En del af Monitormedier
Allerede til næste år går opførslen af Lynetteholmen efter planerne i gang – for fuld kraft i årtier frem. Vi skal vænne os til tusinder og tusinder af tonstunge lastbiler gennem Københavns gader fra 2022 og i de næste 30 år. Til Lynetten med monstrøse mængder beton og jord til mega-projektet.
Prisen for det hele bliver alt i alt måske 80 milliarder kroner. Byens puls vil ændres for altid.
I juni træffes beslutningen, og til næste år skal opfyldningen af havnen så i gang. Og det giver sig selv, at fylder man først havnen op, så er der i virkelighedens verden ingen vej tilbage. Man må gå hele vejen. Ellers kunne det hele ende med at de stort anlagt visioner ender som en opfyldt havn og en spooky øde ø som vartegn ved søvejen til København.
Så det giver sig selv, at hvis der er noget galt med projektet, så kan det blive en årtusindets byggeskandale med helt eksorbitante omkostninger for klimaet, for miljøet – og for borgerne.
Det kan trække lange skygger over København, hvis forberedelserne ikke har været grundige nok. Beslutningen må tages på et 100 procent korrekt og oplyst grundlag og helt efter bogen. Det gælder også i relation klima og miljø, hvor Danmark, som land, står over for en omfattende grøn omstilling. Det gigantiske byggeprojekt må ikke stå i kontrast hertil.
Desværre er der noget, der tyder på, at iveren for at komme i gang med byggearbejdet nu og lige med det samme prioriteres over grundighed.
Juraen siger, at man i en VVM-rapport skal se på den samlede virkning af et projekt som Lynetteholmen. Men allerede i punkt 1 i VVM-rapporten står der, at metroforbindelsen til øen og Østlig Ringvej, som projektet hænger helt tæt sammen med, ikke er regnet med ind i rapporten.
Samtidig siger rapporten, at selvsamme projekter er en central præmis for etableringen af Lynetteholmen. Eller som transportministeren udtrykte det i principaftalen fra 2018: »En forudsætning for, at vi kan bygge på Lynetteholmen er, at der skabes ordentlige forbindelser for både biler og kollektiv transport. Det er nødvendigt, at vi bygger både en ny vejforbindelse ... og en ny metroforbindelse.«
Infrastrukturen til betjening af Lynetteholmen er således ikke en mulighed, overvejelse eller blot en løs plan. Infrastrukturen »skal«, som det udtrykkes i rapporten, etableres, men er – som udslag af et helt bevidst valg – udeladt i redegørelsen.
VVM-redegørelsen fremviser således notorisk ikke den samlede miljø- og klimapåvirkning af Projekt Lynetteholmen, så man lægger op til en beslutning i uvidenhed om konsekvenserne. Det er et stort problem for miljøet og en dristig kurs i forhold til juraen. Her har EU-domstolen været klar i mælet.
Talrige afgørelser siger, at man skal se på den samlede virkning af sådan et projekt. Det er ikke rar læsning i forhold til en VVM-rapport, der kun omfatter en mindre del af et samlet projekt.
Det er da også påpeget flere steder fra, at man i VVM-sammenhæng ikke bare kan splitte et projekt op i mindre bidder, som hver for sig så måske kan tage sig ud som mere fordøjelige for klima og miljø. Både ministerium, By & Havn og Københavns Kommune er helt bekendt med reglerne.
Så det kloge ville være at sikre sig, at alt var 100 procent i orden i forhold til juraen. Vi taler jo om et projekt, der rækker 50 år frem i tiden, så der burde trods alt være tid nok. Bare tanken om et standsningspåbud, hvis rapporten er skæv i forhold til juraen, giver kuldegysninger.
Klimaloven forpligter politikerne til en 70 procents reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030. Danmark skal omstilles til et klimaneutralt samfund senest i 2050.
Det kræver en markant omstilling af Danmark, og det er nødvendigt at kende den fulde klimapåvirkning af store infrastrukturprojekter som projekt Lynetteholmen.
En ekstra CO2-belastning fra Lynetteholmen skal indarbejdes i Klimaprogrammet og kompenseres. Det er ikke gratis og en omkostning direkte afledt af Lynetteholmen, som må med i billedet. Beregningerne må præsenteres for Folketinget nu, så politikerne, hvis anlægsloven om Lynetteholmen bliver vedtaget, er forberedt på at finde kompensation for udledningen, som de skal efter Klimaloven. Når vi ser på, hvor enorme CO2-udledninger Københavns tidligere metrobyggeri har medført, kan det være meget store tal, vi taler om.
Det kloge vil være, at projektet nu sættes på hold, indtil klima- og miljøpåvirkningen er vurderet, som loven foreskriver. Et projekt, det tager halvtreds år at bygge, kan godt vente et års tid på en VVM-redegørelse efter bogen. Beslutningen om anlæg af Lynetteholmen bør tages på et fuldt oplyst og retvisende grundlag.
Man kan have mange meninger om Lynetteholmen. Spændende er projektet i hvert fald. Men beslutninger, også om store tiltag for fremtiden, må ikke ske i uvidenhed om virkningen for klima og miljø. Det er i al sin enkelthed det, loven siger. Det er ikke godt, hvis bygmestrene vælger at iføre sig skyklapper over for miljøet.
Visionerne for byudviklingen og for klimaet og for miljøet må hænge sammen – og spille sammen. Det kan der kun komme et bedre projekt ud af. I al sin enkelhed er det baggrunden for Klimabevægelsens høringssvar til VVM-redegørelsen og anlægsloven.
Og 14. februar indgav Klimabevægelsen Borgerklage om sagen til Europa-Parlamentet.
Vi håber, EU går ind i sagen hurtigst muligt. Til gavn for klima og miljø, for København, og til syvende og sidst også til gavn for By & Havn som ansvarlig bygherre.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.klimamonitor@pol.dk
