0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Formand for Radius og Cerius: Borgernære energifællesskaber er et vigtigt værktøj, men de rummer også udfordringer

Elsektoren og myndigheder bør sammen kigge på de første spæde erfaringer fra den grønne omstillings seneste knopskud: Borgerenergifællesskaber. Det skriver Knud Pedersen, bestyrelsesformand for elnetselskaberne Cerius og Radius, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nylig kom der endnu et vigtigt element – og endnu en forkortelse – ind i arbejdet hos elnetselskaberne: Borgerenergifællesskaber, også kaldet BEF.

Med ny lovgivning får borgere, mindre virksomheder og institutioner nu mulighed for at gå sammen om for eksempel produktion, forbrug, lagring og deling af grøn energi i et BEF.

En af tankerne bag er, at det lokale fællesskab styrker det grønne engagementet. En anden tanke er, at en bedre samordning mellem lokal energiproduktion og energiforbrug kan gøres til en fordel for det større kollektive elnet, som vi alle er så afhængige af.

Hos Cerius og Radius ønsker vi at understøtte den slags aktive fællesskaber. Det tilsiger vores ejerform, og vi ser det som en samfundsmæssig forpligtelse. Derfor arbejder vi nu aktivt for at forstå drivkræfterne bag BEF og finde ud af, hvor vi som elnetselskaber kan hjælpe.

Det gør vi blandt andet ved at involvere os i konkrete udviklingsprojekter og ved at tage en ledende rolle i det arbejde, der foregår i brancheregi.

Ikke enkelt

Med de første erfaringer kan vi sige, at det ikke er helt enkelt at få indplaceret de nye fællesskaber i de eksisterende regler og rammer.

Der er også tale om meget ny lovgivning, og vi vurderer, at myndigheder, elnetselskaber og BEF-aktører nu sammen bør se nærmere på, hvordan vi bedst finder den rette balance, så BEF’erne kan blive en fordel for den grønne omstilling, uden samtidig at blive en økonomisk belastning for de andre kunder, som har brug for den kollektive elforsyning.

Det er vigtigt, at de mange tiltag, der gøres for at fremme elektrificeringen og den grønne omstilling ikke snubler over hinanden.

Vores tilgang er, at vi skal sørge for at få samtænkt udviklingen, så alle aktører får de optimale rammer, og at barrierer fjernes. I forhold til BEF’er kan vi for eksempel se, at det er svært at få lavet såkaldt ’ikke-diskriminerende’ prissætning og honorere det lokale samspil mellem produktion og forbrug.

Det er noget, der bør kigges nærmere på.

Ikke al slags fleksibilitet er værdifuldt på samfundsniveau

Fleksibelt forbrug, styring og produktion er omdrejningspunkt for mange projekter og diskussioner i energisektoren i øjeblikket. Det er her vigtigt at huske, at fleksibilitet kan være værdifuld mange forskellige steder i energisystemet, og at det ikke altid er værdifuldt for elnettet.

Der er tidspunkter både på dagen og året, hvor fleksibiliteten til at sikre samtidighed i produktion og forbrug af strøm, ikke gør nogen forskel for driften af elnettet. Men fleksibiliteten kan have stor værdi på andre markeder – for eksempel på markeder, hvor man kan optimere indkøbet af strøm, eller på markeder for systemydelser, som Energinet organiserer for at sikre balancen i det samlede elsystem.

Indtil videre tyder det på, at det er nødvendigt at indtænke batterier i lokale BEF’er for at kunne øge samtidigheden på de tidspunkter, hvor nettet er meget belastet. Det vil have værdi for elnetselskaberne.

Om det så skal honoreres gennem ’skarpe’ og geografiske tariffer eller på anden måde er en diskussion, som kan tages, når vi ser, hvordan de fremtidige tariffer udformes, og hvad BEF’er konkret kan gøre for at aflaste elnettet.

Og her er det selvfølgelig vigtigt, at de fordele for elnettet, som kan tilskrives et BEF, også kommer det til gavn.

Her er spørgsmålene

Der er med andre ord brug for mere dialog på nuværende tidspunkt, og en liste af spørgsmål, som vi sammen bør se på, kunne se sådan ud:

  • Hvordan kan vi med Danmarks ambitiøse klimamål for øje i fællesskab bruge det eksisterende elnet bedst muligt?
  • Hvordan får vi sikret, at BEF’er ikke honoreres på bekostning af de øvrige kunder i de kollektive net?
  • Hvordan skal rammerne for BEF udvikles i forhold til andre områder – fx branchens tarifmodel, direkte linjer og lignende emner, der for tiden diskuteres på politisk niveau?
  • Hvordan kan de lovgivningsmæssige rammer videreudvikles for BEF?
  • Og hvordan kan de regulatoriske rammer tilpasses, så elnetselskaberne rolle bliver tydelig, og så vi kan spille den aktive rolle, vi gerne vil?
  • Og helt lavpraktisk: Hvordan sikrer vi for eksempel, at målerdata lovligt kan stilles til rådighed for og bruges af et BEF?

BEF’er er et interessant og vigtigt nyt element i den grønne omstilling, og som elnetselskaber går vi nu aktivt ind i en række udviklingsprojekter, så vi kan få nærmere udforsket, hvordan vi finder den rette balance mellem de nære fællesskaber og det kollektive net.

Her skal vi stadig sikre, at kollektivets styrke fastholdes og udnyttes og ikke udvandes gennem parallelle net eller overflødige målere.

Vi mener, at aktører og myndigheder i den kommende tid skal arbejde tæt sammen om at samle erfaringerne, så vi kan få den rigtige timing i implementering af kommende rammer og vilkår.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce