0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: En game changer for at kunne sammenligne virksomhedernes klimaindsatser er på vej

EU kommer med et nyt regelsæt for, hvornår virksomheder kan anses som bæredygtige. Det skal udnyttes, eksempelvis ved nye regler for bæredygtigt byggeri, skriver Alexander Kaae Petersson, projektleder i Facilities Management i Sweco, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Længe har det været vanskeligt at sammenligne virksomheders indsats på klima- og bæredygtighedsområdet. Men inden for få år vil det være muligt for investorer, regeringer og i den grad også befolkningen at gennemskue virksomhedernes indsats. Det skyldes EU’s kommende forordning – kaldet taksonomien – som er et omfattende regelsæt for, hvornår forskellige brancher og sektorers aktiviteter kan anses som bæredygtige.

I den forbindelse er det vigtigt, at de danske politikere er opmærksomme på, hvordan taksonomiens omfattende regelsæt bedst kommer i spil her i landet. Det er mit håb, at EU vedtager en ambitiøs taksonomi med bred opbakning og gode danske, politiske tiltag, der understøtter EU’s metodik frem for at opstille snævert danske rammevilkår i byggeriet, der risikerer at gøre det sværere at nå i mål med de bæredygtige tiltag.

Taksonomien er sat i verden for at gøre det lettere at navigere hen mod 2030- og 2050-målsætningerne på europæisk niveau. Der vil ikke længere være tale om nationale standarder, men om et fælles system til at definere, om virksomheder arbejder frem mod vores fælles klimamål. Som udgangspunkt er det finansielle markedsaktører, som bliver afkrævet at redegøre for deres grønne eller ikke grønne investeringer i deres årsrapporter, men også større virksomheder, der er centrale for EU’s generelle ’infrastruktur’.

Stor dækning

Taksonomien er af en sådan størrelse, at den potentielt vil dække områder, der står for over 90 procent af EU’s samlede CO2-udledning. Men det er ikke kun CO2, den forholder sig til. Den vil også dække områder som biodiversitet, havmiljø og cirkulær økonomi – i alt seks områder. Hvordan de seks områder har indflydelse på hinanden i virksomhedens aktiviteter bliver udslagsgivende for, om det er muligt at opnå et bæredygtigt prædikat.

Ud fra dette bæredygtige prædikat vil det være muligt at se på, hvor stor en del af en virksomheds indtjening, som kommer fra aktiviteter, der er bæredygtige i taksonomiens øjne. Forhåbningen er, at vi lettere vil kunne gennemskue, hvor meget en virksomhed eller sektor reelt arbejder frem mod at løse vores fælles klimaudfordringer.

Der hvor taksonomien især er et stærkt værktøj, er overfor de store spillere i den private sektor og finansverdenen, der nu bliver tvunget ind på den grønne spilleplade. Taksonomien tvinger dem til at aktivere deres muskler i kampen for at skabe et mere bæredygtigt samarbejde, da reguleringen kommer til at have stor indflydelse på værdien af deres investeringer. Man benytter med andre ord eksisterende markedsmekanismer til at arbejde for bæredygtighed ved at indføre en fælles databaseret forståelse af, hvad der er bæredygtigt, og som kan bruges i et benchmark.

Store summer

Da taksonomien går på tværs af 10 sektorer, er der tale om et yderst ambitiøst stykke lovgivning. Det er et værktøj, der blandt andet skal bruges i det næste årtis grønne investeringer fra EU’s side, og her lægger EU op til at bruge en pæn sum penge. I januar sidste år kom det frem, at der som udgangspunkt er tale om cirka 7.500 mia. kr., hvor taksonomien vil være omdrejningspunkt. Der er tale om udviklingsmidler, der primært vil blive allokeret med afsæt i taksonomien, og derfor gør mange virksomheder og investorer klogt i at begynde at forstå og bruge taksonomien. Det er en game changer, der vil ændre vilkårene for investeringer fra nu af.

Det, der er brug for fra dansk side, er at se på, hvordan der kan laves synergier mellem dansk lovgivning og EU-taksonomien, så vi kan få fart på den grønne omstilling frem for at opstille bureaukratiske snubletråde. I folketinget forhandler man i disse dage om en rammeaftale for mere bæredygtigt byggeri. Her vil jeg på det kraftigste opfordre til, at politikerne bakker op om taksonomien og skeler til metodikken, når den danske regulering udformes. Vi skal have en dansk lovgivning i tråd med taksonomien, der gør det let at arbejde med og dokumentere de bæredygtige aktiviteter – ikke uhensigtsmæssigt dobbeltlovgivning.

Er vi i mål, hvis taksonomien bliver vedtaget i sin nuværende form? Nej, det er vi ikke. Den indeholder ikke nye minimumskrav for, hvad laveste fællesnævner er på forskellige områder – kun for, hvornår noget er bæredygtigt i EU-regi, men det er en start og en god en af slagsen. Vi har nu muligheden for at lave danske krav og værdier for laveste fællesnævner på forskellige områder og adoptere metodikken, så vi får en dansk standard i en europæisk form.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce