0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De Radikale.
Foto: De Radikale.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Vi skal vænne os til at bruge ordet brint

Vi skal hurtigst muligt derhen, hvor brinten produceres bæredygtigt, og derfor opfordrer den radikale politiker Morten Helveg Petersen i dette debatindlæg EU-Kommissionen til at komme med en udløbsdato for brint, der er produceret på fossile brændstoffer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er nogle gange værd at studse over, hvilke nye ord vi lærer, for de siger enormt meget om den tid, vi lever i. For nylig er det incidenstal, flokimmunitet og superspreder, men det seneste årti også klimakrise og klimamål. Nu skal vi vænne os til at bruge ord som brint og Power to X, når vi taler om den grønne omstilling.

For nylig vedtog Europa-Parlamentet en strategi for brint, og det er et vigtigt skridt til at komme væk fra de fossile energiformer. Strategien ridser op, at brint skal have en afgørende rolle i for eksempel tung industri, hvor elektricitet ganske enkelt ikke slår til. Tænk bare på luftfart.

Europa-Kommissionen spillede sidste år ud med en målsætning om, at vi skal producere 6 gigawatt brint i 2024 og hele 40 gigawatt i 2030, hvilket svarer til energiforbruget i cirka 40 millioner husstande.

Dilemmaet består i, at man kan lave brint på flere forskellige måder. Den grønneste er at lave det gennem elektrolyse, hvor man spalter vand ved for eksempel at tilføre grøn strøm, men det er en teknologi, der stadig er under udvikling. Derfor er det normale i dag at producere brint gennem naturgas, som naturligvis udleder CO2.

Jeg stemte ja til brint-strategien, der tillader, at EU støtter brint, selv hvis det ikke er produceret grønt – men kun i en begrænset periode.

I min optik er det vigtigt, at vi får gang i hele brintsystemet, så vi får distributionen og udviklingen op at køre. Jeg havde helst set, at brintstrategien blev mere grøn, men i min optik må vi tillade brint fra fossile energiformer som et skridt på vejen til grøn brint.

Vi skal hurtigst muligt derhen, hvor brinten produceres helt bæredygtigt, for eksempel fra vindenergi, og derfor opfordrer jeg Kommissionen til at komme med en udløbsdato for blå brint – altså brint, der er produceret på fossile brændstoffer.

En række lande i Europa – herunder Frankrig – vil bruge atomkraft til at producere brint. Atomkraft er for så vidt CO2-neutralt, men rummer til gengæld nogle andre problematikker og er i øvrigt enormt dyrt. Det er i mine øjne ikke fremtidens energikilde.

Det er til gengæld vindenergi, hvor Danmark har enorme ressourcer på især Nordsøen. Brintstrategien vil kun øge behovet for store mængder af grøn strøm fra Nordsøen, og hvis Danmark fortsætter med at udbygge med offshoreparker, står Danmark enormt godt.

Vi kan blive lige så velhavende på vinden, som sheikerne i Golfen er blevet det på olien, og jeg vil kæmpe videre for, at vi kan tage titlen som hele verdens vindsheiker.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce