0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

V-politiker, Tekniq og Synergi: Data er en grøn guldgrube, vi ikke udnytter

Det vil komme bygningsejere og omstillingen til gavn, hvis kommuner, regionerne, staten og forsyningsselskaberne bliver bedre til at dele energidata, skriver tre debattører i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Du tænker med al sandsynlighed ikke over det i hverdagen, men hver gang du åbner vandhanen eller tænder for varmen, genererer det data. Data, som i dag er svære at få adgang til, svære at bruge og svære at få overblik over. Bør vi ikke i stedet drage nytte af al den viden, der bare ligger og venter – i både klimaets og velfærdens tjeneste?

I dag har bygningsejere ikke selv ejerskab over de data, de skaber. Den barriere fører til en række problemer, som Tekniq Arbejdsgiverne har belyst i den nye rapport ’Slip data fri’. Rapporten viser blandt andet, at manglen på tilgængelighed og standardisering af data fra el-, vand- og varmemålere betyder, at vi potentielt snyder os selv for enorme energibesparelser og økonomiske gevinster.

Som det er nu, vil disse data være op til tre måneder forsinkede, når vi modtager dem. Det selv om målerne faktisk er i stand til at levere data i realtid.

Billigere

Hvis vi havde adgang til de mange data med det samme, kan vi tilpasse energien til udsving, både i forbrug og energipriser, hvilket vil komme bygningsejerne til gode. Og selvfølgelig skal dataadgangen ske på sikker vis, så man kan være tryg ved, at data ikke bliver misbrugt. Danskernes data er naturligvis deres egne. Men lige nu er alt for mange data desværre utilgængelige og får dermed slet ikke lov at gøre gavn, for eksempel ude i kommunerne. Det bør vi lave om på.

I dag er det praktisk talt umuligt at få adgang til kommunale energidata. Der er ellers flere oplagte gevinster ved at forbedre og slippe energidata fri, også i kommunerne. For åbenhed styrker demokratiet og giver borgerne bedre mulighed for at evaluere deres lokalpolitikeres arbejde.

Og frie data giver private virksomheder større muligheder for at tilbyde ekspertise og finansiering til især energieffektivisering. Det gælder også data, der ejes af for eksempel regionerne, staten og forsyningsselskaberne.

Alt gælder

Med tanke på, at omkring 40 procent af vores samlede energiforbrug stammer fra bygningerne, gælder det om at dreje på alle de knapper, vi har, hvis vi vil i mål med den grønne omstilling.

Som en ekstra bonus vil bedre brug af data også gøre det lettere løbende at forbedre indeklimaet i eksempelvis landets folkeskoleklasser, som i ni ud af til tilfælde lider under et for højt CO2-niveau.

Ved at give private investorer og fagfolk adgang til data, der gør dem i stand til at analysere skolebygningernes fejl og mangler, bliver det muligt bedre at gå i dialog med kommunerne om en mulig renovering og forbedring af både indeklimaet og energiforbruget. Det giver tredobbelt gevinst for elever, kommuner og erhvervsliv.

Data er viden, og viden er afgørende for både sundhed, økonomi og klima. Men vores tilgang til den er forældet. Slip de offentlige data fri!

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce