0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kirstine Autzen
Foto: Kirstine Autzen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Forfattere i ny bog: Vi skal væk fra at se klimaløsninger som en primært teknisk og ingeniørmæssig disciplin

I bogen ’Bedre byskik – demokratisering - fællesskab - bæredygtighed’ sætter de to tidligere kommunale chefer Mette Lis Andersen og Jes Møller fokus på byudviklingen i Danmark. Læs her kapitel 12, med overskriften ’Natur og biodiversitet – nye aktiver i byudvikling og klimatilpasning’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Boguddrag:

De færreste betvivler længere at klimaet påvirker vores omgivelser. Monsterregn med oversvømmelser af byer, boliger, haver og marker, havvandstigninger, højere temperaturer og så videre.

De seneste årtier har allerede budt på skærpet opmærksomhed og nye løsninger, der afhjælper konsekvenserne.

Der planlægges med terrænhævninger og LAR-løsninger (med lokal afledning af regnvand) i byerne, åernes løb tilbageføres, udsatte bykvarterer klimasikres, og der udarbejdes forslag til, hvordan store havnebyer skærmes af diger og nye ø-dannelser: København og Venedig for eksempel.

Gode og brugbare løsninger, der primært tager afsæt i at afhjælpe og i, hvordan vi ’fixer problemerne’. Det er både godt og fremadrettet, og det skal vi blive ved med.

Naturens iboende kræfter og økosystemtjeneste

Men der er også en anden og meget spændende dimension, der handler om, hvordan vi i langt højere grad kan bruge naturens egne iboende kræfter aktivt til at forebygge og løse en del af klimaproblematikken (naturens såkaldte økosystemtjenester). Naturen evner i sig selv at rense luft, nedsætte temperatur, og mindske CO2-bidrag.

Samtidig har naturen en positiv og sundhedsfremmende effekt på menneskers trivsel.

Menneskers samspil med naturen, ophold i den og brug af den, skaber velvære og bidrager til almen sundhed og modvirker stress.

Alvorligt syge mennesker, der lider af Alzheimers, demens eller psykiske lidelser, får det bedre af at være i naturen, og det samme gælder mennesker i al almindelighed. Det er ikke uden grund, vi søger ud i det grønne, at flere og flere bymennesker dyrker byhaver, taghaver eller gårdhaver og værner om planter i krukker på altaner og i vindueskarme.

Der er en fundamental livskvalitet ved naturen og alt det grønne.

Vores oprindelige liv i pagt med naturen har gennem civilisation og samfundsudvikling været sat på pause af industri- og velfærdssamfundets hastige udvikling. Vi har været optaget af at skabe velfærd i form af bedre boliger, effektiv infrastruktur, faste belægninger på gader, stræder og pladser, der er nemme og billige at renholde og vedligeholde.

Vi har udrettet åer og vandløb, så de passede til vores behov for et effektivt landbrug og for ordnede forhold for samfundet omkring os. Store skovdækkede områder er forsvundet verden over, bestanden af bier falder dramatisk med risiko for nedsat befrugtning og vækst, og insekt- og dyreliv, der tilsammen holder balance i naturens orden, er truet.

Vi har kort sagt ikke rigtig haft naturens positive rolle for både det enkelte menneske og for klodens velbefindende og overlevelse for øje. Med klimaudfordringerne er naturens iboende kræfter igen

kommet på dagsordenen, og der arbejdes og forskes i effekter og muligheder for naturbaserede løsninger, der med omtanke kan integreres i, hvordan vi indretter vores samfund og vores byer.

Betydningen af at sikre tilstrækkelig biodiversitet i verden er kommet højere op på dagsordenen. FN’s 17 verdensmål peger på vigtigheden af at imødegå tiltagende indgreb overfor biodiversitet overalt i verden.

I en rapport fra OECD fra november 2019 evalueres de sidste 10 års miljøpolitik. Der er både ris og ros at hente, men biodiversitetsindsatsen kritiseres voldsomt. OECD skriver i rapporten, at biodiversiteten er under hårdt pres, og at de få danske naturområder er i dårlig stand. OECD peger derfor på 44 anbefalinger til regeringen, som viser, hvordan vi kan forbedre og videreudvikle vores samlede miljøpolitik – herunder forbedre biodiversiteten.

I forbindelse med rapportens offentliggørelse udtalte miljøminister Lea Wermelin:

»Nok er vi samlet bestået i dag, men evalueringen viser også områder, hvor vi ikke er bestået. Vi får ikke ret pæne karakterer, når det eksempelvis gælder biodiversitet,« skriver Lea Wermelin i en pressemeddelelse, hvortil hun tilføjer, at hun »naturligvis« vil kigge på og bruge anbefalingerne fra OECD.

Vi har, kan man sige, været alt for dygtige og effektive til at trimme naturen, inddrage landbrugsland, fælde skove og dyrke rapsmarker (der bidrager til et markant fald i bestanden af bier til fordel for materiale til biobrændsel) osv.

Nu handler det om at ændre den kurs. På samme måde, som det er sket i forhold til miljø- og energispørgsmål, er det nødvendigt systematisk at arbejde med at retablere natur og biodiversitet. Også i vores byer. Heldigvis kan der gøres noget ved det, og det er allerede så småt i gang både i Danmark og udlandet.

Vi kan nemlig bruge naturens eget talent klogt til at skabe bedre og mere bæredygtige byer og vilkår for os alle. Men det kræver en mental omstilling. Vi skal væk fra at se klimaløsninger som en primært teknisk og ingeniørmæssig disciplin og frem til at tage natur og biodiversitet alvorligt som ligeværdige parametre i byudvikling og planlægning.

Der er brug for at analysere vores byers udfordringer også ud fra dette perspektiv og lade visioner og krav til byerne omfatte helt konkrete krav til, hvordan vi øger biodiversitet og naturbaserede løsninger, der modvirker klimaeffekter og samtidig øger livskvaliteten i vores omgivelser.

Løsninger, der samtidig rummer et markant rekreativt potentiale for byernes borgere og brugere. Ved at udfolde og kombinere bynatur og biodiversitet med rekreative aktivitetsmuligheder kan vi opnå flere kvaliteter på en gang og fremme både velvære og sanselige oplevelser, helbredet og klimaet.

Coronakrisens utilsigtede genopdagelse af nære naturoplevelser og lysten til at komme ud og opleve, sanse og udforske den danske natur taler sit eget positive sprog og har med lidt held gødet jorden for de kommende års indsats og for forståelsen af, at det er nødvendigt.

Vi har for længst vænnet os til, at det er helt naturligt at stille miljøkrav, krav til energiklasser, tilgængelighedsregler, P-normer, krav til friarealer og så videre. På samme måde skal der stilles krav til og formuleres mål og visioner til naturbaserede klimaløsninger. Vi skal lære at forstå og anvende naturen som et aktiv i udviklingen af bæredygtige byer.

Der er inspiration at hente både ude i verden og herhjemme.

Her kommer nogle interessante eksempler, der giver et billede af, hvordan der helt konkret kan arbejdes med bynatur og biodiversitet i forskellig skala. Flere af dem er hentet fra projekter hos arkitektfirmaet SLA, der har solid erfaring i at skabe naturbaserede løsninger i byer og bymiljøer. Projekterne gennemføres i samarbejde med dygtige fagspecialister og rådgivere indenfor andre fagområder.

Et andet eksempel er hentet fra den sydfranske by Montpellier, der har sat sig klare mål for, hvordan byen bliver biodivers og grøn.

Der er med andre ord allerede rundt omkring taget fine skridt på vejen mod at forstå og bruge naturens iboende kræfter som et aktiv i både klimaindsats og design af leveværdige, bæredygtige byer, hvor naturen har sin plads.

Naturbaserede klimaløsninger og krav til biodiversitet skal spille en tydelig rolle, når vi skaber visioner og stiller krav til byudvikling og byggeri; og der skal sættes præcise mål op for omfang og effektmålinger. Nøjagtig som når der stilles CO2-begrænsende krav og tiltag i by- og trafikplanlægning, til energirenovering af den eksisterende boligmasse og til nybyggeriet.

Naturprojekter er i øvrigt både dejligt ligetil, relevante og indbydende for de fleste. Unge, som gamle, familier eller singler og børn kan og vil få glæde af at være med til at deltage aktivt. Og netop derfor rummer det markante potentialer for yderligere mangfoldighed og demokratisering af byudviklingen.

Se blot på det engagement, der udfoldes landet over med at skabe byhaver i byens gårde og på tage, på gadehjørner i jorden rundt om vejtræer. For ikke at tale om de midlertidige by- og nyttehaver i en række af de senere års byudviklingsprojekter.

  • I Kanalbyen Fredericia blev der i starten af projektet åbnet for et område med plantekasser, hvor byens borgere kunne melde sig til at få en kasse til eget brug. Efterspørgslen var større end udbuddet, og inden længe var alle kasser fyldte, og planter skød op og blev passet af fredericianere. Børnehaver, ældre, og byens restauranter dyrkede krydderurter. Og ventelisten til nye plantekasser var lang!
  • I Køge Kyst blev et tilsvarende område udlagt med plantekasser suppleret med et udekøkken og borde til byens fri afbenyttelse. Det kræver blot tilmelding på projektets hjemmeside, og der kan plukkes krydderurter til maden fra de fælles plantekasser.
  • På taget af en industribygning på Østerbro lever Østergro i bedste velgående – et taghaveprojekt med både dyrkning af grøntsager til lokale interesserede aftagere og en restaurant baseret på lokalt dyrkede afgrøder.

Det kribler i fingrene for at udnytte engagementet i natur og biodiversitet som aktiver i byudviklingen. Men der skal også andet og mere til end det lokale engagement.

Det er gennem de senere år blevet alment accepteret at stille krav til bæredygtighed i byudvikling og byggeri. Naturbaserede klimaløsninger og krav til biodiversitet skal på samme måde spille en tydelig rolle, når vi skaber visioner og stiller krav til byudvikling og byggeri – og der skal sættes præcise mål op for omfang og effektmålinger. Nøjagtig som når der stilles CO2-begrænsende krav og tiltag i by- og trafikplanlægning, til energirenovering af den eksisterende boligmasse og til nybyggeriet.

Det kræver, at både bygherrer og investorer i højere grad ser potentialerne og værdien. Og det kræver, at politikerne tager initiativ til ny lovgivning, der fremmer de naturbaserede løsninger.

Jo før, jo bedre!

Bogen er udgivet på Forlaget Bogværk 6. maj.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce