0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre: Af Joachim Peter Tilsted, Valentin Vogl og Asker Voldsgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Debat: Det er en udpræget misforståelse, at CO2-afgifter alene kan drive omstillingen

CO2-afgifter alene er ikke nok til at drive omstillingen, for vi lider fundamentalt i samfundet af et carbon lock-in, skriver forskerne Joachim Peter Tilsted, Valentin Vogl og Asker Voldsgaard i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Debatten om CO2-afgifter har kørt mere eller mindre non-stop siden indførelsen af Klimaloven. Både økonomer og organisationer har erklæret vigtigheden af afgifter med argumentet om, at det er den mest omkostningseffektive tilgang til klimaindsatsen. Og lad det være sagt med det samme. Vi har brug for at beskatte drivhusgasser markant hårdere end i dag.

Men CO2-afgifter må ikke stå alene.

Har man fuldt debatten, kunne man foranlediges til at tro, at prissætning af drivhusgasser alene kan drive en grøn omstilling. Det er ikke tilfældet, og det er eksempelvis den nylige beslutning om en gasledning til Lolland og Falster med til at illustrere.

Hæver man blikket fra den danske debat, opdager man således større uenighed om hvilken rolle, prissætning af drivhusgasser bør spille. Senest har særligt to nye oversigtsartikler vakt opmærksomhed.

Disse peger på, at prissætning af afgifter på drivhusgasser indtil nu hverken har ført til nødvendig klimagavnlig innovation eller markante udledningsreduktioner. Men historisk set har priserne dog også været lave eller med for mange smuthuller, som for eksempel gratiskvoter i EU. Det vender vi tilbage til.

Først mere om hvorfor CO2-afgifter ikke må stå alene.

To paradigmer

Der er to overordnede positioner, som danner rammen for uenigheder om prissætning af drivhusgasser. De to positioner adskiller sig grundlæggende ved at opfatte klimakrisen som 1) en markedsfejl eller 2) en systemfejl.

Markedsfejlstanken er den, danske økonomer følger, når de beskriver drivhusgasser som eksternaliteter. Ideen er, at man ved at prissætte udledninger og overlade resten til markedet kan få de billigste løsninger, fordi beslutninger bedst træffes af markedsaktører og ikke politikere, embedsfolk eller fagpersoner.

Kun at bero på en CO2-skat er derfor at sætte sin lid til en en uprøvet teori

Med en pris på CO2 tilsiger teorien, at virksomheder og husholdninger automatisk vil udvise mere klimavenlig adfærd, når det kan betale sig for dem. Det er med dette i tankerne, at miljøøkonom Lars Gårn Hansen proklamerer, at den grønne omstilling med en høj CO2-skat bliver en »badeferie« for embedsfolkene.

Systemfejlstanken tager derimod udgangspunkt i, at vi har behov for en grundlæggende transformation af socio-tekniske systemer (mere eller mindre hele samfundet) for at addressere klimaforandringer. Her lægger man vægt på historiske eksempler i forståelsen af økonomien, der betragtes som et komplekst og åbent system.