0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Derfor bør reklamer for luftfart og fossil-selskaber forbydes

Klimakrisen kræver, at vi sætter ind på alle områder for at begrænse de skader, som vores overforbrug allerede i dag fører til. Derfor skal vi forbyde reklamer for de mest forurenende industrier, argumenterer Sikandar Siddique fra Frie Grønne for i dette debatindlæg. Kommuner og statsejede TV 2 kan starte, foreslår han.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er i år 50 år siden, at det første land i verden forbød reklamer for cigaretter. Det var Singapore, der førte an, ansporet af det åbenlyse faktum, at der er noget helt galt med at reklamere for noget (og dermed søge at øge forbruget af noget), der kan slå folk ihjel.

Ja, noget som har kostet hundredvis af millioner mennesker livet.

Der skulle alligevel gå 30 år, før vi også herhjemme vedtog et forbud mod reklamer mod cigaretter. Nu her 20 år efter forbuddet mod cigaretreklamer i Danmark blev til virkelighed i 2001, mener vi i Frie Grønne, at tiden er til at sætte ind for at forhindre en anden krise – nemlig klimakrisen.

En krise, der i sit omfang og i sin alvor udgør en lang større trussel mod både dyr og menneskers velbefindende, end cigaretter nogensinde har gjort.

Derfor ønsker Frie Grønne følgende forbud:

  • Reklamer for luftfart – så længe der ikke er tale om elfly.
  • Reklamer for biler – muligvis begrænset til reklamer for de mest klimaødelæggende biler og i hvert fald med en fritagelse for elbiler.
  • Reklamer for de produkter, der generelt har meget stort klimaaftryk, og hvis produktion er baseret på massiv og intensiv afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas.

Vi er klar til at diskutere, hvordan et forbud skal skrues sammen eksempelvis, hvilke produkter det skal gælde, og hvordan forbuddet skal indfases. Men det er for os at se et oplagt og naturligt første skridt for et grønt foregangsland at forbyde reklamer for den fossile industri.

Mange steder i verden er regulering af reklamemarkedet nemlig allerede et velkendt værktøj for at fremme folkesundheden og også planetens sundhed generelt.

I London har man forbudt reklamer for usund mad. I Mexico har man ikke bare forbudt reklamer for, men helt forbudt salg af sodavand og kalorierige snacks til børn.

Den britiske avis The Guardian stoppede i fjor med at bringe annoncer fra olie- og gasselskaber som den første store mediekoncern i verden. I Amsterdam planlægger man netop nu et forbud mod reklamer for olie- og gasselskaber og luftfart i byens metro og centrum, og der er lignende diskussioner i andre storbyer i verden.

Så hvis ikke Folketinget vil støtte et forslag om et generelt og landsdækkende forbud, kan jeg kun opfordre til, at man lokalt – for eksempel i kommuner eller i den danske mediebranche, særligt i de store avishuse eller på TV 2, søger at begrænse de klimaødelæggende reklamer.

For sandheden er, at klimakrisen ikke bare handler om klimaet og vores natur. Det er en totalkrise, der påvirker os selv og vores samfund på så mange niveauer, at vi dårligt nok forstår det endnu – ikke mindst når det kommer til vores sundhed.

Rapid Transition Alliance.
Foto: Rapid Transition Alliance.

Partikelforurening fra afbrændingen af fossile brændsler koster årligt millioner af mennesker af livet – nogle estimater peger på, at det i omfang svarer til antallet af døde under 2. verdenskrigs holocaust. Hvert år. Det er rigtig mange liv tabt – når vi har alternativer, der er baseret på vedvarende energi.

Det er utroligt, at vi overhovedet tillader en så forurenende industri. Men vi burde i det mindste kunne blive enige om, at det i hvert fald ikke skal være muligt via reklamer at søge at øge det forbrug, der slår så mange mennesker ihjel og samtidig koster vores planet og dens natur så ufatteligt dyrt.

For ligesom vi ved, at reklamer virker (der bliver årligt fyret billioner af kroner af på at få os til at øge forbruget), ved vi også, at forbud mod reklamer også virker.

Antallet af rygere er faldet kraftigt, siden cigaretreklamer er blevet forbudt. På verdensplan har restriktionerne på cigaretreklamer formentlig reddet mange, mange millioner af liv. Og nu mener vi i Frie Grønne, at et forbud mod reklamer for de mest klimaødelæggende produkter skal gøre det samme.

Det skal redde menneskeliv – og det skal holde liv i vores natur.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce