0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Mit største klimaønske for 2021: Indfør en høj og bred CO2-afgift. Ellers står lobbyisterne og konsulenthusene i kø

Uden en ensartet CO2-afgift vil lobbyister stå i kø for at sikre, at deres kunder slipper for regningen – en regning som i stedet vil ende på forbrugerne og de små virksomheders bord. Det skriver Mia Holstein, Cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark om sit klimaønske for 2021.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg vil for altid fortryde den aften, hvor jeg gik hjem for at sove frem for at lukke en vigtig politisk aftale, der næsten var i hus. Næste dag var alt vendt op og ned, og det var for sent!« fortalte en international politiker mig engang.

Og han fortsatte:

»Hvis der er én ting, jeg har lært som politiker, så er det, at hvis det politiske vindue er åbnet, skal man udnytte det.«

Hans ord var de første, der faldt mig ind, da vinduet for at indføre en CO2-afgift stod pivåbent i starten af december. For selvom regeringen ikke helt har styr på, hvordan de skal opgøre udslippet i landbruget, så kunne man sagtens have indført CO2-afgiften på de øvrige områder som en start.

I stedet valgte politikerne at udskyde indførslen af en CO2-afgift til næste valgperiode. Også selv om eksperter og erhvervsliv alle peger på, at en CO2-afgift er den mest ansvarlige, billigste og mest retfærdige måde at løse klimaproblemet på.

CO2-afgiften bygger på den grundlæggende ide, at forureneren selv betaler for den skadevirkning, han eller hun har på samfundet. Det er et sundt princip – særligt hvis virksomhederne får pengene tilbage som fradrag.

At udskyde indførslen af CO2-afgiften er en dårlig ide. For uden en ensartet CO2-afgift vil lobbyister stå i kø for at sikre, at deres kunder slipper for regningen – en regning som i stedet vil ende på forbrugerne og de små virksomheders bord. Og konsulenthuse vil gøre sig til for at få en bid af kagen. Og det er hverken fair eller ansvarligt.

Det første eksempel på benhård lobbyisme har vi allerede set. I midten af september fik Aalborg Portland, Danmarks største CO2-udleder, lov til at nøjes med at reducere sin CO2-udledning i 2030 med 30 procent, selv om Danmarks reduktionsmål er 70 procent.

Der var ingen gode forklaringer (læs: lækageberegninger).

Det var et klassisk tilfælde af særbehandling af de store virksomheder på de smås bekostning. Nu skal vi andre reducere mere end 70 procent for at modsvare den rabat, som Aalborg Portland har fået. Aalborg Portland får det nemmere, men det kommer til at gå ud over konkurrenceevne og arbejdspladser andre steder i samfundet – nogle virksomheder vil endda lukke ned.

Manglen på CO2-afgifter har også en anden uheldig sideeffekt. Store virksomheder som for eksempel Novo Nordisk er begyndte at stille krav om, at deres 60.000 underleverandører bruger grøn strøm i 2030. Og regeringen har varslet, at den offentlige sektors indkøb skal være mere klimavenligt.

Konsulenter koster

Alt i alt ser vi et stigende krav til at, virksomhederne kender deres CO2-aftryk. Det er der ganske få virksomheder som gør, da den slags beregninger er voldsomt komplicerede. Så i øjeblikket skyder der konsulentfirmaer op, som mod klækkelig betaling tilbyder at kortlægge virksomhedernes CO2-aftryk.

Alt dette ville være unødvendigt, hvis vi havde en generel CO2-afgift, der gjorde de CO2-forurenende varer dyrere og de rene varer billigere. Så behøver alle virksomheder ikke kende deres CO2-aftryk, men vi kunne opnå CO2-reduktion blot ved at kunderne reagerer på priserne og køber det billige og CO2-venlige frem for det dyre.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at store virksomheder opnår særaftaler hos regeringen.

For de samme muligheder har de små og mellemstore virksomheder ikke. Og det er ganske enkelt ikke fair, at regningen skubbes over på alle dem, som ikke har lige så let ved, at få regeringen i tale. Og det er ikke hensigtsmæssigt, at mindre virksomheder skal betale konsulentfirmaer i dyre domme for at få lov til at være underleverandør til stat eller privat erhvervsliv.

I SMVdanmark vil vi gerne appellere til, at CO2-afgiften indføres hurtigst muligt.

Hellere i dag mens vinduet stadigt står på klem.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce