0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Borgmester: Brug af skyggepriser på CO2-udledninger viser omstillingens reelle pris

Middelfart Kommune træner sig i at finde de bedste og billigste klimaløsninger ved hjælp af skyggepriser på CO2-udledninger. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen forklarer i dette debatindlæg hvorfor og hvordan.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er det land i verden, hvor flest kommuner har en klimaplan, der understøtter Parisaftalen 2050. Alt sammen er nærmest sket overnight takket være RealDania og Concitos DK2020 initiativ.

DK2020 giver danske kommuner mulighed for at løfte det lokale klimaarbejde til international best practice. Hele 66 kommuner er i gang med at planlægge og arbejde for, at kommunerne bliver netto-nul udledningssamfund i senest 2050.

Her i Middelfart er vi med.

Fordi det giver merværdi. Og fordi vi alligevel skulle opdatere vores strategiske energiplan og samle op på vores prioritering af grøn omstilling siden kommunesammenlægningen.

Hvori er merværdien, hvad er det nye? I DK2020 fokuseres på reduktion af drivhusgasser, klimatilpasning, inklusion og governance (ledelse & samarbejde). Det giver en bredere vinkel på klimadagsordnen, som er vigtig for at få tingene til at ske.

Særligt Governance, byrådets ledelse af klima, skaber reel omstilling. Vi er blandt de første politiske organisationer, i verden, der indlejrer klima systematisk i vores beslutningsprocesser. I Middelfart er vi gået fra grøn overfladebehandling til systemisk indlejring af klima i organisationen.

Fast punkt

For det første er klima og bæredygtighed, bogstavelig talt, systemisk indlejret i byrådssager. Det har simpelthen sit eget faste punkt i skabeloner for sagsfremstillinger.

Nu kan enhver gå ind på vores dagsordner og se, hvordan forvaltningen har fremstillet et beslutningsoplæg, hvor klima og bæredygtighedskonsekvenser belyses. Samtidig kan enhver se, hvordan byrådet efterfølgende har diskuteret og besluttet. Det er ”Good Governance” at demonstrere, hvordan vi handler på klimakrisen i praksis på en fuld transparent måde.

Claus Fisker
Foto: Claus Fisker

Middelfart Kommune er blandt de første kommuner, der har godkendte klimaplaner efter C40 standard. Her er landets første borgmestre, der indgår i samarbejdet, samlet . Foto Claus Fisker

For det andet har vi indlejret klima i den årlige budgetlægning i forbindelse med vedtagelse af vores DK2020 klimaplan. Byrådets politiske klimaaftale, fra december 2020, fastlægger at det samlede klimaaftryk skal granskes, inden det årlige budget lægges.

Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål i henholdsvis 2030 (70% reduktion) og 2050 (netto-nul udledning), så skal budgettet korrigeres med flere eller færre tiltag. Det samlede årsbudget er på cirka 2,4 mia. kroner.

Konkret har vi for 2022 i det indledende arbejde for budgetforslaget gennemgået mange budgetskemaer i forhold til klima. Vi tager ansvar for reduktioner i egen virksomhed, som geografi og for forbrug i kommunen (Scope 1-3). I samme åndedrag skal det siges; dette er komplekst.

Det vil tage flere år at lave omstillingen, og det vil i den grad fordre samarbejde med myndigheder, virksomheder, foreninger, arbejdsmarkedets parter med mange flere.

Mange konventionelle valg bliver meget dyrere og vi kan nemmere vælge, når det grønne valg er billigt

I bund og grund er der brug for realisering af et af de største folkelige samskabelsesprojekter om den grønne omstilling.

Erfaringerne buldrer ind. Det kræver prioritering af klimalæring i organisationen, og vi er meget bevidste om, at der skal ske en betydelig efteruddannelse i egen organisation.

Det skal ske på alle områder i en kompleks organisation som en kommune, der samtidig har stor travlhed i den normale drift. Vi ser klima som en integreret del af arbejdet, og at det er vigtigt at arbejde for opfyldelse af flere formål for at komme samlet i mål. Klima er ikke en tillægsopgave, det er en omstillingsopgave for fremtidens kernevelfærd.

Eksempelvis kan folkeoplysningsarrangementer som det årlige klimafolkemøde i Middelfart i september have kolossal indflydelse på viden, færdigheder og holdninger, der skaber klimahandlinger i befolkningen. Noget som er helt centralt for at opnå klimamålene.

Ligesom vi som organisation er på en læringsrejse, er det vigtigt at involvere markedet og erhvervslivet. Ofte vil budgetlægning og udbud med mere være udarbejdet i dialog med markedet.

Nu er tiden kommet til at spørge erhvervslivet hvor meget drivhusgas er der i deres produkter, services og løsninger uanset om det er i byggeriet, fødevarerne, transportservicen eller lignende. Den glædelige observation er, at der sker meget i erhvervslivet på klimadagsordnen.

Hvordan måler vi så på, om vi kommer i mål? Hvad betyder det at have kvantitative indsigter i klimakonsekvenser? Altså vide, hvor meget drivhusgasudledning, der er ved eksempelvis et forslag til et sportsevent, eller vejanlæg i kommunen?

Her vil valgene ofte være mellem nul-scenarie, bedste klimaløsning, business as usual løsning. Altså mere en retning end et tal.

Prisen

Her vil nogle spørge »Jamen, hvad er prisen på klimaet?«.

Svaret er at vi skal øve os ved hjælp af skyggepriser på drivhusgasudledninger. For siger vi, at prisen på drivhusgasser er gående mod 1500 kroner per tons som Klimarådet anbefaler, så er det klart. Mange konventionelle valg bliver meget dyrere og vi kan nemmere vælge, når det grønne valg er billigt, og det sorte er dyrt.

Vi skal vælge de grønne løsninger, og vi skal have et erhverv og marked, der kan levere – det kræver klimatræning og handling nu.

Det hjælper DK2020 klimaplanen os med. Vi er stolte over at være kommune i Danmark, landet hvor flest kommuner har en klimaplan, som lever op til Parisaften. Nu skal vi have de andre landes kommuner med også.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce