0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Lyng (tv.) og Jesper Langebæk.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Klimabelastningen bliver større i andre naturområder, hvis vi bremser byggeriet på Amager Fælled

Modstanderne af at bygge på Amager Fælled glemmer, at alternativet er at bygge uden for København, hvor endnu mere grønt vil gå tabt, og hvor CO2-udledningen formentlig bliver højere, skriver to tidligere ansatte i Københavns Kommune.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For over et år siden, 27. februar 2020, blev Københavns Kommunes nye kommuneplan vedtaget. Målet er, »at København er CO2-neutral i 2025. At nye grønne områder og friarealer til nyt byggeri bidrager til at gøre byen mere grøn til gavn for borgernes livskvalitet, biodiversitet og for at tilpasse byen til fremtidens klima«.

Og videre at »de grønne og blå områder og forbindelser bidrager til at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv og til at styrke biodiversiteten både lokalt og globalt«.

Så ambitiøse mål burde kalde til støtte og samarbejde med alle miljø- og klimaforkæmpere. Alligevel finder vi, at Danmarks Naturfredningsforening i en helsidesannonce 1. februar i Politiken under overskriften ’Amager Fælled er storbyens sidste vilde natur’ kommer med en række forkerte påstande. Der er for eksempel tilsvarende natur på den københavnske del af Kalvebod Fælles på et areal, der er større end Amager Fælled.

Naturfredningsforeningens definition af vild natur må ligeledes dække områder som Tippen i Sydhavnen, den sydlige del af Prøvestenen og naturområdet Nordhavnstippen, som er sammenlignelige med Amager Fælled.

Så påstanden om Amager Fælled som det sidste vilde natur i Københavns Kommune er falsk.

Der er ikke kommet mindre, men mere natur

Argumenterne om, at byen har mistet 1,4 procent af de grønne oaser på 10 år, som foreningen også argumenterer med, er hentet fra en rapport udarbejdet af SMVdanmark, organisationen for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Tallene i rapporten er hentet fra Danmarks Statistik og dækker perioden 2011 til 2018. Siden da er kommet de to områder Nordhavnstippen og den sydlige del af Prøvestenen, som er nævnt ovenfor. Hertil kommer et 140.000 kvadratmeter stort areal ved Kalvebod, der hidtil har været jorddepot, og som nu er besluttet udlagt til byskov.

Så aktuelt er antallet af kvadratmeter udlagt til natur i Københavns Kommune ikke blevet mindre.

Men det er rigtigt, at der er kommet flere københavnere til at dele byens arealer

Som led i kampagnen mod byggeri på Amager Fælled har Danmarks Naturfredningsforening yderligere argumenteret med, at københavnerne har fået 14 procent mindre natur per indbygger. Det bygger på de forkerte tal, som det fremgår ovenfor, samt det faktum at der er kommet 100.000 flere københavnere – altså er der ikke kommet mindre areal, men det er rigtigt, at der er kommet flere københavnere til at dele byens arealer.

Det areal, der planlægges bebygget, er på 118.000 kvadratmeter, Amager Fælled er i dag 2.230.000 kvadratmeter. Det er altså 5,3 procent af fælleden, der foreslås bebygget. På et område, hvor der i forvejen er delvist bebygget med et vandrehjem, der nedlægges.

Vi fjerner mere vild natur uden for København

Bygges der ikke her, vil der blive bygget andre steder. Bliver byggeriet placeret længere væk fra byens centrum, vil det erfaringsmæssigt betyde, at det klimamæssige aftryk per beboer vokser, og antallet af kvadratmeter vild natur eller åbent landskab, der bebygges – og dermed går tabt – vil være større. På Amager Fælled er der tale om et område, der er placeret oven på fire til otte meter lossepladsdeponi.

I øvrigt er den måde, Danmarks Naturfredningsforenings tal er opgjort på, sådan, at for eksempel parker med asfaltbaner og kunstgræsbaner regnes med som natur, mens grønne områder i nærområderne, fælles gårdhaver, grønne gader og passager, lommeparker, kolonihaveområder og parcelhusområder regnes for bebyggelse og vej og derfor ikke tæller med som natur.

Der tale om et område, der er placeret oven på fire til otte meter lossepladsdeponi

Da Ørestad i 1990’erne blev planlagt, var Danmarks Naturfredning med til at skrive under på aftalen om byggeri på fælleden. Siden har foreningen argumenteret for, at natursynet er ændret med mere vægt på natur og biodiversitet og mindre vægt på den rekreative værdi for mennesker. Men vil foreningen så ikke også godt forny deres måde at opgøre naturareal, så vi kan få en debat om by, natur og biodiversitet, både i et snævert københavnerperspektiv, men også når vi ser tingene i et lands- og globalt perspektiv.

Tiden må være inde til, at naturfredningsforeningen undlader ensidige kampagner, rejst på et falsk grundlag, og starter et samarbejde med København Kommune om at nå byens ambitiøse natur og klimamål. Som for eksempel WWF Verdensnaturfonden, der har indgået et partnerskab om liv og natur i Københavns Havn.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

Ovenstående debatindlæg har også været bragt 12.april hos Byrummonitor.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce