruktur og det elnet, der skal sørge for strøm til bilen. Det skal udrulles og være klart. For det er nu, elbilerne kommer. Og det er nu, danskerne får en reel mulighed for at vælge grønt og være med til at bestemme, hvor hurtigt det skal gå.

Det er vigtigt med hurtig politisk handling, når Eldrup-Kommissionen offentliggør sin rapport om ladeinfrastruktur. Samtidig er det nødvendigt med en strategi for elektrificering, så vi kan fortrænge den fossile energi med elektricitet især i opvarmning og industri og gøre elnettet parat til at håndtere det stigende elforbrug. Rammerne for investeringer i nettet og for anvendelse af strøm – tariffer og digitalisering – skal på plads.

Alt det kræver grøn energi. Masser af den. Med klimaaftalen fra juni 2020 har politikerne givet håndslag på, at Danmark skal bygge verdens første energiøer. Det er superfedt. Men der er mange byggeklodser, der skal passe sammen. Normalt går der syv til otte år fra vedtagelsen af en traditionel havmøllepark, til den står færdig. Med en samlemanual på hele to energiøer og 6 GW havvind har vi travlt.

Pyha! Som det ikke var nok, skal vi også have lavet en ny betalingsmodel for vindmøller og solceller for deres brug af det kollektive elnet. Der skal drages konklusion på langtrukne diskussioner om reguleringen af fjernvarmesektoren, og så venter ekspertkommissionen for grøn skattereform, som skal skabe klarhed og incitament til at vælge grønne løsninger. Og så må vi ikke glemme forhandlingerne om landbruget.

2021 skal være året, hvor vi løser Power-to-X-paradokset, så det letteste grundstof kan gøre den tungeste transport fossilfri. Uden penge fra staten kan vi ikke overkomme det paradoks, at alle venter på alle. Industri, lastbiler, færger og fly vil ikke efterspørge og forpligte sig til at aftage Power-to-X-produkter, før prisen er faldet.

Men de falder først, når produktionen stiger. Og det sker først, når forbrugerne efterspørger eller forpligter sig til at aftage produkterne.

Andre lande – vores naboer mod syd ikke mindst – har knækket koden. De har fundet de offentlige midler og modellen for at få midlerne bragt i spil, så industrien tør investere. Nu skal Danmark ud af starthullerne.

Mindre afstand

Vi træder ind i 2021 med en ny præsident i USA, der anerkender klimaudfordringen, vil gøre USA´s elforsyning grøn og indtræde i Parisaftalen. Samtidigt har EU hævet sit 2030-klimamål til mindst 55% CO2-reduktion. Begge ting skaber håb. Håb for, at vi kan imødegå de værste klimaforandringer. Håb for, at andre landes beslutninger vil hjælpe med at drive markedet for grøn energi og energieffektiv teknologi til nye højder. Håb for, at vi kan nå ambitionerne i vores eget land.

Jeg glæder mig over at kunne skrive 2021 og starte på en frisk, hvor flere bliver vaccineret, smittetallene forhåbentligt falder og sommerfester venter. Og jeg ser frem til et år, hvor det ikke kun er afstanden mellem mennesker, der bliver mindre – men også til vores klimamål.

Derfor skal klimasnuden dybt ned i implementeringssporet, og udviklingssporet skal flyttes fra drøm og strategi til beslutninger, der fører til konkrete investeringer. Tiden er ikke på vores side. 2021 bliver endnu et vigtigt klimaår.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden