0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Naboskab
Foto: Naboskab
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Sol- og vindprojekter skrinlægges efter konflikter med borgere, som faktisk kunne være undgået

Alt for mange vedvarende energiprojekter opgives på grund af konflikter, skriver Kristoffer Ravnbøl fra Naboskab i et debatindlæg. Han peger på en forkert tilgang fra planlæggernes side.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En vellykket omstilling er afhængig af en række store, grønne anlægsprojekter.

Den grønne energiinfrastruktur skal udbygges – for eksempel gennem opsætning af vindmøller, højspændingsledninger, biogasanlæg, etablering af solcelleparker med mere.

Sådanne projekter får, grundet deres størrelse, uundgåeligt konsekvenser for de mange borgere, der bliver berørt af projekterne. Og der kan være mange følelser på spil, når ens hjem og lokalområde bliver påvirket.

Mens de fleste gerne vil have grøn strøm, vil de færreste have vindmøller i baghaven. Dette fænomen er kendt som nimby-effekten – not in my backyard.

Hvis man ikke får skabt en succesfuld inddragelse, risikerer man at uenigheder bliver til konflikt, som kan vokse til modstand.

Denne modstand kan blive så stor, at det fører til ubehagelige konfrontationer, utryghed og mistrivsel blandt de medarbejdere, der skal gøre udføre projekterne.

I sidste ende kan det føre til forsinkede eller skrottede projekter, som ellers ville bidrage til den grønne omstilling.

Når rationalet møder følelserne

For at undgå og forebygge potentielle konflikter skal alle borgere og andre aktører inddrages i processen omkring et projekt - også selv om det kan medføre uenighed. Jeg oplever, at borgerinddragelse bliver prioriteret højt og der bliver lagt mange ressourcer og kræfter i den.

Der er masse gode intentioner, men alligevel ser jeg mange situationer, hvor borgere og planlæggere går skævt af hinanden.

Min erfaring er, at udfordringerne ofte opstår, når entreprenører og planlæggere glemmer det menneskelige aspekt af deres projekter og hvordan det vil påvirke borgerne.

Anlægsprojekter kræver ingeniørfaglighed, logik og tekniske processer, og derfor bliver de, med rigtig god grund, planlagt ud fra en rationel, faglig tilgang. Problemet er, at denne tilgang ofte undlader at tage højde for, hvordan almindelige mennesker påvirkes.

I stedet kommer man til at anlægge ens egen rationelle tilgang, men det virker ikke, fordi borgernes perspektiv oftest er drevet af følelser og værdier. Værktøjet passer med andre ord ikke til problemet. Det svarer til at forsøge at skrue en skrue i væggen ved at banke med en hammer.

Rationelle argumenter virker ikke

Adfærdsforskning fortæller os, at mennesker kan operere i to systemer: Det intuitive og følelsesbaserede system I, og det rationelle og logisk baserede system II.

Jeg ser ofte, at planlæggere og entreprenører ubevidst kommunikerer til system II med fokus på rationelle argumenter baseret på lovgrundlag og paragraffer eller forklaringer af tekniske processer og procedurer.

Problemet er, at de oprevne borgere, som ofte befinder sig i system I, opfatter alt dette som søforklaringer og bortforklaringer. De føler ikke, at de bliver hørt eller taget alvorligt, og at de bliver spist af med en masse forklaringer.

Forskning i adfærd underbygger dette og peger faktisk på, at rationelle argumenter ligefrem kan have den modsatte effekt og forstærke modstanderens synspunkt eller opskalere en potentiel konflikt.

Tag uenighederne seriøst

Et vigtigt skridt til en bedre inddragelse er, at tage borgernes situation, følelser og frustration alvorligt. Borgerne og aktørerne bliver berørt af projekterne af helt legitime årsager, og det er derfor vigtigt at vise dem, at deres synspunkter og argumenter bliver hørt og skal tages alvorligt. Også selv om man selv synes, at borgerne eller andre aktører er både åndssvage og irrationelle.

Det handler blandt andet om at inddrage borgere og andre aktører tidligt i processen og tydeliggøre, hvor og hvornår de kan få indflydelse.

Det handler om borgerne skal opleve, at deres bekymringer bliver taget seriøst og hørt. Og så skal man huske på, at uenighed ofte er et vilkår - det der er afgørende er, om man kan være uenig på en konstruktiv og ordentlig facon.

Aktiv lytning, oprigtige spørgsmål og indlevelse

For at opnå endnu bedre resultater i borgerinddragelsen kan man benytte sig af metoder fra antropologien – en videnskab der handler om studiet af mennesker. Som antropolog forsøger man at forstå og leve sig ind i andre menneskers livssituation. Det handler eksempelvis om at lytte aktivt, give plads og stille oprigtige, nysgerrige spørgsmål.

Det man konkret skal gøre, er at spørge ind til borgernes oplevelse. Lade borgerne komme til orde, lade dem tale ud og fortælle – eller måske endda rase ud. Stil åbne spørgsmål om hvorfor, hvordan og hvad.

Accepter jeres uenighed i stedet for at prøve at fjerne den og prøv oprigtigt at forstå, hvorfor borgeren føler modstand mod projektet. Opsummer det I har snakket om: Har du forstået vedkommendes synspunkter rigtigt?

Det lyder måske enkelt, og det er det også – i teorien. Men at lytte aktivt og stille oprigtige spørgsmål kræver træning og praktisk erfaring.

Den gode nyhed er, at det virker. Fordi når man lytter, spørger og går i konstruktiv dialog, så styrker man relationen. Adfærdsforskning viser, at en styrket relation, er et af de bedste redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Derfor handler det om at fokusere på relationen, på den aktive lytning og på indlevelsen. Det handler om at afkode, hvornår borgerne har fået snakket ud, hvornår de er blevet lyttet nok til, og hvornår de er modtagelige for de rationelle argumenter.

Inddragelse og konflikt i en nøddeskal

Vi er opdraget og skolet til at argumentere rationelt og sagligt – især når det omhandler noget så komplekst og teknisk som solceller, højspændingsledninger eller vindmøller. Men det er bare ikke det, som virker i den virkelige verden.

I den virkelige verden er vi nemlig ofte i system I, hvor rationelle argumenter ikke virker. Derfor handler det om at styrke relationen gennem tidlig inddragelse med en imødekommende, åben dialog. Lyt aktivt, spørg nysgerrigt, sæt jer oprigtigt ind i den andens situation.

Vent med de rationelle argumenter, til modtageren er klar. Det tager tid og det kræver træning, men det virker. Og det bidrage vil til, at vores store grønne anlægsprojekter ikke bliver yderligere forsinket eller skrottet.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce