0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Meteorolog: Denne graf fortæller historien om IPCC-rapporten og klimakrisens tilstand

Den nye IPCC-rapport skildrer fem fortsatte scenarier, der giver os fem forskellige verdener. Hvis man vil forstå rapporten og krisens tilstand, kan man dykke ned i den, fortæller og forklarer meteorolog kandidat i atmosfærisk fysik Philip Tarning-Andersen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du kun har tid til at læse én side af FN’s klimapanels nyeste rapport, vil jeg anbefale dig side 16 i ’Summary for Policy Makers’.

At kalde det læsning er måske at stramme den, for siden indeholder en stor figur, der viser os mulige fremtidsscenarier for klimaet.

Så må vi handle efter det scenarie, vi ønsker. Eller alternativt se hvilket scenarie, vores handlinger vil føre til.

Figuren viser os øverst fem scenarier for fremtidige udledninger af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas samt den indirekte drivhusgas svovldioxid. Hovedfokus er her på CO2, da det er den væsentligste driver af klimaforandringerne.

Klik og se grafen.

Nederst på figuren kan vi se hver af disse fem scenariers forventede konsekvenser for den globale middeltemperatur i perioden 2081-2100. For ekstra nørdepoint kan man endda se vurdering af, hvor meget af temperaturstigningen, der er forårsaget af CO2, øvrige drivhusgasser samt aerosoler og ændret arealbrug. Her kan vi se netop, hvor væsentlig CO2 er i forhold til andre kilder.

De fem afbildede scenarier kan være vores fremtidige udledninger og tilhørende ændringer af jordens temperatur. Vi står over for et valg. Vælger vi de hurtige reduktioner af drivhusgasudledning og tilhørende mindre klimaforandringer? Eller nøler vi os videre ind i nogle af de scenarier, der på ingen måde kan overholde Paris-aftalen?

Hvis vi vil holde os til Paris-aftalens målsætning, skal vi arbejde med de to mest optimistiske scenarier (SSP1-1.9 eller SSP1-2.6), som er de eneste, hvor temperaturstigningerne holdes under 2 grader i forhold til før industrialiseringen. Det er også de eneste scenarier, hvor vi inden år 2100 holder op med at tilføje ny CO2 til atmosfæren.

I det mest optimistiske scenarie (SSP1-1.9) falder vores CO2-udledninger hurtigt frem til 2040 og herefter mindre hurtigt frem til netto-nuludledning omkring 2050, inden udledningerne bliver mere og mere negative frem mod 2100. Altså optager vi efter cirka 2050 mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder i den. I dette scenarie ender temperaturstigningen i 2081-2100 på mellem 1,0 og 1,8 grader med 1,4 grader som bedste bud.

I det næstmest optimistiske scenarie (SSP1-2.6) falder vores CO2-udledninger langsomt frem til 2030 og herefter hurtigere frem til netto-nuludledning omkring 2075 – ikke helt ulig en hockeystav. Efterfølgende er der mindre negative udledninger end i det mest optimistiske scenarie. I dette scenarie ender temperaturstigningen i 2081-2100 på mellem 1,3 og 2,4 grader med 1,8 grader som bedste bud.

De tre øvrige scenarier på figuren har alle enten langsommere eller slet ingen reduktion i CO2-udledning og markant højere forventede temperaturstigninger, der ikke er kompatible med Paris-aftalen.

Jeg anser denne side og figur for rapportens vigtigste, da den viser, hvad vi skal gøre for at overholde Paris-aftalens mål, eller hvad der sker, hvis verden fortsat ikke kan præstere at sænke vores drivhusgasudledning.

Politisk overraskelse

Hurtige reduktioner er altafgørende, og vi har ikke den luksus, at vi kan vente mange år med at finde dem. Det var allerede lysende klart, inden dagens rapport udkom. De tidligere rapporter fra FN’s klimapanel har konkluderet det samme – dog med et lidt bedre udgangspunkt, da reduktionerne kunne have været mindre stejle, hvis vi var begyndt at reducere vores udledninger tidligere.

Det overrasker mig således, at klimaminister Dan Jørgensen (S) kan blive overrasket over, at vi sandsynligvis vil overskride 1,5 graders opvarmning tidligere, end der har været lagt op til fra andre rapporter. Hvad forventede han, der ville ske, når vi ikke handlede i det tempo, som rapporternes mest optimistiske scenarier lagde op til? Læste han ikke, hvilken opvarmning de scenarier uden hurtig CO2-reduktion ville give?

Trist er det også, at mange politikere nærmest automatreagerer med udsagn om, hvor slemt det ser ud, og hvor vigtigt det er, at vi gør noget. Det er altså ingen nyhed, hvis man har læst i de tidligere rapporter.

Der er mange spændende nye detaljer i rapporten og ting, vi er blevet mere sikre på. Men på de store linjer er der intet overraskende. Bliver man overrasket over denne rapport, har man ikke fulgt med i klimavidenskab.

Spørgsmålet er nu, om verdens regeringer er klar til den handling, det kræver. Det tvivler jeg desværre på, når skåltalerne er forbi.

Og så kan vi på side 16 følge med i, hvilken fremtidig global temperaturstigning vi ser mod.

Andre steder i rapporten kan vi læse, hvad det får af konsekvenser for vores liv her på jorden.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce