0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Concito gør det bedste til det godes værste fjende

Camilla Damsø Pedersen fra Concito sætter i et debatindlæg kritisk lys på den øgede brug af træ i byggeriet. I dette svar kritiserer en række aktører fra træbyggeriet, at hun gør træ til et problembarn, når netop dette materiale i deres optik er den mest direkte vej til byggeriets omstilling.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byggeriet har en klimaudfordring. Sådan begynder Camilla Damsø Pedersen sit debatindlæg 6. september, og det har hun fuldstændig ret i. Der er ingen tvivl om, at de 30 procent af Danmarks CO2-udslip, som byggebranchen har ansvaret for, skal sænkes kraftigt – og så hurtigt som muligt.

Derfor undrer vi os over, at Damsø Pedersen fremhæver netop træet i indlægget og sætter spørgsmålstegn ved de positive konsekvenser, der er ved at øge brugen af dette fornybare materiale. Det kan næsten lyde, som om træ skal bedømmes på en anden bæredygtighedsskala end andre materialer.

Vi er i en situation, hvor alt, hvad vi gør, har konsekvenser for både klima og biodiversitet, så det er vigtigt at vælge de rigtige løsninger – herunder at substituere CO2-tunge materialer med grønnere alternativer og sikre en lang levetid og mulighed for genanvendelse.

Men vi skulle nødig ende med at det bedste bliver det godes værste fjende, og det er svært at komme udenom, at en øget brug af træ er helt afgørende for at få succes med byggeriets grønne omstilling.

Genkender ikke billedet

Når Damsø Pedersen skriver, at »bæredygtigheden i træet ignoreres«, er det ikke et billede, vi på nogen måde kan genkende – tværtimod.

I både offentligt og privat regi er der igennem mange år arbejdet målrettet for at efterspørge og dokumentere træets bæredygtighed, og i praksis er langt det meste træ, der bliver brugt i byggeriet herhjemme i dag, certificeret efter enten FSC’s eller PEFC’s skovstandarder.

Det betyder kort fortalt, at der ved skovens drift tages vidtgående miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn, herunder til både biodiversitet og skovens evne til at lagre CO2.

Det er Europas skove, som i altovervejende grad forsyner det danske byggeri med træ. Hvis Damsø Pedersen er bange for, at kulstoflageret i skovene mindskes, og at vi tømmer skovene for træ, så vil vi opfordre hende til at kigge på data fra State of Europe’s Forests 2020, der viser, at såvel kulstoflageret som mængden af træ i skovene stiger.

På samme tid er hugsten steget, så der er årligt taget mere og mere træ ud af Europas skove. Det er jo netop det bæredygtigt skovbrug i sin grundessens handler om: ikke at udhule ressourcen.

Danmark fik som det første land i verden i 2003 en offentlig indkøbspolitik for indkøb af bæredygtigt træ, der først gjaldt tropisk træ og siden er udvidet til at gælde træ fra alle oprindelser. Politikken er bindende for statens træindkøb, men landets største kommuner og regioner har tilsvarende indkøbspolitikker.

Der er snart ikke en eneste byggecenterkæde, der ikke er certificeret efter PEFC eller FSC, og senest har Dansk Træforenings medlemmer sat som mål, at andelen af dokumenteret bæredygtigt træ i 2025 skal stige fra nuværende 89 til 95 procent i de produkter, medlemmerne importerer til Danmark.

Endelig stiller såvel DGNB som Svanemærket krav om certificeret træ i deres standarder og tilskynder dermed producenter og leverandører til at levere endnu mere dokumenterbart bæredygtigt træ til byggeriet.

De rigtige løsninger

Livscyklusanalyser (LCA) er en relativ ny disciplin, som er under stadig udvikling i bestræbelserne på at kunne udregne en bygnings klimabelastning så præcist som muligt.

Hvorvidt konsekvensanalyse af en øget brug af træ skal indgå i en LCA eller ej – som Damsø Pedersen efterspørger – er der ikke forskningsmæssig konsensus om. Det er derfor ikke med i grundlaget for de LCA-beregninger, der anvendes i Danmark i dag.

Når Damsø Pedersen taler for anvendelsen af ’konsekvens-LCA’er’ foretager hun en yderligere problematisering af træ, når hun fremhæver, at en øget brug af træ kan føre til et større pres på skovene, som så igen kan føre til en mindskelse af skovenes kulstoflager, påvirke arealanvendelsen og gå ud over biodiversiteten.

Det er et par temmelig negative briller at se udviklingen igennem.

Hvorfor ikke fremhæve de positive konsekvenser af den øgede skovrejsning, der foregår i såvel Danmark som Europa, og hvorfra vi henter størstedelen af træ til byggeriet?

Her omlægges marginale jorde fra landbrug til skovbrug. Det giver både en større lagring af kulstof og har betydning for de markant flere arter, der trives bedre i skove end i artsfattige marker. Træet fra disse skove vil kunne høstes efter 40-60 år og måske anvendes til helt andre formål end konstruktionstræ.

Uanset hvad vil både konvertering af naturlige skove til produktionsskov og udlægningen af marginaljorder til skov skulle tilskrives til nutidens forbrug af træ … det bliver en uhyre kompleks øvelse. Der vil og bør være forskel på LCA på produkt- og bygningsniveau og en konsekvens-LCA, der i virkeligheden er et planlægningsværktøj under udvikling, der muliggør, at vi på den store skala forvalter vores ressourcer rigtigt og med de rigtige planer for fremtiden.

Metoderne kan uden tvivl nuanceres og skal løbende udvikles, så de bedst afspejler virkeligheden, men indtil da er vi nødsaget til at holde os til de metoder, der er konsensus om.

Og de metoder skal naturligvis ikke gælde specifikt for træ, men skal vurdere alle materialer efter samme målestok.

Som fagfolk forstår vi ikke helt, hvor Damsø Pedersen vil hen med sit indlæg. Er det for at sætte spørgsmålstegn ved byggematerialers bæredygtighed i det hele taget? Og kan vi i så fald forvente et tilsvarende indlæg om Concitos bæredygtighedsmæssige bekymringer om andre materialer end træ?

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce