0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Forsker: Danmark er milevidt fra at opfylde CO2-budget, viser ny IPCC-rapport

Danmarks klimamål er ikke i nærheden af at leve op til 1,5-gradersmålsætning, skriver ph.d.-studerende Joachim Peter Tilsted i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første del af den sjette tilstandsrapport fra FN’s klimapanel IPCC blev offentliggjort denne uge, og medierne har været fyldt med dystre udsigter. I den sammenhæng er der ikke overraskende igen blevet sat vigtige spørgsmålstegn ved Danmarks indsats for at begrænse klimakrisens omfang.

Givet denne diskussion er et passende spørgsmål, hvilke implikationer den nye delrapport har for de danske klimamål.

Den måske mest oplagte måde at se på det spørgsmål er via de opdaterede CO2-budgetter, som rapporten indeholder. En kort gennemgang af disse viser nemlig, at Danmark ikke er i nærheden af at holde sig inden for det danske CO2-budget.

Det danske CO2-budget

Et CO2-budget er et estimat for den maksimale samlede CO2-udledning over tid, givet et bestemt temperaturmål. Denne form for opgørelse kan lade sig gøre, fordi det vigtigste i forhold til at bestemme klimakrisens omfang er den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, og fordi CO2 forbliver i atmosfæren i meget lang tid. Samtidig er det til at forstå. Det er simpelthen en grænse for, hvor meget mere CO2, der kan udledes.

Samtidig tager CO2-budgetter højde for øvrige drivhusgasser, selv om de kun angives i CO2. Det kræver naturligvis en række antagelser om udledningen af de forskellige andre drivhusgasser, hvilket er med til at påvirke usikkerheden af udregningen (høje fremtidige udledninger af øvrige drivhusgasser svarer til et lavere carbon budget og omvendt).

Som noget nyt indeholdt delrapporten et estimat for det tilbageværende budget givet en 83 procents sandsynlighed for at holde sig under 1,5 grad, nemlig 300 GT. Eller rettere: 83 procent af en række modelsimuleringer af klimasystemet resulterer i temperaturstigninger på maksimum 1,5 grad, hvis der samlet udledes 300 GT fra 2020 og frem.

Med udgangspunkt i den udregning kan vi spørge, om de danske klimamål er nok til at give en god sandsynlighed for at holde os under 1,5 grad.

Første skridt er at fordele det globale budget på landeniveau. Men hvordan skal man gøre det på en retfærdig måde?

Er det eksempelvis fair, at budgettet fordeles ligeligt, når et land som Danmark har et langt større historisk ansvar end mange andre lande for tingenes tilstand samt kapaciteten til at mindske udledningerne?

Hvis man ser på forskningslitteraturen om klimaretfærdighed, er det klare svar nej. Men hvis vi – for nu – alligevel accepterer en ligelig fordeling, kan vi se på, om Danmark holder sig inden for dette CO2-budget, selv om det må siges at være uretfærdigt (hvis vi skulle tage højde for historisk ansvar, ville Danmarks CO2-budget faktisk være negativt ifølge en forskningsartikel af van den Berg et al., 2020).

En ligelig fordeling betyder, at Danmarks CO2-budget fra 2020 og frem var omkring 223 millioner ton. Hvis man tager højde for udledningerne i 2020, betyder det, at der er omkring 191 millioner ton CO2 tilbage. Med udgangspunkt i Energistyrelsens basisfremskrivning, som fremskriver udledningerne frem mod 2030 under den nuværende klimapolitik, kan man komme frem til, at det danske CO2-budget udløber kort inde i år 2027 (se figur).

Og fordi det er de samlede udledninger over tid, som er afgørende, ændrer det ikke på årstallet, hvis Danmark opnår 54 procents reduktion i 2025 og 70 procents reduktion i 2030 relativt til 1990. CO2-budgettet er simpelthen næsten opbrugt allerede i 2025.

Selv hvis vi tillader en mindre sandsynlighed for at overholde 1,5-grads-målsætningen, nemlig 67 procent, og overholder Klimaloven, udløber CO2-budgettet omkring udgangen af 2030.

Figur: 83 procents-budget under frozen policy

Søren Have rammer derfor plet, når han spørger, hvad det egentlig er, omverdenen skal kopiere.

Og så har vi endda set bort fra de andre gode grunde til, at Danmark ikke kan betegnes som et foregangsland eller et godt eksempel på ’grøn vækst’.

Figur: 67 procents-budget ved indfrielse af klimamål.

Den snarlige overskridelse af det danske CO2-budget viser vigtigheden af at reducere udledninger med det samme i stedet for at skyde det til slutningen af dette årti, som der er lagt op til under den nuværende strategi og arbejde mod reel nuludledning hurtigst muligt.

Men grøn omstilling er ikke blot et spørgsmål tempo.

Det er også (og måske i højere grad) et spørgsmål om hvordan. Det er derfor ikke nok at kræve, at der skrues op for hastigheden. Det skal også ske på retfærdig vis og på en måde, som forbedrer sociale forhold. Per nuværende står det dog klart, at den hidtidige tilgang ikke lever op til den flotte retorik.

Figur: 83 procents-budget under henholdsvis frozen policy samt indfrielse af klimamål

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce