0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DMI/Danske Regioner
Foto: DMI/Danske Regioner
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Marianne Thyrring og Heino Knudsen: Knap 475.000 bygninger risikerer oversvømmelse – og så stor en udfordring kræver nye samarbejder

Klimatilpasningen afhænger af mere samarbejde og ensartet data, skriver Marianne Thyrring, DMI, og Heino Knudsen, Danske Regioner, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den globale opvarmning er i gang. I Danmark følger stigningen i temperaturen stort set udviklingen af den globale gennemsnitstemperatur.

Det viser DMI’s observationer, som er foretaget siden 1870’erne. På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med cirka 1,5 grader celsius, og fra midten af 1900-tallet begynder temperaturen at følge den udvikling, som ifølge klimamodellerne forventes frem mod år 2100.

Med de højere temperaturer følger blandt andet flere og længere hedebølger i Danmark, flere varme sommernætter med temperaturer over 20 grader celsius og færre frostdøgn med temperaturer under frysepunktet.

De højere temperaturer ændrer også nedbørsmønstrene, som vi kender dem i dag.

DMI’s målinger viser, at den årlige nedbør i Danmark er steget med ca. 100 mm over de seneste 100 år. Denne udvikling fortsætter. På tværs af landet falder der mere regn om foråret, om efteråret og særligt om vinteren. Og skybrud vil forekomme hyppigere frem mod år 2100. Ligesom stormfloderne vil ramme langt voldsommere.

Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år. Allerede nu oplever borgere i hele landet problemer med øgede vandmængder på grund af klimaforandringer.

Regionerne kan spille en større rolle

I Danske Regioner mener vi, at samfundet bør tage en større del af ansvaret for klimatilpasning, så den enkelte lodsejer er bedre hjulpet i kampen mod vandet.

Når vi taler om klimatilpasning, er det vigtigt, at vi tager udgangspunkt i både vandets geografi og de såkaldte vandoplande, hvorfra landet løber til samme å og fjord. Vand kender ikke grænser, og hvis vi skal lykkes med vores indsats, er der brug for klimatilpasningsplaner for sammenhængende kyststrækninger og vandoplande.

I dag er det kommunerne og staten, som besidder det primære myndighedsansvar for klimatilpasning og kystsikring i Danmark, men enkelte regioner er også gået aktivt og projektbaseret ind på området, fordi der netop er behov for tværkommunale helhedsplaner. Her kan regionerne være behjælpelige med projekterfaringer inden for klimasikring.

Et eksempel er Region Midtjylland, som har igangsat initiativet Coast to Coast Climate Challenge, som frem mod 2022 skal sikre »en klimarobust region«. Her har Region Midtjylland gjort brug af DMI’s Klimaatlas, som siden 2019 har sikret et fælles, kvalitetssikret og opdateret datagrundlag til at planlægge den tværgående klimatilpasning i Danmark.

Klimaatlas indeholder tal, figurer og kort, som viser udviklingen af temperatur, nedbør og udvalgte klimavariable som for eksempel skybrud og stormfloder og leverer altså ét samlet datagrundlag for det fremtidige danske klima.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI’s egne data, internationale samarbejder og viden fra FN’s seneste globale klimarapport. I det konkrete tilfælde i Region Midtjylland har data fra DMI’s Klimaatlas skabt et overblik over, hvordan vandstanden vil udvikle sig over tid, så klimatilpasningen hverken under- eller overdimensioneres i de kommuner, der er truet af stormfloder.

Eksemplet viser, at det er nødvendigt med et stærkt samarbejde på tværs af myndigheder og aktører, hvis vi skal nå sikkert i mål med Danmarks klimatilpasning.

På landsplan har Region Midtjylland og SCALGO for Danske Regioner beregnet, at cirka 75.000 ejendomme i Danmark risikerer oversvømmelse ved en stormflod på to meter eller en oversvømmelse fra vandløb, som statistisk set er en 100-å̊rshændelse.

Dertil kommer knap 400.000 bygninger, der risikerer oversvømmelse ved skybrud. Denne vurdering indebærer en stor økonomisk udfordring for de enkelte lodsejere, og udgør også en stor samfundsøkonomisk udfordring. Ødelæggelser i forbindelse med klimahændelser vil også ramme landbrug, infrastruktur og natur.

Det står klart, at udfordringen vokser, og at håndteringen kræver langsigtet og tværgående handling baseret på et ensartet datagrundlag.

Klimatilpasningen er en kompleks opgave, som kommer til at berøre borgerne i alle dele af landet de kommende år. Klimatilpasningen må håndteres i vandets geografi og på tværs af administrative og faglige skel. Det kalder på flere langsigtede, tværgående samarbejder og ét samlet, ensartet og landsdækkende datagrundlag at basere dem på.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Fors