0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Et hævet anlægsloft kan hjælpe kommuner til at energirenovere f.eks. skoler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

11 store organisationer i opråb til regeringen: Økonomiaftalen skal fjerne anlægsloftet for energirenoveringer og sikre klimagevinst

De kommunale bygninger er i dårlig stand, og en øget indsats for energieffektiviseringer bør være en hovedprioritet – særligt af klimahensyn. Derfor bør der stilles krav til renovering af kommunernes bygninger, og anlægsloftet bør fjernes for samtlige energirenoveringer i den aktuelle økonomiaftale, skriver en bred gruppe organisationer i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De kommunale bygninger hænger i laser:

7 ud af 10 bygninger har et dårligt energimærke (D-G).

Det er problematisk, både fordi det belaster de kommunale driftsbudgetter, der spildes store mængder energi, og fordi en ringe bygningsmasse belaster indeklimaet til skade for blandt andet vores børns sundhed og indlæring.

Men anlægsloftet blokerer desværre for den nødvendige renoveringsbølge af kommunernes bygningsmasse. Loftet blev suspenderet i 2020 med henblik på at give landets økonomi et skub og holde hånden under danske arbejdspladser, men mange projekter er planlagt flere år ud i fremtiden, og effekten var derfor begrænset.

Der bør derfor laves en aftale med et længere sigte, hvor dybdegående, grønne energibesparelsesinvesteringer undtages.

Der er en stor del af landets kommuner, der har penge stående på bankbogen, som er begrænset af bl.a. anlægsloftet. Anlægsloftet skal ikke være en forhindring for, at kommunerne rykker på den grønne dagsorden, der kræver alle gode kræfter, hvis vi skal komme i mål med den ambitiøse klimalov. Hæves bygningsmassen med to energiklasser kan der frem mod 2030 spares ca. en halv million ton CO2. Derfor bør staten slippe tøjlerne for den grønne omstilling i kommunerne.

En kommunal bygningsmasse i dårlig stand betyder også ringere velfærd og indeklima. Vi kender alle følelsen af, at luften i rummet er tung, og en hovedpine begynder at vise sig. For langt de fleste danske skoleelever er den følelse desværre hverdag:

Ni ud af ti klasselokaler har i dag et dårligt indeklima. Det forværrer børnenes indlæring, og en undersøgelse fra DTU viser, at eleverne i gennemsnit går glip af det, der svarer til op mod et helt skoleår i løbet af deres skolegang.

Det vil samtidig gavne kommunernes driftsøkonomi, fordi energieffektiviseringer ofte er økonomisk rentable; når en bygning renoveres, og for eksempel isoleres bedre eller varmesystemet skiftes ud, vil udgifterne til drift falde. Derfor vil en energirenovering betale sig selv hjem efter nogle år, især når værdien af et forbedret indeklima medregnes. Og så er manglende renovering og energirenovering en snebold af voksende gæld, som vi skubber foran os for kommende generationer at betale.

En øget energieffektiviseringsindsats i de offentlige bygninger vil samtidig cementere Danmarks status som grønt foregangsland, der giver større troværdighed om vores klimamålsætninger. Det er endda en kendt løsning, der kan implementeres i morgen.

Regeringen bør derfor indgå en aftale med KL, der sætter ambitiøse mål for energieffektiviseringer, og hvor anlægsloftet ikke er en forhindring.

Kommunerne skal endnu mere ind i klimakampen!

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce