0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Mit største klimaønske for 2021: Brintstrategi skal binde klima og erhverv sammen

Der er brug for en sammenhængende brintstrategi, skriver Tejs Laustsen Jensen, direktør for Brintbranchen, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brint og Power to X (PtX) er afgørende elementer ikke alene i kampen for klimaet, men også for fremtidens bæredygtige vækst. Der er nemlig både tusindvis af nye arbejdspladser at hente i denne industri og massive eksportpotentialer.

Brint og PtX er ét af de områder, der tydeligt viser, at klima- og erhvervspolitik ikke er hinandens modsætninger – tværtimod.

Men skal potentialet realiseres, så kræver det en samlet og strategisk indsats og betydelige investeringer. Derfor er Brintbranchens største ønske til 2021 en helhedsorienteret og velkoordineret brintstrategi, der som minimum placerer Danmark på niveau med vores europæiske naboer.

I Brintbranchen gav vi i efteråret vores bud på en sådan strategi i analysen 'VE 2.0', der samler alle tråde og hensyn under ét. For Danmark har alle muligheder for at lede omstillingen på brintområdet, men vi risikerer at sakke bagud i det grønne kapløb, hvis vi ikke aktivt vælger at lede det, og det er ved at være sidste udkald, hvis vi vil være med i front.

Positive ting i 2020

Mangt og meget er sagt og skrevet om året 2020. Begrebet annus horribilis har fået en revival, de fleste os af har set længselsfuldt frem til at kunne vende årets sidste blad.

Men før vi for alvor tager hul på 2021, er det værd at dvæle lidt ved én af de få ting positive ting ved 2020. For midt i krisen, den altomspændende pandemi og de enorme økonomiske konsekvenser, stod klimaindsatsen på mange måder sin prøve.

Vi beviste, at dedikationen til den grønne omstilling ikke er nice-to-have politik, der må vige for vigtigere og mere akutte hensyn, men derimod en politisk grundsten – og at den i høj grad er vejen til økonomisk genopretning. Den grønne omstilling skal drive den fremtidige vækst, og det kræver nøje tilrettelagte strategier og massive investeringer – det er tilfældet på det grønne område generelt og på brint og PtX specifikt.

EU's brintstrategi

I sommeren 2020 affyrede EU det startskud, der har givet genlyd over hele verden. Med en yderst ambitiøs brintstrategi har EU lagt det fundament, som den danske brint- og PtX-industri kan folde sig ud på.

Det danske, grønne brand står stærkt globalt, og er synonymt med kvalitet – og det gælder ikke mindst på brint- og PtX-området. Over hele verden står der allerede i dag Made in Denmark på alt fra elektrolyseanlæg til brændselsceller, brinttankstationer med mere.

Den allerede eksisterende brintværdikæde er stærk, men kan smedes stærkere og længere. Det vil ikke alene gavne klimaindsatsen, men i høj grad også den danske eksport og vækst. Derfor har vi brug for både en samlet og velkoordineret brint- og PtX-strategi og en dedikeret industristrategi, der kan give det nødvendige rygstød til en dansk branche i fremgang.

Fra Brintbranchens side har vi i analysen 'VE 2.0' vist, at en offentlig her og nu-investering på fem milliarder kroner kan veksles til over 50.000 nye jobs i Danmark i 2030, og en eksport af grøn energi på mellem 50-84 milliarder kroner – en værdi, der altså langt overstiger værdien fra nordsøolien, selv da den toppede i 2006 med 31 milliarder kroner.

Dertil kommer, at med et europæisk marked for diverse brint og brændselscelleteknologier på 1.350-3.525 milliarder kroner frem mod 2050, og alene for elektrolyse på 180-315 milliarder kroner frem mod 2030 er potentialet for danske virksomheder enormt. Men det kræver vilje, politisk prioritering og investeringer at udleve potentialet.

Danmark har alle tænkelige forudsætninger for at lede brint- og PtX-udviklingen: Vores kompetencer på vedvarende energi, en stærk grøn tradition og forsknings- og innovationsmiljøer i verdensklasse.

Alligevel er vi ved at tabe terræn til landene omkring os i Europa – lande som vel at mærke er langt fra lige så godt stillede på området, som vi er. Markedet for brint- og brintbaserede brændsler er i hastig vækst, og flere og flere nationer udvikler og implementerer dedikerede brintstrategier og investerer massivt. Det samme skal vi gøre i Danmark. Det er en myte, at brint og PtX er det yderste led i hockeystaven og noget, der er relevant på den anden side af 2035. Der er her og nu massivt behov for grøn brint, metanol og ammoniak – alt sammen noget som vi med kendt teknologi kan producere i Danmark.

Men vi har brug for at få produktionen massivt op i skala og accelerere indsatsen, hvis vi skal sikre os de markeder, som vi burde dominere.

Derfor er Brintbranchens allerstørste ønske at se den globale brintbegejstring omsat til dansk realpolitik: Dedikerede offentlige milliardinvesteringer, mål for elektrolysekapacitet i 2025 og 2030 som rygstød til industrien og en ambitiøs strategi, der omsætter visioner til handling og skåltaler til aftaler.

Vi risikerer at tabe mulighederne på gulvet, hvis vi hviler på laurbærrene og tager den grønne førertrøje for givet. Danmark kan fortsat være en grøn stormagt, men det er bestemt ingen naturlov, derfor er det afgørende, at en brint- og PtX-strategi er øverst på dagsordenen i den nye klimapolitiske kalender.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce