0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Clever-direktør: Kommunerne kan med tre greb sikre bedre lademuligheder

Private og offentlige aktører skal arbejde bedre sammen om hurtigt at få etableret ladestandere og sikre, at de ikke blokeres af biler, der vil lade, skriver Clever-direktør Casper Kirketerp-Møller i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne er vilde med elbilerne. De larmer mindre, kører ikke på fossilt brændstof, og FDM har flere år i træk konkluderet, at de er billigere i drift. Og et af elbilens allerstærkeste kort er, at man kan lade på farten, i byerne, mens man arbejder eller handler, og så kan de fleste elbilister faktisk også lade derhjemme om natten. Det gælder 75 procent af bilejerne.

Men danskerne skal også være trygge i, at de kan finde et ledigt ladepunkt, når de er ude.

I den nye infrastrukturaftale har regeringen sat ambitiøse mål for endnu flere lynladestationer på motorvejene. De bliver afgørende for elbilister på de lange ture, så dem glæder vi os til at hjælpe med at bygge sammen med resten af branchen.

Men vi skal også sikre, at der er offentlige ladere i byerne, hvor ikke alle har mulighed for at lade hjemme. Vi stiller hele tiden nye ladestandere op og har en ambition om 10.000 nye ladepunkter i hele landet inden for fem år. Men der er sten på vejen, der forhindrer en effektiv udrulning af flere ladestandere til danskerne.

Fast track-ordning i kommunerne

Elbilisterne ønsker flere ladestandere. Det samme gør politikerne heldigvis. Og vi er godt i gang med at installere og drive dem. Men lige nu er virkeligheden, at tempoet i udrulningen styres af sagsbehandling, godkendelser og levering af strøm og skilte.

Vi skal blive meget bedre til at arbejde sammen med kommuner og elselskaber om at få rullet standerne ud. De skal gerne sættes op i meget nær fremtid, og gerne på forkant af efterspørgsel. Derfor er der brug for en ensrettet tilgang, der bygger på best practice og kan bruges på tværs af kommuner.

Det kræver, at vi får en god proces, hvor alle relevante aktører i markedet og det offentlige tages med i loopet, for eksempel via relevante udbud til gavn for forbrugere og klima.

Proceduren er nemlig langt oftest den samme: Først ansøgning til placering, så eventuel tilladelse og så bestilling af strøm og etablering af ladestanderne og skiltning. Derfor skal vi have både elselskaber og kommuner med om bordet, så vi kan få både tilladelser, strøm og skiltning på plads i tide, så ladestanderne faktisk kan bruges.

Men hvis det skal ske nogenlunde effektiv, så kræver det en strømlinet fast track-ordning, som kan bruges på tværs af kommuner. Og vi står til rådighed for en bred, koordineret vidensdeling, så vi kan nå i mål sammen.

Bedre parkeringsregler

Én udfordring er at opstille flere ladestandere, mens en anden central udfordring er at bruge de eksisterende bedst muligt.

Som elbilist er det mest frustrerende ikke bare at finde en ladestander, men at finde en ledig ladestander.

Alt for ofte holder biler parkerede ved ladestandere uden at være tilkoblet ladestanderen. Ofte er det fuldstændig efter reglerne og skiltningen. Men de regler skal laves om. En ladeplads er en ladeplads og ikke en parkeringsplads.

Derfor bør vi sikre, at biler ved ladestandere er tilkoblet ladepunktet og måske en hensigtsmæssig tidsbegrænsning, så der bedre flow i dagtimerne. Det skal selvfølgelig være på en måde, så beboerne ikke skal op om natten og flytte bilen.

Og det skal fremgå klart af skiltningen, at pladserne er til elbiler, der lader, og ikke fossilbiler eller parkerede elbiler.

Opladning ved de store arbejdspladser

Kommunerne har også en stor mulighed for selv at styrke deres grønne initiativer ved at sætte konkrete mål om adgangen til ladestandere på offentlige arbejdspladser. De kan selvfølgelig bruges, når kommunen selv udskifter sin flåde af fossilbiler med elbiler, men kommunerne kan også gå forrest og give medarbejderne adgang til at lade egne elbiler.

Mange private virksomheder er allerede godt i gang med at etablere ladestandere til deres medarbejdere, og det er der også mange kommuner, der har set idéen i. Men vi skal have det udbredt til hele landet. For opladning på arbejdspladsen er afgørende for dem, der ikke kan lade bilen intelligent derhjemme.

Vi har som ladeoperatør det største ansvar, fordi vi skal levere ladestanderne. Men vi vil gerne sende en åben invitation til kommuner og elselskaber om, at vi sætter os sammen og finder en måde, hvor vi sikrer bedre lademuligheder.

Vores fornemste opgave er at skabe ladeinfrastrukturen, men det kræver, at vi arbejder sammen om at fjerner større sten på vejen. Danskerne vil gerne elbilen. Og elbilerne har brug for strøm. Lad os nu arbejde sammen om mere strøm til bilerne, så elbilerne kan følge.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce