Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen kommende EU-taksonomi for bæredygtige investeringer bliver et klassificereringssystem, der skal fremme investeringer i den grønne omstilling.
Taksonomien er vigtig, fordi den for første gang i EU vil udgøre et slags regelsæt for, hvad der bør anses som værende grønt.
Den vil dermed blive rammesættende for, hvordan stater og finansielle institutioner i Europa kan dokumentere, at de investerer grønt.
Taksonomien bliver således en fælles definition af ’bæredygtighed’, og den kommer til at reorientere enorme kapitalstrømme i den europæiske økonomi – både i forhold til EU’s genopretningsfonde efter coronakrisen, der alene udgør svimlende 700 milliader euro de næste tre år, men mindst ligeså afgørende vil den danne præmissen for private, grønne investeringer overalt i Europa de kommende år.
Burde være simpelt
Det burde være relativt simpelt: Man laver en liste over, hvad der er grønt at investere i.
Øvelsen går ikke engang ud på at beslutte, hvad der er er sorte investeringer, men altså udelukkende at udfærdige en plus-liste over de ting, vi gerne vil have postet flere penge i, når vi skal afværge de værste konsekvenser af klimakrisen og omstille til vedvarende energi hurtigst muligt.
Alligevel har EU-Kommissionen i deres udspil yderst beklageligt formået at greenwashe klimaskadelige investeringer i den kommende taksonomi.
Åbenbart, og højst besynderligt, har der længe været debat i EU om, hvorvidt fossilgas skal indgå som ’grønne’ elementer i EU’s taksonomi.
Denne beslutning er nu udskudt, hvilket er svært at skrive noget begavet om, da det grundlæggende bare er så absurd, at fossilgas overhovedet skal være til debat, når vi vurderer, hvad der kan få grønne penge i fremtiden. Det er en skam, for vi kan ikke spilde mere tid på at debattere, hvorvidt der er plads til falske løsninger som fossilgas i den grønne omstilling.
Men endnu værre