0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De Grønne.
Foto: De Grønne.

Jonas Holm, formand for De Grønne, foreslår et grønt institut på Forsvarsakademiet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Forsvaret har brug for en motor i omstillingen. Vi har et forslag til, hvordan den skabes

Der mangler at blive opstillet en klimastrategi med klare og transparente reduktionsmål for Forsvaret. Et grønt forsvar kan også være en operationel styrke. Derfor foreslår partiet De Grønne i dette debatindlæg, at der oprettes et institut for grøn omstilling på Forsvarsakademiet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kræver 12 liter brændstof at fragte én liter brændstof frem til en dansk militærbase i Afghanistan. Det er dyrt, det belaster klimaet og miljøet, og det gør styrkerne sårbare, hvis forsyningslinjerne svigter på grund af angreb. Kan man reducere brændstofforbruget, er det godt både for klimaet og for de militære operationer.

Hvis man eksempelvis kan lave strøm med solceller frem for dieselgeneratorer, er det godt for både klimaet, miljøet, militæret, og soldaterne, som ikke udsættes for samme mængde støj og røg. Det gælder ikke bare brændstof, men ressourcer generelt.

Jo mere vi kan reducere ressourceforbruget, jo mere robust bliver forsvaret, og jo mindre vil vores styrker, om det er i Afghanistan eller Grønland, være afhængig af lange, sårbare og dyre forsyningslinjer.

Forsvarsministeren har netop lanceret et klimapartnerskab for forsvaret, og det er klogt. Dels fordi der i den grad er brug for en markant grøn omstilling af det danske forsvar, og fordi den grønne omstilling af forsvar rundt om i verden rummer store eksportmuligheder for danske virksomheder.

Men der mangler at blive opstillet en klimastrategi med klare og transparente reduktionsmål for Forsvaret.

Noget som forsvarsminisister Trine Bramsen (S) eksplicit har afvist at gøre.

Erfaringen fra resten af samfundet viser ellers tydeligt, at det er meget klare og ambitiøse reduktionsmål, der presser aktørerne til at tænke ud af de faste rammer.

Forsvaret er godt i gang, siger hun, med eksempelvis udskiftning af alle lyspærer med LED-pærer, installation af solceller, energieffektivisering og mere biodiversitet i øvelsesterrænnet.

Men der er behov for at gå mere fundamentalt til værks og gentænke den måde, vi driver Forsvaret på. Det handler ikke om elektriske kampvogne, som risikerer at løbe tør for strøm på slagmarken, selv om det ikke kan afvises at elektrificeringen også her på sigt vil blive udbredt.

Men batteriteknologi skal tænkes alle steder, hvor det giver mening. Der hvor brændstoffet ikke kan erstattes med strøm, bør de fossile brændsler gradvist erstattes med grønnere brændsler som for eksempel ammoniak og brint. 75 procent af forsvarets CO2-udslip stammer fra brændstofforbruget.

Øget budget

Udover at reducere CO2-udslippet vil det bidrage til at skabe en betydelig og forudsigelig efterspørgsel på det danske marked efter ammoniak og brint produceret med grøn vindmøllestrøm. Derved vil Forsvaret kunne være med til at sikre en indledende efterspørgsel og dermed drive udviklingen.

Den grønne omstilling af Forsvaret kræver en stor indledende investering, før frugterne af et mere ressourceeffektivt forsvar kan høstes.

Men modsat hovedparten af det øvrige samfund står Forsvaret forventeligt foran en styrkelse af budgettet, da Danmark i regi af sit medlemskab af Nato har forpligtet sig til at bruge to procent af BNP på Forsvaret mod 1,35 procent i dag.

Det vil være oplagt at bruge de ekstra penge på den grønne omstilling af Forsvaret – noget som også Nato er begyndt at fokusere på. Lad os se de to procent lige så meget som en investering som en omkostning.

Og lad os målrette en del af forsvarsbudgettet eksplicit til den grønne omstilling. Penge som ovenikøbet kommer grønne danske virksomheder til gode og kan føre til udvikling af nye grønne teknologier, som kan eksporteres.

Nye investeringer i Forsvaret skal ikke kun være grønne, de skal også tænkes ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Indledningsvis skal fremtidige investeringer i Forsvaret så vidt muligt kunne anvendes både nationalt og internationalt, hvor førstnævnte har prioritet.

Nyt incitament

Forsvaret skal i videst muligt omfang tænke samarbejde med andre nationale myndigheder ind i design og anskaffelse af nyt materiel, så der sikres størst mulig synergi. Nyt udstyr bør kunne bruges til både militære og civile formål.

For at stimulere incitamentet til tværministerielt samarbejde, kunne man lade Forsvaret beholde halvdelen den gevinst/besparelse, de skaber uden for Forsvaret.

Vi skal tænke ud af de faste rammer. Og vi skal tænke meget mere i ’dual use’. Kunne man eksempelvis forestille sig en atomdrevet dansk polarisbryder til at patruljere i Arktis? En isbryder, som udover at vise tilstedeværelse i Arktis og hævde Kongeriget Danmarks suverænitet, kan bruges til forskning, herunder ikke mindst i klima, og redningstjeneste helt uden at forurene?

Kan uddannelse, beredskab og infrastruktur tænkes sammen med eksempelvis politiet eller andre beredskabsmyndigheder? Vi skal fortsætte den danske tradition med at bygge modulære og fleksible krigsskibe, som blandt andet derved har mulighed for at kunne støtte andre myndigheder.

Kan man 3D-printe sine reservedele og derved undgå transport af reservedele? Kan man supplere fly med droner? Kan man flyve med elektriske fly på de korte distancer? Kan en større del af træningen ske virtuelt? Kan der opstilles vindmøller på de militære øvelsesområder og kaserner? Dels for at producere grøn strøm, dels for at træne i et landskab med vindmøller

Nyt institut

De Grønne foreslår konkret, at der oprettes et institut for grøn omstilling på Forsvarsakademiet, som skal samarbejde med eksempelvis DTU og industrien.

Vi skal tænke på den grønne omstilling som katalysator for et stærkere forsvar. Forsvarsakademiet skal være et ’Center of Excellence’ i Nato for grøn omstilling.

Der skal udarbejdes en grøn doktrin. Hvordan kæmper et grønt forsvar i en grøn verden? Hvordan forsvarer vi fremtidig kritisk infrastruktur som fx energiøerne og de store elforbindelser i en kombination af fysisk sikkerhed og cybersikkerhed?

I det hele taget bør klima og bæredygtighed tænkes ind i alle forsvarets indkøb, for eksempel ved at klima- og miljøkrav indgår som konkurrenceparameter i forsvarets civile udbud. Der skal fastsættes krav til alle leverandører om både at have styr på og transparens omkring deres klima- og miljødata og på sigt minimumskrav for hvor meget hvert produkt må udlede.

At Danmark isoleret laver en grøn omstilling af det danske forsvar gør naturligvis ikke nogen forskel globalt, men hvis vi gør det på en klog på måde i tæt samarbejde med erhvervslivet og de nordiske lande, og tænker det sammen med forsyningslinjerne i Nato med videre, så vi kan inspirere vores allierede i Nato, kan det gøre en stor forskel både klimamæssigt og sikkerhedsmæssigt.

Hvem ved, måske vi endda kunne få skrevet nogen grønne krav ind i Genevekonventionen, som forpligter alle verdens lande til at beskytte klimaet og miljøet under krig?

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce