0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Greenpeace: Stop den årlige finanslovsfarce

Greenpeaces Helene Hagel er træt af det evige maskeradespil ved regeringens udspil, hvor regeringen præsenterer et mangelfuldt forslag, hvorefter det er op til støttepartierne at forhandle bare en lille klimaindsats hjem. Det må stoppes, argumenterer hun i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har netop fremlagt sit finanslovsforslag for 2022, der glimrer ved sit fravær af klimatiltag.

Igen i år vil det være op til støttepartierne at forhandle det klima-svigtende finanslovsudspil op fra nul.

Alle, med bare minimal politisk analyseevne, kan sagtens gennemskue hvor tykt et maskeradespil, der nu er lagt op til. Regeringen lader som om, at den ikke godt ved, at den endelige aftale bliver 10-15 procent mere ambitiøs, efter et par måneders armlægning med støttepartierne.

Og støttepartierne lader til sidst som om, at de 15 procent, regeringen har givet sig, er en sejr.

Gået for vidt

Men kære politikere, klimakrisen er for alvorlig til jeres årlige pokerspil. Business as usual, også hvad angår de gamle, forældede politiske forhandlingsdynamikker, fører til inerti og dermed klimakollaps.

Socialdemokratiet er gået for vidt med de efterhånden mange pinligt uambitiøse udspil på det grønne område. Det er blevet en useriøs farce, at udgangspunktet altid skal være så ringe, at alle bliver dybt bekymret for så et par måneder efter at kunne glæde os over, at SF, EL, RV og måske ALT i det mindste sikrede, at vi endte et lidt bedre sted, end vi startede.

Alle ved, at den normale politiske trommerum, det sædvanlige spin og den gængse 1:1 finansiering af ethvert tiltag burde suspenderes til fordel for reel, tidssvarende klimahandling. Man bliver allerede nu træt ved tanken om, at vi til et pressemøde om nogle måneder vil se støttepartierne præsentere 2-4 grønne mærkesager, som de kan bruge til at legitimere overfor deres (mere og mere) desillusionerede og skuffede vælgere, at de igen har indgået en utilstrækkelig grøn aftale med regeringen.

Vi har ikke tid til, at succeskriteriet for endnu en finanslov bliver, om det endelige resultat er bedre end regeringens udspil. Naturligvis vil det lykkes støttepartierne at ’trække regeringen til truget’ og få mere klima på finansloven. Der er jo intet klima i udspillet - altså udover selvfølgelig småtterierne ’løft af forvaltningen af miljø-, fødevare- og klimaområdet’, kemiindsats, Vandområdeplan 3 og ’forlængelse af drift af klimaatlas og datasystemer vedrørende Terræn, Klima og Vand’.

Som vi plejer

Man kan for eksempel forestille sig, at det vil lykkes støttepartierne at få indskrevet ’ny og additionel’ klimabistand i finansloven med en lille pulje penge. Det er i hvert fald lykkes de sidste to år med henholdsvis 150 millioner kroner og 100 millioner kroner, så mon ikke man kan finde den smule i forhandlingsreserven?

Ny og additionel klimabistand er en absolut no-brainer, som vi i mere end ti år har lovet verdens fattigste, der i dag rammes af klimakrisens konsekvenser, men som vi stadig ikke er villig til at til at levere på. Og fordi det ikke engang nævnes i regeringens udspil, bliver det formentlig kun i den samme størrelsesorden denne gang.

Det er ganske enkelt uacceptabelt og bør på ingen måde fejres som en sejr af støttepartierne, hvis det bliver tilfældet – selvom jeg udmærket er klar over, at det ikke har været nemt at få regeringen til at give denne indrømmelse.

Befriende

Hvor ville det være befriende, hvis regeringen i sit udspil anerkendte, at vi med denne finanslov skal sikre, at vi får erstattet den klimaskadelige biomasse med varmepumper, eller at vi får fundet pengene til at give den klimabistand, vi har lovet og skylder, og så kunne forhandlingerne starte der: Hvor mange milliarder til varmepumper og klimabistand, og hvor skal de komme fra?

Og tænk, hvis støttepartierne ikke stillede sig tilfreds med de små ting, de får og hvis det ikke var nok for dem, at de til sidst kan dele grafikker på sociale medier, hvor der står noget ala ’Sejr! Vi har sikret x mio. til y projekt, havde det ikke været for vores vedholdenhed var det ikke sket!’.

Tænk, hvis man om et par måneder kunne slippe for at høre støtteparti-politikere beklage sig over regeringens manglende ambitioner og med stolthed berette, hvordan det endelige resultat er bedre end regeringens første forslag.

Det må være slut med, at grønne progressive kræfter i samfundet skal sende en stor tak til støttepartierne for at sikre en grønnere finanslov, end hvad regeringen spillede ud med. Fra nu af er kun det nødvendige godt nok.

Og man får ikke ros for, at det endelige resultat er en anelse bedre end et forfærdeligt udgangspunkt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden