0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De Grønne.
Foto: De Grønne.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Det er kritisk vigtigt, at vi ikke begår samme fejl med biogas, som vi gjorde med biomassen

Vi kan risikere at indrette de forkerte incitamenter for biogas. Derfor er det helt afgørende, at de økonomiske incitamenter skrues rigtigt sammen, således at det er forureneren, der betaler. Det skriver Jonas Holm, formand for De Grønne, i dette debatindlæg om biogassens

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Størstedelen af den ’vedvarende energi’ i Danmark kommer fra afbrænding af biomasse. Når man afbrænder træ, udleder det cirka lige så meget CO2, som når man afbrænder fossile brændsler, men vi bogfører det som nul i Danmarks klimaregnskab.

Det skyldes, at man internationalt har vedtaget at biomasse er CO2-neutralt. Det baserer sig på en tankegang om, at træet optager CO2, mens det vokser, som så frigives igen, når det afbrændes. Men det forudsætter, at der løbende optages lige så meget CO2 af de nyplantede træer, som der frigives ved afbrændingen af de fældede træer. Og det gør der ikke.

Der går flere årtier, inden den samme mængde er lagret igen. Afbrændingen skaber dermed en langfristet CO2-gæld til klimaet.

Jo mere træ, vi brænder af, jo mere CO2 udledes der i dag, og jo bedre ser vores klimaregnskab ud. Der er CO2-afgift på fossile brændsler, men ikke på biomasse.

Det giver naturligvis nogle helt skæve incitamenter til at afbrænde alt for meget biomasse, uanset om det er bæredygtigt eller ej. Biomasse er kun bæredygtigt, hvis der er tale om affald- og restprodukter fra anden produktion af for eksempel fødevarer, møbler og byggeri.

Træ, som plantes for at blive brændt af, bliver aldrig bæredygtigt. Ikke bæredygtig biomasse bør pålægges CO2-afgift.

Biogas-problemet

Vi risikerer noget tilsvarende med biogassen, hvis ikke vi passer på. Biogas udleder præcist lige så mange klimagasser, når det afbrændes i industrien, som fossil naturgas gør. Når man alligevel kalder det ’grønt’ og ’bæredygtigt’, skyldes det, at produktionen af biogas reducerer udledningen af klimagasser fra landbruget og dermed samlet set begrænser udledningerne, når biogassen fortrænger naturgassen.

I stedet for at lade biomassen forrådne eller køre gyllen ud på marken, hvor den ville udlede store mængder af klimagasser, afgasses den i et biogasanlæg, hvorefter den afgassede biomasse/gylle køres ud på marken. Dermed udledes der samlet set færre klimagasser, end der ellers ville være blevet udledt med en given husdyrproduktion, og kvælstofudledningen reduceres også.

Man skal her bare huske på, at der ville være blevet udledt endnu færre klimagasser, hvis landbruget have produceret plantebaserede fødevarer fremfor husdyr og foder til husdyr.

Det er derfor en sandhed med modifikationer, når biogassen kaldes ’grøn’, og industrien afbrænder biogas uden at tælle de klimagasser, som udledes fra skorstenen, med i regnskabet.

Det bliver først ægte CO2e neutralt, hvis den udledte CO2e i industrien og biogasproduktionen opfanges og lagres eller genbruges til Power to X sammen med grøn vindmøllestrøm.

Greenwashing af kødindustrien

Det er derfor kritisk vigtigt, at vi ikke begår samme fejl, som vi gjorde med biomassen, og får skruet nogle økonomiske incitamenter sammen, der som i dag fremmer kødproduktionen for at producere gylle til biogas, som finansieres af skatteborgerne.

Det vil være greenwashing af en klimabelastende kød- og industriproduktion. Når man hører klimaminister Dan Jørgensen (S), landbruget, industrien og biogasbranchen, får man meget let indtryk af, at det er præcist det, de er i gang med.

Derfor er det helt afgørende, at de økonomiske incitamenter skrues rigtigt sammen, således at det er forureneren – altså den, der forårsager CO2/klimagas-udledningen – der betaler.

Det indebærer, at den industri, for eksempel Aalborg Portland, der afbrænder biogassen, skal betale en pris for biogassen, der som minimum modsvarer prisen for naturgas plus en stigende CO2-afgift og gerne med en grøn præmie oveni for at kunne markedsføre produktionen som grøn.

Altså en pris, der som minimum svarer til den pris, man skulle betale for at afbrænde fossil naturgas inkl. CO2-afgift. Ikke i form af en CO2-afgift men i form af en pris på biogassen, som kan finansiere produktionen. På samme måde bør forbrugeren, som vælger kødet i køledisken, betale en stigende CO2e/kødafgift per kilo kød, som afspejler udledningen af klimagasser.

Det indebærer eksempelvis en højere afgift på oksekød end kyllingekød og en højere afgift på kødkvæg end hakket malkekvæg. Alternativt kan afgiften pålægges landmanden, som så må overvælte den i kødprisen. Og det indebærer en stigende CO2-afgift på naturgas på cirka 1500 kroner per ton i 2030.

Omvendte incitamenter

Som landbrugsstøtten og afgiftssystemet er skruet sammen lige nu, fungerer incitamenterne nærmest omvendt.

Først betaler skatteborgerne enorme EU-tilskud til landbruget for at producere kød/gylle/biomasse – både direkte og indirekte via foderet. Derefter skal de betale fire milliarder kroner årligt for at omdanne gyllen/biomassen til biogas.

Var det ikke mere rimeligt, om det var aftagerne af kødet og biogassen, der betalte for deres klimabelastning og derigennem finansierede den grønne omstilling af landbruget og industrien?

Før vi kan overlade det til markedet at bestemme, hvor meget kød og biogas, der skal produceres, må vi først skrue incitamenterne korrekt sammen. Hvis ikke vi skruer incitamenterne korrekt sammen, vil det føre til en forsat alt for stor kødproduktion og på sigt også en for stor biogasproduktion, og det vil gå med biogassen, som det er gået med biomassen.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce