0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

DN-formand svarer S: Naturen kan vi ikke flytte, men solceller kan placeres et andet sted

Giftgrunde kan også være naturområder, skriver Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København, i et svar til Socialdemokratiets politiske ordfører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En stor del af Københavns naturarealer ligger på tidligere lossepladser med giftigt affald nedenunder. Det gælder for eksempel Amager Fælled, Sydhavnstippen, Stejlepladsen i Fiskerhavnen. De ophørte med at være lossepladser i 70’erne. Valbyparken var også frem til 1937 losseplads.

Vi er derfor i København vant til at bruge arealer med gift nedenunder til natur.

Det er derfor alt, alt for simpelt, når politisk ordfører for Socialdemokratiet i København, Jonas Bjørn Jensen, i et indlæg i Klimamonitor skriver, at Valbyengen ikke kan bruges som naturområde, fordi der ligger giftstoffer nedenunder. Og det også selvom det har været depot for olieaffald og kemikalier frem til henholdsvis 1972 og 1976.

Det er ikke giftstofferne i sig selv, der er afgørende for, om det er forsvarligt at bruge området til natur. Det afgørende er, hvad der siver op til overfladen, og hvad der ligger i overfladen.

I miljørapporten for Valbyengen står, at jordforureningen er ubetydelig, men at der kan være steder med højklasset forurenet jord. Hertil skal tilføjes, at de typer dampe, som siver op ifølge HOFOR, også siver op på for eksempel Amager Fælled. Her blæser de væk og fortyndes. Når de derved iltes fjernes giftigheden.

Med andre ord skulle området kunne gøres tilgængeligt forudsat, at man får håndteret steder, hvor der er forurenet jord. Det kræver selvfølgelig opdaterede målinger af forureningen.

Hofor siger, at de ikke har data, der kan sige, om det er sundhedsmæssigt uforsvarligt at opholde sig i området. Det er derfor ikke troværdigt, når Jonas Bjørn skriver »Forureningsniveauet er så højt, at mennesker ikke skal opholde sig i området«.

Hvis området åbnes op, kan det blive et super dejligt område for de mange københavnere, der holder af at gå i vild natur – hvor naturen har udfoldet sig og kan udfolde sig endnu mere.

Det er 17 hektar. Det er ikke – med den viden vi har – en unik natur i national forstand. Det er derfor en misforståelse, når Jonas Bjørn Jensen skriver, at DN København og jeg mener det. Jeg har brugt udtrykket en natur, der er unik for københavnerne, og har dermed villet sige, at det er et af de få steder i København, hvor vi har vild natur.

Da det bliver misforstået, vil jeg stoppe med at bruge den formulering.

Området har en hel særlig beliggenhed, som gør det ekstra vigtigt at få det åbent op som naturområde. Det ligger lige midt i et stort natur/grønt område, der går langs Kalveboderne – helt fra Sydhavnstippen, over Valbyparken og til Kystagerparken i Hvidovre. Åbnes det, kan det samlede område blive markant mere attraktivt.

DN vil gerne have solceller, men de skal da placeres med omtanke. Her har vi et område, der kan blive til naturområde for københavnerne. Det er derfor ikke en god placering for solceller. Naturen kan vi ikke flytte, men solceller kan placeres et andet sted.

Og de 10 hektar solceller, som Jonas Bjørn vil placere på Valbyengen, udgør kun en meget lille del af de solcelleparker, der er på vej. De dags dato planlagte solcelleparker inklusive de nuværende omfatter et areal på 11.000 hektar. Manglende 10 hektar i København slår derfor ikke den grønne udvikling i stykker.

Kære Jonas. Vi vil gerne samarbejde med kommunen om den grønne omstilling. Vi har jo allerede et godt samarbejde om en biodiversitetsstrategi. Det sidste fremmer du ikke ved det ved det oprevne angreb, du er kommet med.

Jeg håber så også, at det kan blive et samarbejde, hvor grøn ikke kun betyder grøn for klimaet, men også grøn for naturen. De sidste har været forsømt i København.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce