0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Lederne: Vi vil have en melding om CO2-afgift, for at vi kan sætte retningen

Regeringen skylder klar besked om kursen frem mod 2030 og målet om 70-procents-reduktionsmålet, for det er helt essentielt for lederne på landets virksomheder. Det skriver Berit Toft Fihl fra Ledernes Hovedorganisation i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimarådet efterlyste i sin statusrapport fredag i sidste uge konkrete planer og strategier for, hvordan Danmark skal nå 70 procents reduktionsmålet i 2030. Det efterlyser lederne på landets virksomheder også.

Lederne spiller en nøglerolle i at skabe den grønne omstilling, som der er et stort forretningsmæssigt potentiale i. Men de har brug for en politisk kurs at styre efter.

Derfor stemmer vi i, når Klimarådet efterlyser konkrete planer og strategier, som det skete i rådets årlige statusrapport i fredags. Lederne mangler viden og klarhed om vejen til de 70 procents reduktion. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at regeringen tilsyneladende regner med, at vi bliver hjulpet et stykke ad vejen af endnu ikke kendte teknologier.

Et af de afgørende punkter i klimadebatten er, om regeringen vil indføre en afgift på udledning af CO2 og i så fald hvordan. Det er helt essentielt for lederne på landets virksomheder at få at vide. Og gerne så hurtigt som muligt, så de kan begynde at planlægge de kommende års drift, forskning og teknologiske udvikling derefter.

Derfor er vi enige, når Klimarådet opfordrer regeringen til at tage stilling til, om den sigter efter en ensartet drivhusgasafgift, eller »en mere håndholdt tilgang baseret på for eksempel tilskud, specifikke afgifter, krav og egentlige forbud«, som Klimarådet skrev i sin statusrapport.

Usikkerheden bliver ikke mindre af, at regeringen tilsyneladende regner med, at vi bliver hjulpet et stykke ad vejen af endnu ikke kendte teknologier.

Vi kommer næppe uden om en afgift på udledning af CO2, hvis vi vil nå det ambitiøse, nationale klimamål. Afgiften skal selvfølgelig sammensættes, så vi så vidt muligt undgår, at arbejdspladser og produktion sendes til udlandet.

Hvis ikke, der ikke snart er klarhed over, hvordan en generel gradvis stigende afgift skal udformes, risikerer vi at stå med ryggen mod muren i årene op til 2030, hvor målet om 70 procents CO2-reduktion skal være indfriet. Så kan det i stedet blive nødvendigt at pålægge virksomhederne meget vidtgående regulering for at nå i mål.

Hvis regeringen derimod har modet til at melde ud om en CO2-afgift, vil vejen mod 2030 blive lettere og mere skånsom mod økonomien, end hvis regeringen udskyder beslutningerne til 11. time.

Derfor kan det kun gå for langsomt med at tage fat på det måske vanskeligste spørgsmål i klimadebatten, så det er afklaret, når pandemien forhåbentligt snart er ovre, og lederne på virksomhederne får overskud til igen at koncentrere sig fuldt ud om den langsigtede planlægning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce