0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Udbredt klimastandard lader virksomheder lukke øjnene for store klimaproblemer

FN’s drivhusgasprotokol kan ikke bruges til at opgøre alle virksomhedens belastninger. Det skaber huller i klimarapporteringen, skriver David Stig Wülser og Nick Krarup Hansen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når en virksomhed skal beregne sit klimaaftryk, er det vigtigt at være klar over, hvad man skal inkludere i sine beregninger. Samtidig er det essentielt, at alle inkluderer de samme faktorer, hvis de befinder sig i samme industri.

På den måde kan man sammenligne to ens virksomheder og se, hvilken der har det laveste klimaaftryk.

Virksomhederne, vi snakkede med under udarbejdelsen af vores speciale om CO2-beregninger i SMV’er, følte, at man sammenlignede æbler med pærer, når man i dag sammenligner CO2-regnskaber.

En fælles fremgangsmåde kan motivere virksomhederne til at blive endnu bedre til at reducere sit klimaaftryk. For hvis en virksomhed kan sammenligne sit klimaaftryk med sine konkurrenter, motiverer det den enkelte virksomhed til at blive bedre.

Forbrugerrådet Tænk har udarbejdet en analyse, der viste, at 97 procent af de adspurgte forbrugere mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at produkter er produceret ansvarligt – men at de netop har svært ved at gennemskue, hvor klimavenlige visse produkter er.

Finans Danmark har lavet en anden analyse, der viser, at 56 procent af de adspurgte virksomheder oplevede en øget efterspørgsel på bæredygtige produkter fra private kunder, og 78 procent oplevede en stigende efterspørgsel fra virksomheder/professionelle investorer til bæredygtige produkter.

Det taler for, at der for virksomhederne kan være en økonomisk gevinst ved at beregne og nedbringe deres klimaaftryk.

Mange standarder

Når man som virksomhed skal beregne sit klimaaftryk, findes der mange standarder at vælge mellem. Heldigvis er de fleste enige om at Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen) er den standard, man bruger.

Desværre betyder det ikke, at man vil kunne sammenligne sit klimaaftryk med andre virksomheders, for GHG-protokollen er ikke perfekt.

GHG-protokollen inkluderer nemlig kun det fulde scope 1 og 2 af en virksomheds klimaaftryk, og for scope 3 lægger den op til at virksomhederne selv skal beslutte, hvad der skal inkluderes.

Det betyder, at selv virksomheder, der oprigtigt har et ønske om at inkludere alt, vil opleve, at der er ting, de ikke tænker over skal inkluderes. Dermed bliver deres endelige resultat for deres klimaberegninger upræcist.

Denne undladelse vil selvfølgelig ofte være en fejl, men det betyder også, at virksomheder kan vælge at undlade store elementer i deres klimaberegninger, og derfor bruge dette til at fremvise et kunstigt lavt klimaaftryk.

Taxikørsel

I vores speciale taler vi blandt andet med nogle af de største skandinaviske virksomheder, og selv der, hvor de havde masser af ressourcer, oplevede de, at de ikke fik alt med og måtte tilføje nye elementer hvert år. En af de virksomheder, vi talte med, havde for eksempel ikke indregnet deres taxikørsel i deres klimaregnskab, fordi de ikke havde tænkt over det i første omgang.

Udover problemet med at få taget alle faktorer med i klimaregnskabet, nævner mange virksomheder, at løsningen og kompleksiteten ligger i dataflowet mellem virksomhederne og værdikæderne.

Klimaberegninger kræver, at de firmaer man samarbejder med, kan give de nødvendige data om klimaaftrykket fra det produkt eller den service, man har købt. Dette er en stor udfordring, fordi der stadig er mange virksomheder, der ikke beregner deres klimaaftryk.

Vi så blandt andet, at virksomheder tog et kvalificeret gæt på et produkts udledning baseret på lignende produkter. Dette kan skabe en ubalance i CO2-regnskabet, hvor en virksomhed kan tro, at de udleder mindre, end de reelt gør. Et sted at starte her er på den ene side, at man som virksomhed efterspørger klimaaftryk, når man køber noget.

På den anden side kan man gøre det nemmere at beregne sit klimaaftryk, for eksempel via online beregnere, sådan at flere virksomheder har nemmere adgang til at beregne deres klimaaftryk, og derfor vil kunne dele informationer med deres kunder. De vil så kunne inkludere det i deres scope 3.

Vi så i vores speciale, at en af de virksomheder, vi snakkede med, valgte at skifte frokostleverandør, fordi den første leverandør ikke kunne levere disse data. Hvis flere virksomheder gør lignende ting, så vil leverandørerne også blive tvunget til at beregne deres klimaaftryk.

Jo flere, der beregner deres klimaaftryk, jo nemmere bliver det at få styr på scope 3.

Problem med ’dollar spent’

Dette problem bliver kun større, når man skal have data fra virksomheder i lande, der ikke er så klimafokuseret som Danmark. En af de virksomheder, vi talte med, sagde blandt andet, at de havde svært ved at få data fra de fabrikker, de brugte i Kina.

De oplevede, at deres produkts CO2-udledning fra Kina blev gjort op i ‘dollar spent’. Det betyder, at hvis produktet står for fem procent af producentens indtægt, så står den også for fem procent af producentens årlige CO2-udledning. Dette er med til at skabe en stor usikkerhed i en virksomheds klimaberegning.

Det betyder også, at hvis man investerer i grønne produkter, der ofte er dyrere investeringer, så får du en højere CO2-udledning på papiret. Dette kan i værste fald skræmme virksomheder fra at investere grønt i fremtiden.

Man kunne godt sidde og tænke, hvorfor GHG-protokollen ikke dækker scope 3 bedre, når nu det er den mest brugte standard.

Her er svaret enkelt; nemlig at scope 3 er så kompleks, at større virksomheder betaler konsulenthuse til at beregne og forstå den. Samtidig gør den manglende data i værdikæderne det umuligt at få de rigtige tal.

Vi mener, at hvis man hjalp særligt små og mellemstore virksomheder med at beregne deres klimaaftryk, og udarbejde tjeklister til scope 3, bliver intet glemt ved en fejl. Over tid vil en standard, der gør scope 3 mere fyldestgørende, være positivt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce