0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@klimamonitor.dk

Klimarådet svarer på kritik: Hurtig handling er det afgørende – uanset punktmål eller CO2-budget

Hurtig handling er helt afgørende for at begrænse den globale temperaturstigning, og så er det mindre afgørende, hvorvidt den handling for eksempel sker på baggrund af CO2-budgetter eller løbende punktmål.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Partiet Momentum skriver i et indlæg i Klimamonitor, at Klimarådet svigter sit ansvar som uafhængig klimapolitisk rådgiver ved at blåstemple Folketingets klimalov, som arbejder med punktmål.

Derfor vil vi gerne understrege, at Klimarådet netop var med til at rejse debatten om CO2-budgetter, punktmål og vigtigheden af hurtig handling. Det gjorde vi blandt andet tilbage i 2019 med vores analyse af, om de danske klimamål lever op til Parisaftalen, og nu hvor vi har fået en ny rapport og CO2-budget fra IPCC, så er spørgsmålet igen aktuelt.

Vi har altså fået nye data, som gør at resultaterne fra analysen fra 2019 ikke længere automatisk kan lægges til grund. Der er i den nye IPCC-rapport faktorer, som isoleret set gør, at Danmark ikke i lige så høj grad er i overensstemmelse med Parisaftalen som i beregningen fra 2019.

Herudover er de historiske udledninger for Danmark opjusteret, hvilket giver flere udledninger i 2030 ved opfyldelse af 70-procentsmålet, og dermed et større indhug i de globale udledninger.

Med klimaloven fra 2020 fik Danmark et mål om at reducere de samlede danske drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det kræver samtidig, at man fastlægger en måde at opgøre målet på. I analysen fra 2019 bidrog Klimarådet til den diskussion.

Her pegede vi især på vigtigheden af hurtig og løbende handling, da temperaturstigninger og andre konsekvenser afhænger af de samlede akkumulerede udledninger over en periode og ikke af udledningerne i et enkelt år. Vi kan således ikke vente til 2029 med at reducere udledningerne, og det skulle en klimalov være med til at sikre.

CO2-budgetter er ligesom økonomiske budgetter én måde at sikre, at man ikke får underskud på kontoen, hvad enten det er økonomisk eller klimamæssigt. I dette tilfælde er spørgsmålet, hvor stor en mængde drivhusgas, Danmark kan udlede inden 2030 og stadig leve op til sin forpligtelse under Parisaftalen.

Det kan lyde enkelt, men som med meget andet på klimaområdet er det mere kompliceret end som så. Det er ikke ligetil at opgøre et lands andel af det globale CO2-budget. Har vi et større ansvar, fordi vi er et rigt land? Eller skal udledningerne fordeles ligeligt mellem alle verdens borgere? Det vil i sidste ende være en politisk beslutning, om Danmark bør påtage sig et særligt ansvar. Uanset om man arbejder med CO2-budgetter eller punktmål.

Som andre metoder har CO2-budgetter fordele og ulemper. Det er centralt at sondre mellem ambitionsfastsættelse og styring af, hvordan man når dertil. Erfaringer fra blandt andet Storbritannien har vist, at CO2-budgetter ikke nødvendigvis understøtter den grønne omstilling bedst.

Det skyldes blandt andet, at budgetterne risikerer at komplicere håndteringen af indsatsen, for eksempel hvis en overopfyldelse af reduktionsbehovet i en given periode – for eksempel som følge af en økonomisk lavkonjunktur – måtte medføre en ret til at udlede tilsvarende mere i den efterfølgende periode for at overholde det samlede budget set over flere perioder.

Man kan i stedet for budgetter bruge punktmål til at styre klimaindsatsen. Kritikken af dette er, at hvis målet ligger langt ude i fremtiden, så er der ikke tilskyndelse til at handle hurtigt. Og Parisaftalen kræver hurtig handling.

Netop derfor foreslog Klimarådet, at man ikke kun fastsætter et mål for 2030 og et mål for 2050, men at man hvert 5. år løbende sætter en række delmål på vejen mod 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050. På den korte bane har Klimarådet anbefalet et 2025-mål på mellem 50 og 54 procent reduktion blandt andet af hensyn til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning. På den måde kan Danmark sikre hurtig handling og undgå at svære beslutninger bliver udskudt.

Som en del af klimaloven fra 2020 har Klimarådet til opgave at rådgive regeringen og Folketinget om at fastsætte fremtidige klimamål: Hvor meget bør Danmark have reduceret udledningerne med i 2035 og i 2040?

Et mål for 2035 skal fastsættes senest i 2025, og her vil Klimarådet i vores rådgivning tage CO2-budgetter og andre opgørelsesmetoder i betragtning, som blandt andet IPCC gør i deres rapporter om verdens tilstand.

For vejen til 70 procent og klimaneutralitet er bestemt ikke irrelevant. Men om vi baserer den danske håndtering af ambitionsniveauet via danske målsætninger på CO2-budgetter eller en række punktmål er ikke det væsentligste.

Det helt afgørende er, at reduktionerne sker løbende, og med et højt ambitionsniveau, så omstillingen sker hurtigt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere