0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Greenpeace: Ros til Dan Jørgensen for ny klimaalliance. Nu står kampen om at holde olie-nølere ude

Der er god grund til at rose Danmark og Costa Rica for at have startet den internationale alliance BOGA for lande, der arbejder for et stoppe olie- og gasproduktionen. Nu er det afgørende, at kun reelt progressive lande lukkes ind, skriver Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdag dag lanceres en alliance af progressive lande, der vil samle endnu flere om at handle konkret i forhold til at begrænse den globale olie- og gasproduktion.

Alliancen hedder BOGA - the Beyond Oil and Gas Alliance. Danmark og Costa Rica er initiativtagere, og Greenpeace hilser dette initiativ velkommen og vil sammen med alliancen arbejde for, at det vil accelerere fossile udfasningsplaner globalt.

Alle lande, der hævder at respektere og arbejde for 1,5 graders målet, bør tilslutte sig klubben med det samme.

Som ’core member’ i BOGA skal man forpligte sig på at stoppe licensrunder og sætte en slutdato for produktionen af olie og gas i overensstemmelse med Parisaftalens klimamål. Som et ’associate member’ har man »taget skridt mod at begrænse den fossile produktion«, men ikke vedtaget et endeligt licensstop eller en slutdato.

Indtil nu er behovet for licensstop og fossil afvikling sjældent blevet diskuteret på den internationale scene, men nu annoncerer flere og flere, at det skal være slut med nye licenser, og at man vil sætte en slutdato for produktionen.

Dette momentum skal BOGA understøtte og sprede.

Ros for udbudsstop

Da vi i Greenpeace roste beslutningen om at afvise den 8. og alle fremtidige udbudsrunder i Nordsøen, syntes nogen, vi var for glade: Aftalen var for lidt og for sent.

Vi er enige i, at Nordsøaftalen er utilstrækkelig, men BOGA er et eksempel på, at vores pointe med at rose og tale denne beslutning op, skal ses i et større, globalt perspektiv: Vi har desperat brug for, at de mest ressourcestærke og velstillede lande sender et kraftigt signal til omverdenen om, at vi tager Parisaftalen alvorligt og respekterer klimavidenskaben.

Danmark har nu med BOGA, selvom licensstoppet herhjemme var det mest åbenlyse og elementære skridt i klimakampen, gjort sig til en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet.

For nej, den danske nordsøaftale var ikke god nok. Men trods de åbenlyse mangler giver det mening at fejre den en dag som i dag. Den har muliggjort skabelsen af BOGA, som er det første diplomatiske initiativ nogensinde, der anerkender, at fossil udfasning er afgørende, hvis vi skal tackle klimakrisen.

Med alliancen må det nu være tydeligt for enhver, at ’keep it in the ground’ og ’if you’re in a hole, stop digging’ ikke længere kun er ngo-slogans, men et helt centralt, uundværligt ben i global klima- og energipolitik.

Man kan ikke kalde sig et foregangsland, hvis man ikke har en udfasningsplan, der respekterer klimavidenskaben – så simpelt er det, og nu er vi endelig flere, der kan sige det fra forskellige talerstole.

Afgørende status

BOGA kan blive en succes, hvis mange lande tilslutter sig alliancen som ’core member’, og hvis det lykkes at gøre spørgsmålet om licensstop og udfasningsplaner til et centralt emne i den internationale klimasamtale. Dette gælder ikke mindst for landene med den største olieproduktion som USA, Saudi Arabien og Rusland.

Norge er i denne sammenhæng også interessant. I fem år har et søgsmål fra Greenpeace og Natur & Ungdom medvirket til at løfte olie- og klimadebatten højere og højere op på dagsordenen. Derudover kom Det Internationale Energiagentur tidligere i år med deres 1,5 graders roadmap, der blandt andet påpegede, at der ikke var plads til nye fossile investeringer.

Senest kulminerede dette i det netop overståede norske Stortings-valg, hvor olien var et hot topic. Og nu kommer BOGA oven i hatten.

BOGA er endnu et bevis på, at vi endelig har fået en samtale om energipolitikken, som er i tråd med klimakrisens realiteter. Vi plejer at høre fra diverse kræfter i samfundet, herunder industrien og de politikere, der først for ganske nyligt har erkendt, at nye planer i Nordsøen skal stoppes, at det ikke er produktionen af olie og gas, men efterspørgslen, der er problemet, og at det er der, vi skal sætte ind.

Og ja – det kan I tro, at vi skal. Men det har vi efterhånden forsøgt at gøre i flere årtier, og det må nu her midt i klimakrisens tidsalder være tydeligt for enhver, at det ikke er nok kun at kigge på efterspørgslen.

Fokusset på at reducere forbruget af olie og gas har ikke ledt til en reduktion i CO2-udledningerne.

Vi bliver nødt til også at adressere produktionen, og derfor er denne alliance så vigtig. BOGA må nu gøre det helt tydeligt for enhver, at det er dybt useriøst, når industrier og regeringer altid svarer med ’efterspørgsel’, når man foreslår, at de begrænser produktionen.

Første sværdslag

Hvis BOGA skal blive en troværdig spiller på den internationale scene de kommende år, er det afgørende, at fundamentet for alliancen er videnskaben. Det er ikke nok at sige, at man skal være ’in line’ med 1,5 graders målet og tale lidt løst om behovet for at følge klimavidenskaben.

Det kræver, at landene stopper alle nye licensrunder, alle muligheder for at udvide den eksisterende produktion (her tænker jeg især på det danske Folketing, der stadig mangler at lukke dette smuthul i nordsøaftalen fra 2020) og beslutter en afvikling så hurtigt som muligt, som følger hvert lands respektive historiske ansvar: Dem der har råd, mulighed, og ansvar skal naturligvis arbejde hurtigere end andre.

Hvis BOGA skal være en troværdig alliance, kræver det også, at de lande, der vil fortsætte den fossile jagt, ikke bliver lukket ind i alliancen som ‘associate member’. UK og New Zealand er eksempler på lande, der skal vedtage et stop for fossil udvidelse, før de lukkes ind i klubben.

BOGA er en ‘first mover’ klub og er designet til at sætte et eksempel og redefinere, hvad det vil sige at være et foregangsland, og missionen er nu at få alle med om bord.

Særligt de rige lande, med økonomisk overskud og ansvar for de historiske udledninger, som Canada, Norge, USA og UK, skal nu få deres politik i overensstemmelse med den nye standard som BOGA sætter, hvis de vil have nogen former for troværdighed i international klimapolitik.

Godt arbejde, Costa Rica og Danmark.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce