0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Danske virksomheder bør gå i spidsen for at skabe internationalt marked for ’minus-CO2’

Danmarks styrker inden for biokul, pyrolyse og gennemsigtige værdikæder i landbruget skal udnyttes til at skabe et marked, hvor tropiske bønder bidrager til at lagre CO2, skriver Steffen Johnsen fra Trofaco.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rundt regnet et tusind milliarder ton CO2 er der for meget i klodens atmosfære.

Der findes teknologier til at fjerne CO2. Tekniske metoder til ‘Carbon Capture and Storage’ virker (indtil videre?) kun på luft, med ekstra CO2 i sig. Det er svært at forestille sig milliarder af ton CO2 indfanget på den måde. Bjergarten basalt optager CO2, når den nedbrydes. Kan vi forestille os milliarder tons basalt gravet op, knust, spredt ud og samlet ind igen?

Planter optager CO2 (Carbon Capture) ved normale koncentrationer af CO2. Så mere skov kan bidrage. Men ikke nok – der er simpelthen ikke plads på kloden.

Der er nok endnu mere potentiale i noget med afgrøder på måder, som kan bevare det CO2, der er bundet i planterne!

Fossile brændstoffer består af omdannede, forlængst døde planter. Det CO2, brændstofferne udleder, blev oprindeligt optaget af de planter. Al slags biomasse kan laves til biokul (biochar), som holder på CO2 i århundreder. Biokul kan forbedre nogle typer jorder. (Se f.eks. Klimamonitor 11. maj og 12. maj).

Og der kan dyrkes planteråstof – for eksempel rester fra hurtigt-voksende afgrøder – til mere biokul, sæson efter sæson efter sæson. Tænk for eksempel på resterne fra en høstet majsmark. Nu er det affald, men for klimaoprydning er det rent guld.

Planteresterne til biokul kan laves i blandede kulturer, der samtidig producerer fødevarer og forbedrer jorden. Teknologierne til at lave biokul findes og kan videreudvikles og skaleres op. Værdikæderne kan laves ret ligetil.

Hvad med mængderne?

  • Der er mindst 1,5 milliarder småbønder i tropiske lande, siger FN
  • Langt de fleste af dem kan øge produktiviteten på deres jord. Og husk: biokul, som vi foreslår, bruger kun resterne af afgrøder.
  • Det er simpelt, rent teknisk. Der skal bare frø, jord og viden til. Og frø laver afgrøderne selv, bare de er kommet i gang.
  • Biokul-anlæg findes i alle størrelser.

Det lidt vanskeligere er at organisere det. Både teknisk og socialt. Hvordan sikres det, at producenterne får reelle fordele og pengene ikke mestendels forsvinder til konti i skattely tilhørende ‘de store dyr’? Også her er der masser af gode erfaringer, der kan skaleres op.

Rigtig meget jord ligger ubrugt hen. Billedet nedenfor (fra Google Earth) viser et område i Uganda, hvor vi arbejder.

De sandfarvede områder er bar jord på bakker. De her områder er brugbar agerjord og var en gang skov. Der er sådanne områder overalt i Uganda, Afrika og andre tropiske områder. Tag eventuelt en tur i Google Earth og kig efter.

Hvis bønderne har adgang til et reelt, lokalt marked for planterester, som skal forarbejdes til biokul, vil de være stærkt interesserede.

Og markedet, som skal drive sådanne værdikæder; hvor er det?

Danmark, EU, USA og mange andre er på vej med høje priser/afgifter/skatter/import-toldsatser på CO2. For at skabe de opryddende værdikæder bør mange af de penge gå til et – gennemsigtigt! – internationalt marked for ’minus-CO2’. Så kan afgifterne virke dobbelt: Give incitamenter til at udlede mindre eller ingen CO2 og samtidig være med til at finansiere oprydningen: forureneren betaler. Det vil kræve politisk mod og handlekraft.

Vi er ved at starte med biokul i Danmark og danske virksomheder lærer de første skridt. Men der skal meget, meget større mængder til, end vi kan lave. Derfor peger vi på tropiske bønder.

Og hvad med produktet; er det ufarligt, og kan det lagres? Biokul er helt ufarligt, når det laves rigtigt og af rene planter. De store mængder, der ikke bruges til jordforbedring, kunne gemmes for eksempel i tomme miner, efterhånden som det laves. Så kommer CO2’en (i biokullet) tilbage under jorden og væk fra atmosfæren.

Udvikling i Danmark

Danmark og danske virksomheder har gode muligheder. I Danmark kan vi videreudvikle de relevante teknologier, og vi har erfaring i at organisere jordbrug, så producenterne får deres andel. Når småbønder får noget reelt ud af det her, vil lokale økonomier få nyt liv. Som en ekstra bonus vil det dæmpe lysten til at migrere – eller måske ligefrem vende strømmen.

Det skal kunne forstås af alle, der kerer sig om klimaet, at nu sker der noget. De fjernede mængder CO2 skal kunne måles og vejes og vises på en let gennemskuelig måde. Fra sorte masser af mange, mange tons biokul til træer, der kan klappes.

Her er ét af de oplagte områder for danske virksomheder: verifikation, som kræver teknisk snilde, omhu, gennemsigtighed, tværgående tænkning og integritet.

Og det skal være så store mængder CO2, der fjernes, at kurven begynder at kravle nedad. Først langsomt, siden hurtigere.

Sådan kan vi formindske mismodet og få tro på fremtiden.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce