0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto.
Foto: Privatfoto.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Vi bruger begrebet ’grønne job’ helt forkert – der er brug for en ny definition

Der er gået inflation i brugen af begrebet ’grønne job’. For eksempel er det misforstået at sige, at elbils-produktionen giver grønne job. Vi har derfor brug for en ny definition: Grønne job skal give mere tilbage til klimaet og naturen, end det tager – ellers er det ikke grønt, skriver Hans Henrik Samuelsen, geograf, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Samlet set resulterer tilrettelæggelsen af vores arbejde i en negativ påvirkning af natur og miljø. Hvis vi fortsætter som nu, vil det føre til ressourcemangel, klimatisk ustabilitet og tab af biodiversitet. I sidste ende vil det få alvorlige sundheds- og fødevaremæssige konsekvenser for alle. I glimt ser vi allerede tendenserne.

En måde at opveje arbejdets negative konsekvenser er ved at iværksætte en grøn omstilling. Her er skabelsen af grønne job det bærende element.

Men hvad er grønne job og hvilken funktion bør de have, hvis de virkelig skal gøre en forskel?

Et utilstrækkeligt sprogbrug

I dag bruges begrebet grønne job vidt og bredt, hvilket betyder, at betegnelsen også dækker over jobfunktioner, der blot forurener mindre end traditionelle job. Det vil sige job, der reelt ikke gør noget for naturen og miljøet ud over at være mindre skadelig og altså derfor stadig skadelig.

Elbilen og de grønne job, der ofte forbindes med produktionen og serviceringen af disse, tjener som et godt eksempel. Vi synes nemlig at have accepteret at elbilen er grøn, fordi den udleder mindre CO2 end en almindelig bil. Faktisk skal man ikke lede langt, for at finde evidens for, at et ganske stort antal mennesker mener, at de gør noget godt for miljøet ved blot at købe en elbil.

Naturligvis er elektrificering en vigtig del af den grønne omstilling, men hvad nytter det, hvis vi bare skaber andre problemer? Her kan nævnes udvinding af råstoffer til batteriproduktionen, der fører til store naturødelæggelser og menneskelig omkostninger, som vi aldrig nogensinde ville acceptere herhjemme. Oven i dette afhjælper elbiler hverken plastforurening fra dæk, trængselsproblemer, støj eller samfundets samlede behov for energi i tilstrækkelig grad.

I vores gængse opfattelse af elbilers fortræffelighed er det nærmest som om, at jo mere man kører, desto bedre er det for miljøet. Der findes endda en bred vifte af politikere, der gerne udleder fire millioner tons CO2 på etableringen af en gigantiske bro over Kattegat og som argumenterer for, at de vil være sparet hjem med fremtidens brug af grønne elbiler. Man kan godt bygge motorveje i Natura 2000-områder, skære det smukke østjyske landskab over i skiver, lave Samsø om til en pendlerø, og give Røsnæs halvøen motorvejsudsigt, hvis der bare er tale om elbiler.

Der er absolut intet grønt over at producere eller køre i en elbil. Intet leveres tilbage til den natur, produktionen baseres på, og kørselsdelen er blot et forbrug, et slid og en forurening.

Hvad er grønne job?

Den udbredte misforståelse i forbindelse med brugen af betegnelsen grønne job efterlader ikke megen tvivl om, at der er brug for en præcisering. Hvis grønne job overhovedet skal have nogen praktisk betydning og derved være et redskab i omstillingen, er der derfor behov for en nærmere definition.

Set i det lys bør grønne job være en betegnelse, der dækker over arbejde, der direkte eller indirekte bidrager til at bevare og/eller forbedre naturen og miljøet.

Grønne job kan i den forbindelse dække over arbejde inden for landbrug og fiskeri, produktion, forskning og udvikling, der bidrager til bevaring og genopretning af natur og miljø og som beskytter eksisterende økosystemer og biodiversitet.

Inkluderingen af jobfunktioner, der indirekte bidrager til at bevare og/eller forbedre naturen og miljøet, betyder, at grønne job også kan omfatte arbejde, der administrerer eller servicerer de jobfunktioner, der direkte bevarer og/eller forbedrer naturen.

Det kan være et kontorjob, der understøtter landbrugets bestræbelser på at recirkulerer næringsstoffer og derved hjælper med at opbygge kulstofindholdet i jorden. Eller et job i reklamebranchen, hvis formål er, at fremme bæredygtige indkøbsvaner.

Vægtning

Kun igennem et fokus på arbejdets art, mængden og fordelingen af selve arbejdet, kan den grønne omstilling iværksættes. Her skal antallet af grønne job, og deres samlede bidrag til bevarelse og forbedring af natur og miljø, holdes op mod det arbejde, der medvirker til livsgrundlagets værditab.

Det er herved summen af det samlede arbejde, der afslører, hvorvidt et samfund nedbryder, vedligeholder eller opbygger sit eget og/eller andres fundament. Derfor skal effekten af grøn og anden beskæftigelse holdes op mod hinanden.

Uden skov, ingen tømmer, ingen tømrere. Her står skovløberen med det grønne job, som gør tømrerens arbejde muligt. Kun ved at sammentænke de to jobfunktioner kan tømrerens arbejde blive bæredygtigt. Eksemplerne er mange, men udstiller manglen på grønne job.

Samhørighed

Der vil altid være arbejde, der er omfattet af et større forbrug eller som tærer mere på omgivelserne end andet. Der vil altid være nogen, der tager mere, end de giver.

Her handler det ikke om, at alle job skal være i balance med sig selv; men hvis nogen tager, skal andre eller noget (eksempelvis naturen) levere lige så meget tilbage. Ellers indfinder den balance, vi har brug for i forhold til livsgrundlagets bevaring, sig ikke.

Ved at begrænse både ressource- og energiforbruget til, hvad der rent faktisk er nødvendigt og samtidig sikre, at de materialer, vi har brug for, genanvendes, kan vi stoppe den nedbrydning, vi er vidne til.

Hvis vores arbejde sammentænkes, kan summen af vores mange og vidtrækkende aktiviteter få et opbyggende og derved fremtidssikret formål.

Det vil give en helt ny faglig stolthed og måske også en glæde ved samhørigheden med omgivelserne.

Deltag i debatten. Her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce