0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frederiksberg Kommune/Andreas Houmann
PR-foto: Frederiksberg Kommune/Andreas Houmann

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Simon Aggesen: Regeringens nye udspil mangler at fjerne de største klimabenspænd

Hvis regeringens mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 skal nås, kræver det en stor indsats af kommunerne. Alligevel præsenterede regeringen for nyligt et hovedstadsudspil, der ikke fjerner de største statslige barrierer for kommunernes bæredygtige arbejde. Det skriver Simon Aggesen (K), borgmester på Frederiksberg, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt. Den gamle punchline beskriver kommunernes situation ganske glimrende, når det handler om arbejdet for en bæredygtig og klimavenlig udvikling.

For med en regering, der har vedtaget yderst ambitiøse klimamål, og hvis parlamentariske grundlag består af partier, der netop lægger stor vægt på klimaet, ja så skulle man tro, at der var sat turbo på den bæredygtige udvikling, og at hele det offentlige Danmark havde snuden dybt nede i bæredygtighedssporet på vej mod den ønskede CO2-reduktion. Men nej.

Med det nye hovedstadsudspil, ’Tættere på – grønne byer og en hovedstad i udvikling’, har regeringen godt nok lyttet, men det er alt for sent i forhold til de kommuner, herunder Frederiksberg, der længe har søgt at sætte skub på omstillingen ude i kommunerne

Der er bestemt gode takter blandt initiativerne, men der hænger fortsat flere lavthængende klimafrugter, der er lige til at plukke for kommunerne, hvis bare vi måtte – men det må vi ikke. Heller ikke efter det nyeste hovedstadsudspil.

Krav til bæredygtigt byggeri

Første eksempel er planloven. Frederiksberg Kommune har flere gange foreslået, at den blev lavet om, så kommunerne kan stille krav til bæredygtighed i forbindelse med byggeri.

Der er meget at hente. Bygge- og anlægsbranchen står for cirka 40 procent af samfundets ressource- og energiforbrug og en tredjedel af den samlede affaldsmængde. Derfor ville det være uvurderligt i klimakampen, hvis kommunerne kunne sige: »Det er i orden, at du bygger hos os, bare det er bæredygtigt.«

Men vil regeringen give kommunerne lov til at stille disse bæredygtighedskrav i lokalplanerne, eventuelt som led i et frikommuneforsøg? Nej, har svaret hidtil lydt fra regeringen.

Så vi er fortsat i den situation, at når Frederiksberg Kommune selv er bygherre, ja så bygger vi bæredygtigt. Men vi kan stadig ikke stille samme krav til andre bygherrer. Frederiksberg Kommune presser dog videre for at få udvidet hjemmel på dette område. Der er alt for meget at vinde til at lade stå til.

Opstilling af ladestandere

Næste eksempel handler om omstillingen til grøn mobilitet og om, hvordan vi gør det attraktivt for danske familier at vælge elbiler. Frederiksberg Kommune arbejder aktivt for at blive elbilby nummer ét og på den måde understøtte den bæredygtige udvikling, men vi møder flere barrierer.

Den største er, at kommunerne ikke kan sikre, at der ikke opstilles ladestandere i områder, hvor der ikke umiddelbart er et marked for det. Som det er nu, må opsætningen kun foregå ved, at private operatører ser et potentiale og søger om tilladelse hos kommunen.

Der er behov for metoder, så kommunerne kan sikre, at der også opstilles ladestandere i de huller, der måtte være, og på den måde bidrage til at skabe endnu mere incitament til at vælge elbil. Dette kan for eksempel ske via en udbudsmodel.

Det skaber en uheldig effekt, for branchen vil naturligvis gerne se kundegrundlaget, inden den investerer i endnu mere, mens forbrugerne gerne ser ladestanderne, inden de vælger elbilen. Den effekt forsvinder ikke, før vi – eller rettere sagt regeringen – medvirker til at løse dette problem.

Føj dertil at samme lovgivning forhindrer kommunen i at lade private elbilejere benytte de kommunale ladestandere på samme måde som hos andre – men private - virksomheder, ja, så tegner der sig alt for mange strukturelle barrierer for det indlysende rette valg.

Disse benspænd har Frederiksberg påpeget over for regeringen. Uden resultat.

Regeringen har har dog lyttet på andre punkter, nemlig når det handler om at give kommunerne lidt flere værktøjer, når det gælder lokalplaner.

Regeringen lægger op til at kommunerne i nye lokalplaner kan stille yderligere krav vedrørende etrablering af ladestandere, og at vi kan stille krav om ’grønne parkeringspladser’ – pladser, der for eksempel er forbeholdt el- og delebiler.

Det er bestemt positivt, men det ville være endnu bedre, hvis vi også kunne få lov til at still krav om offentlig tilgængelighed af ladestanderne, eventuelt blot i dele af døgnet.

Personbiler og brændeovne

De gode takter i hovedstadsuspillet er udsigten til, at kommunerne nu kan stille krav til brændeovnefiltre og til at lade personbiler omfatte af miljøzonen. Også det har Frederiksberg Kommune argumenteret for i lang tid, og det er godt, regeringen nu har lyttet.

Meget afhænger naturligvis af den konkrete udmøntning, men som det ser ud nu, vil vi kunne spare både menneskeliv og øge sundheden ved hjælp af øgede krav til brændeovne – og mulighed for at lade de mest forurenende personbiler omfatte af miljøzonen.

Så en stor tak til regeringen for at have lyttet til de gode argumenter fra kommunerne hvad det angår. Men en endnu større opfordring til at fortsætte med at gøre det. Der er brug for en bred, fælles indsats, hvor vi spiller konstruktivt sammen og løfter i fællesskab, så de ambitiøse klimamål bliver virkelighed. Der er masser af indlysende klimagevinster, der er lige til at høste.

Kommunerne er klar – er regeringen?

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce