0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

De Grønne til Cepos: Klimakrisen handler om meget mere end velstand

Jonas Holm, formand for De Grønne, Danmarks Grønne Liberale Parti, går i dette debatindlæg i rette med Cepos-analysechef Otto Brøns-Petersen, som mener, at klimakrisen ikke er menneskehedens største krise.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ifølge Otto Brøns-Petersen (Cepos) skal vi passe på, at »indsatsen mod klimakrisen ikke bliver et større problem end den globale opvarmning

Det er unægtelig en provokerende overskrift i en tid, hvor Danmark godt nok har sat et ambitiøst 2030-mål, men slet ikke viser den fornødne klimahandling for at nå målet, hvorfor regeringens egen rådgiver, Klimarådet, for et halvt år siden da også dumpede regeringens klimaplaner. Siden er næsten intet sket.

Naturen har brugt millioner af år på at udvikle næsten 9 millioner arter i en balance mellem planter, dyr og mængden af CO2 i atmosfæren. En balance som mennesket på blot 1000 år har forrykket, fordi vi er blevet så mange, fordi vi har fældet så meget skov, fordi vi holder så mange husdyr, og fordi vi de sidste 150 år har afbrændt, og fortsat afbrænder, store mængder af fossile brændsler, som det har taget naturen millioner af år at danne.

Det betyder, at vi står i en situation, hvor vi udover hede, tørke, ekstremt vejr, oversvømmelser og stigende vandstand risikerer at udløse såkaldte irreversible tipping-points, som for eksempel at permafrosten forsvinder, hvorved der udledes store mængder metan til atmosfæren, som forstærker opvarmningen, og at golfstrømmen og det såkaldte termohaline kredsløb kollapser, således at det ikke længere pumper varme og kulde rundt fra syd til nord. Samtidig står vi midt i den sjette masseudryddelse af arter.

Men for Cepos og Otto Brøns-Petersen handler det primært om velstand. Hvor mange ressourcer bruger vi på at bekæmpe klimakrisen, sammenlignet med hvor store omkostningerne er ved klimaforandringerne. Og kunne pengene bruges bedre på for eksempel at bekæmpe fattigdom?

Det er i sig selv en mærkelig præmis, når man tænker på, hvor kort tid mennesket har levet på jorden. Hvorfor er det kun velstanden for menneskene, der skal afgøre, om vi kan forsvare at påvirke klimaet så dramatisk?

Men selv, hvis vi anlægger den noget egoistiske præmis, er det ikke ansvarligt at gøre alt op i velstand og BNP. Det ville for det første kræve, at alle de negative eksternaliteter (skadevirkninger) var prissat korrekt ved hjælp af en høj ensartet afgift på CO2 og andre klimagasser i størrelsesordnen 1500 kroner per ton CO2e, hvilket på ingen måde er tilfældet. Desuden er der enorm usikkerhed om, hvor store de økonomiske skadevirkninger ved klimaforandringerne vil blive. Hvad nu hvis Otto Brøns-Petersen, Lomborg og Nordhaus har regnet forkert?

Urealistisk

Og hvorfor tager Otto Brøns-Petersen udgangspunkt i en temperaturstigning på kun 1 grad, når absolut best case er en stigning på 1,5 grad og worst case en stigning på mere end 4,5 grader? De eksisterende økonomiske modeller er udviklet og kalibreret over en hundredeårig periode, hvor et stabilt klima har muliggjort, at man i modellerne kunne forudsætte dels, at omgivelserne var forudsigelige, dels at mennesket kunne betvinge naturen. Den tid er ovre.

Nu drejer det sig om at mindske risici for, at det bliver endnu værre, hvilket kræver en anden tænkning. Endelig er det ikke rimeligt at lade de næste generationer betale prisen for, at vores generation får det (endnu) bedre. Det er simpelthen at spille hasard med livsbetingelserne for de fremtidige generationer.

Otto Brøns-Petersen opstiller en stråmand, når han hævder, at de, som kæmper for klimaet, kræver væksten stoppet.

Vi kan godt fortsætte med at have økonomisk vækst, men det forudsætter, at der er tale om grøn vækst, som jeg definerer som økonomisk vækst, der i tilstrækkelig grad reducerer udledningen af CO2 (som når man for eksempel udbygger vedvarende energikilder til erstatning af fossile brændsler), fremfor traditionel sort vækst, der øger udledningen af CO2 som eksempelvis materielt forbrug, transport med videre.

Hvis man alene fokuserer på at skabe vækst, også selv om den er grøn, vil det også skabe en afledt sort vækst, da vindmølleoperatøren også bruger en del af sin løn på materielt forbrug og transport. Derfor er det helt afgørende at få indført en markant og stigende CO2-afgift, der begrænser de klimabelastende aktiviteter.

En høj, og gerne rimelig ensartet CO2-afgift, er uden sammenligningen også den billigste måde at få reduceret CO2-udledningen på og nå 2030- og 2050-målet på, da markedskræfterne så vil sørge for at udledningen bliver reduceret der, hvor det er billigst. Jeg vil gå så langt som at sige, at uden en høj CO2-afgift, bliver det praktisk umuligt at nå klimamålene.

Selvfølgelig er klimakrisen ikke den eneste udfordring, der skal håndteres. Men det er uden sammenligning den største og den vigtigste udfordring, vi står overfor, og den største krise menneskeheden nogensinde har stået i.

Og det er måske den udfordring, hvor der bliver gjort mindst i forhold til, hvor meget der er behov for at blive gjort. Det er helt umuligt for mig at forestille mig et scenarie, hvor vi skulle komme til at gøre for meget. Derfor er det bare med at komme i gang med både klimaafgifter, tilskud til grøn omstilling og om nødvendigt forbud. Hellere i dag end i morgen. Og hellere for meget end for lidt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce