0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Arkivfoto fra Copenhagen Athletics Games, der blev afholdt af Sparta.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: De 2 millioner medlemmer er både idrættens gigantiske omstillingspotentiale og udfordring

Danmarks Idrætsforbund og foreningslivet kan bidrage til den grønne omstilling, men det kræver en ekstra indsats. En mulighed er, at kommuner leder tilskud i grøn retning, skriver seks debattører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Grøn omstilling må ikke kun være for dem, der råber højest. Det skal være en folkelig samtale.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har et klart ansvar for at bidrage positivt til samtalen og derigennem nå de nationale klimamål.

Men kan DIF med 62 forbund og 9.000 frivillige foreninger nogensinde gøre en reel forskel? For langt de fleste foreninger ejer ingen bygninger eller biler. Så har idrætten i landets idrætshaller og på fodboldbanerne et klimaaftryk, som er værd at reducere?

Ja!

Særligt hvis DIF kan engagere foreningerne, der lokalt spiller sammen med og skubber på kommuner og virksomheder for at sætte strøm til den grønne omstilling. Så kan DIF gøre en enorm forskel. Det næste spørgsmål er bare, hvorfor skal foreningerne tage aktiv del i den grønne omstilling? Hvad kan DIF og andre nationale organisationer gøre for at engagere foreningerne? Og hvad har de største effekter?

Vi har det seneste halve år udarbejdet et oplæg til DIF’s bestyrelse med konkrete og ambitiøse anbefalinger til, hvordan DIF bør igangsætte og styrke den grønne omstilling i hele Idrætten.

Anbefalingerne stiller skarpt på idrættens fysiske rammer, transport, forbrug og organisatorisk forankring af ansvaret, som vi ser frem til at følge DIF’s arbejde med! I den anledning mener vi, det er afgørende for realiseringen af DIF’s ambitioner, at de bliver hele foreningslivets ambitioner.

De frivillige skal aktiveres

Det svære og interessante for DIF og forbundene bliver at aktivere og understøtte foreningernes engagement i den grønne omstilling. For her ligger ikke blot et potentiale i at nå hele to millioner medlemmer, men endda endnu flere. Fordi hvad vi gør kollektivt har en tendens til at påvirke, hvad vi gør privat.

Det er civilsamfundets unikke rolle som et lokalt og folkeligt fundament for samfundet.

Vejen dertil er ikke ligetil, for frivillige foreningsledere ændrer ikke vaner på grund af velmenende ord og flotte foldere om grøn omstilling. Mange foreningslederes hovedfokus er at sikre trænere til alle hold, træningstider i hallen, turneringen på søndag og meget andet. DIF og forbundene bør derfor fokusere på rammerne for foreningslivet, hvis foreningslivet skal med.

DIF bør for eksempel samarbejde med kommuner om bæredygtige idrætsfaciliteter, fokusere på råvarer med lavt CO2-aftryk i samarbejde med leverandører og indgå i dialog med tøjproducenter om bæredygtige materialevalg.

Frivillige foreningsledere ændrer ikke vaner på grund af velmenende ord og flotte foldere om grøn omstilling

Foreningerne skal både have hjælp til at træffe de grønne valg, og så må valgene ikke have en negativ effekt på deres aktiviteter og fællesskaber.

Hvis det for alvor skal lykkes at få foreningslivet med, så skal de grønne valg helst blive de lette valg. Både i forhold til pris og leveringstid. Det kan for eksempel indtænkes i ansøgningskriterier hos kommuner og fonde, så de grønne valg giver særlige tilskud.

Der er en række medlemmer, som ønsker at gøre en ekstra indsats, og for hvem det er naturligt at gå forrest i den grønne omstilling, selv om det er svært og kræver prioritering af tid og ressourcer. Disse personer er ikke altid trænere eller sidder i foreningernes bestyrelser.

Så hvordan kan DIF og foreningerne bedst engagere og understøtte disse ambassadører? Og hvordan forankres ansvaret i sidste ende også i foreningernes bestyrelser?

Vi har ikke alle svarene på spørgsmålene, men vi ser store potentialer i, at nationale civilsamfundsorganisationer og kommuner engagerer sig og samarbejder om at understøtte foreninger i den grønne omstilling, så det brede foreningsliv for alvor kan bidrage til den grønne omstilling. Måske er det faktisk en nødvendighed for at nå de nationale klimamål?

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce