0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Serban
PR-foto: Serban
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Byggebranchen har brug for sit eget klima-MeToo, der siger fra over for tavshed og faktafordrejninger

Tendensen til at pynte på realiteterne ved hjælp af ordjonglering, certificeringer, udokumenterede klimapåstande og løsagtig faktatilgang, der skjuler byggeriets reelle klimabelastning, er bekymrende og vildledende, skriver Serban Cornea i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politikeren Tommy Ahlers’ (V) exit i august, hvor han trak sig fra Folketinget med en salut om, at de grønne løsninger ikke findes på Christiansborg, var opsigtsvækkende som offentlig systemkritik.

Afskeden giver et sjældent indblik i det politiske maskinrum, som ellers ikke ligefrem er kendt for gennemsigtighed, og den rejser fornyet tvivl om de eksisterende systemers evne til at håndtere og løse klimaomstillingens udfordringer.

Reaktionerne er forventeligt primært vægtet ud fra deres partipolitiske relevans. Men Ahlers’ udtalelser er formentlig mere relevante på grund af deres åbenmundede kritiske indhold, der både leverer en hård dom af handlingslammelsens status quo og samtidigt udgør en call-to-action for at adressere de realiteter, der med sommerens voldsomme ekstremvejr som seneste eksempel ikke længere lader sig benægte.

Det lader sig gøre i andre lande

Rejser vi blikket op fra andedammen og kigger ud i verden, er der flere eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at gå radikalt til værks, hvad CO2-reduktion angår.

Den walisiske regering har indført anlægsstop for samtlige nye vejprojekter i år for at opnå 2050-målet om CO2-neutralitet. Riba (Royal Institute for British Architects) har allerede i 2019 lanceret en 2030 Climate Challenge-plan med en trinvis tilgang til at opnå CO2-neutralitet, der skal hjælpe arkitekturvirksomhederne ind på CO2-reduktionens vej. Frankrig annoncerede i 2019 en tyveårig plan for udfasning af engangsplast frem til 2040.

Den walisiske regering har indført anlægsstop for samtlige nye vejprojekter i år for at opnå 2050-målet om CO2-neutralitet

I mellemtiden er CO2-debattens udgangspunkt i Danmark, at vi gør det rigtig godt. Selv om en snigende erkendelse af, at vi nok burde gøre os mere umage, begynder at brede sig også til en voksende del af byggebranchen, så bliver der styret behændigt uden om de voksende kontroversielle tal og fakta, der kan have negativ indvirkning på bundlinjen og status quo.

Tager man de kritiske briller på, så er realiteterne knap så lyserøde, som man prøver at gøre dem til. Den politiske opbakning til den grønne omstilling er ikke til at få øje på, bortset fra hensigtserklæringer og kreativ bogføring af tallene, der skal dokumentere og styre den grønne vækst, når de modsiger fortællingen om Danmark som grønt foregangsland.

For eksempel viser den seneste forskning, at Danmarks økonomiske vækst er et fatamorgana, når de store klimabelastninger, der er outsourcet til andre lande, ikke er medtaget i regnskabet for at gemme det faktum, at Danmarks reelle CO2-udledning siden 1990 ikke er faldet, men snarere steget.

Snyder sig til lavere CO2 udledning

Det bringer minder om den tidligere miljøministers ønske om at flytte målestation på H.C. Andersens Boulevard, når den registrerede mere sundhedsskadelig kvælstofdioxid (NO2) i luften, end EU’s tærskelgrænse tillod. Eller om det nylige politiske illusionsmageri om at hindre klimakatastrofen alene ved hjælp af teknologier, som går stik imod blandt andet den første formand for FN’s Klimapanels anbefalinger.

Eller om historien om, hvordan man snyder sig til lavere CO2-udledninger ved ikke at medregne biomasse og importvarer i regnskabet for CO2-udledning eller ved at fremstille biomassen som CO2-neutral, som gør det muligt at tørre CO2-udledningen af på andre landes regnskaber.

Kritik synes for det meste at afføde tilbagevisning, når den ikke ligefrem bliver opfattet som angreb mod specifikke personer

Og sådan kunne man blive ved. Kigger vi blandt byggebranchens aktører, som ellers har den bedst tænkelige position for at være drivere for den grønne omstilling uden om det lammede politiske system, så er der her den samme polarisering som i de højere luftlag.

Det er optimisternes flertal, som synes, det går strålende eller i hvert fald rigtig godt, og kritikernes mindretal, som påpeger det, som de opfatter som forkerte virkelighedsudledninger, bekymrende uoverensstemmelser eller ligefrem fejlbehæftede fakta, der går stik imod den generelle opfattelse af CO2-reduktionernes flertalsfortælling.

Indsigelserne bliver som regel affejet, som debatten beviser, med blandt andet byggebranchens greenwashing- og certificeringsdebat som seneste eksempel.

Kritikken affejes for det meste

Tendensen til at pynte på realiteterne ved hjælp af ordjonglering, certificeringer, udokumenterede klimapåstande og løsagtig faktatilgang, der skjuler byggeriets reelle klimabelastning, er bekymrende og vildledende, ikke mindst når den utydeliggør de ellers positive udviklingstendenser, såsom den stigende interesse for træbyggeri og cirkularitet eller nogle firmaers konkrete bestræbelser på at neutralisere deres klimaaftryk.

Kritik synes for det meste at afføde tilbagevisning, når den ikke ligefrem bliver opfattet som angreb mod specifikke personer, organisationer eller konsensus om at være verdensførende. Desværre på bekostning af muligheden for at gribe den grønne omstillings kæmpemæssige udviklingspotentiale for både branchen og samfundet gennem en kvalificeret dialog og ditto identificering af de bedste løsningsmodeller.

Man må håbe, at de få stemmer, der leverer den positive kritik, der er nødvendig for at målrette indsatsen for den grønne omstilling, bliver til flere, så vi kan skabe en produktiv konsensus om byggebranchens videre udvikling, fremfor at opretholde en mytedannelse, som er ved at krakelere.

Måske det er på tide, at vi i byggebranchen får vores egne faglige #MeToo som nyt fællesskab, der siger fra over for tavshed, historieomskrivninger og faktadrejninger for personlig gevinst, som grundlag for en ny solidarisk bevægelse mod faktabaseret byggeløfte og CO2-mål.

Uret tikker.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.klimamonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce