0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Det er en myte, at køb af bæredygtigt træ bevarer regnskoven

Steffen Johnsen fra Trofaco går i denne replik i rette med Dansk Træforenings forslag om, at bæredygtig brug af træprodukter udgør det mest effektive middel til at bevare regnskoven.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bæredygtig brug af træprodukter det mest effektive middel til at bevare regnskoven.

Det skrev Jakob Rygg Klaumann, direktør i Dansk Træforening, i et debatindlæg i juli.

Anledningen var, at en ny rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) viser, at selv om skovarealet vokser i det meste af verden, falder andelen af regnskov stadig i Afrika og Sydamerika. Fra januar til april i år er der forsvundet regnskov alene fra Amazonas i et omfang, der svarer til seks gange Københavns størrelse – en stigning på 55 procent fra sidste år.

»En del af løsningen ligger lige for – brug mere tropisk træ. Det lyder umiddelbart paradoksalt, men forklaringen er ganske simpel: Hvis ikke det kan betale sig at bevare skoven som skov, så er der mange interesser, der står i kø for at bruge pladsen til noget andet,« skrev Jakob Rygg Klaumann, direktør i Dansk Træforening.

Det skulle give mening fordi, hvis tropisk træ bliver endnu mere efterspurgt og derfor værdifuldt, så ville der være bedre grund for lokale regeringer og forretningsfolk til at passe på det, eller endda plante mere.

Det er jo ren logik, ikke? Jo måske, hvis tropisk tømmer var noget, der kunne produceres ligesom majs eller sojabønner.

Men træ tager tid, årtier. Dem, der lige nu sidder på flæsket i regnskovslandende, kan jo ikke være sikre på, at de har indflydelse så længe. Og de har presserende behov: Yndlingsbarnet vil have en udenlandsk uddannelse, elskerinden en dyr lejlighed, eller man kan deltage i en lovende investering.

Tropisk tømmer skal ikke købes – i hvert fald ikke indtil det kan verificeres på en troværdig måde.

Så hvis man har magt, så tager man en anden vej: Hugger de værdifulde træer ned (et enkelt træ kan være 10.000’er af kroner værd). Så får man stammerne til tømmerfirmaer.

Og efter det indbringende salg kommer den ægte win-win for bagmændene: Den ryddede jord bruges til noget, der giver næsten lige så hurtige penge som tømmeret: sojabønner, sukkerør, kvæg, palmeolie eller eventuelt plantager af Eucalyptus-træer.

Der skal politiske muskler til, kombineret med konti i skattely, hvor uønsket opmærksomhed kan undgås. En enkelt publikation skulle kunne aflive enhver naivitet: ’Family Trees’ handler om hvordan premierministeren, hans familie og forretningsforbindelser fik hugget det meste oprindelig skov ned i et Sydøstasiatisk land.

Hvis en småbonde nærmer sig værdifuld skov, får hun/han meget hurtigt skovmyndighederne på nakken. Når selvsamme myndigheder får instrukser ’oppefra’ kan skoven hurtig fældes og sælges, og jorden kan bruges til andet, der også kan sælges for indtægter. der går de ’rigtige’ steder hen.

Det er det, der driver rydning af oprindelig skov. Tropisk tømmer skal ikke købes – i hvert fald ikke indtil det kan verificeres på en troværdig måde.

Det er vi (meget) langt fra.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce