0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Beslutningstagerne forsømmer denne grønnere vej for landbruget

Stort set hele Folketinget har tilsluttet sig den klimaødelæggende udviklingsvej, der tegnes af det industrielle landbrugs interesseorganisationer. Det til trods for, at der findes realisérbare bæredygtige løsninger, skriver Mads Kjærgaard Lange og Bente Hessellund Andersen fra Noah i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gennem årene har beslutningstagerne truffet en række politiske og administrative beslutninger, som har fremmet en såkaldt strukturudvikling af dansk landbrug i form af koncentration, specialisering, industrialisering og en enorm animalsk produktion.

Denne udvikling – eller helt præcist afvikling af et grønt landbrug – står til at fortsætte med den nye såkaldte historiske landbrugsaftale.

Det er få magtfulde interessenter, der har præget udviklingen de seneste mange årtier som har haft så veldokumenterede ødelæggende effekter på jordkvalitet, biodiversitet, klima og forurening af vandmiljøerne.

Det er industrialiseringen, forstået som brug af pesticider og kunstgødning og stadigt større landbrugsmaskiner, der har muliggjort strukturudviklingen og den enorme animalske produktion. Uden disse hjælpemidler ville det ikke have været muligt at dyrke foderkorn og -majs (og i udlandet soja) på de kæmpestore arealer, der er nødvendige for at opfodre så mange dyr.

Og det er netop det store arealforbrug, der er det suverænt største problem, når det handler om klima og biodiversitet. For til det store arealforbrug til foderproduktion er knyttet et unødvendigt stort forbrug af kvælstof, emissioner af lattergas og store CO2-emissioner fra nedbrydning af jorden på grund af den hyppige og hårde jordbehandling.

Ingen tør øjensynligt at gribe ind over for det grundlæggende problem

Dansk landbrug står for omkring en tredjedel af de danske indenlandske udledning af drivhusgasser (hvis erhvervets andel af emissioner fra energisektoren og nedbrydning af jorden regnes med). Det er betydeligt mere end, hvad der typisk bliver nævnt.

Dertil skal lægges store udenlandske udledninger fra produktionen af den importerede soja samt en hel masse andre produkter og produktionsmidler såsom kunstgødning, pesticider og landbrugsmaskiner.

Så godt som al diskussion i forbindelse med landbrugsforhandlingerne har handlet om at videreføre denne form for landbrug ved hjælp af teknologiske tiltag, som i realiteten ikke har nogen særlig klimaeffekt.

Ingen tør øjensynligt at gribe ind over for det grundlæggende problem: industrialiseringen og den alt for store animalske produktion.

En anden vej er mulig

Sideløbende har vi de senere år set en voksende skare af jordbrugere, der arbejder på at frembringe sunde madvarer uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning og som har fokus på at opbygge jordstrukturen og biodiversiteten frem for at fortsætte ødelæggelserne.

Skovlandbrug, permakultur, ekstensiv afgræsning, biodynamisk og økologisk jordbrug har alle i større eller mindre grad fokus på genopbygningen af jorden og et langt mere begrænset dyrehold.

Der er et stort potentiale, men det er en langsom proces, lyder det fra Mads Kjærgaard Lange.

Fortalere for disse former for regenerativt jordbrug får somme tider prædikatet ’naive’ – for i det regenerative jordbrug kan arbejdet ikke udføres af kæmpestore landbrugsmaskiner, og det regnes derfor som ineffektivt. Men et regenerativt jordbrud kan potentielt brødføde langt flere mennesker end det agroindustrielle, samtidig med at det passer på naturen.

Noah sendte i foråret 2020 vores bud på en Klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land blandt andet til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Noahs anbefalinger fra klimahandlingsplanen lyder blandt andet:

Hvis vi skal nå klimamålsætningerne, er vi nødt til at betale kulstofgælden tilbage til jorden.

Der er et stort potentiale, men det er en langsom proces, og det haster med at komme i gang. I første omgang må vi holde op med at nedbryde jordens indhold af organisk materiale yderligere, og sideløbende igangsætte forsøg med dyrkningsmetoder, der kan genopbygge kulstofoptaget og den organiske pulje i jorden.

Økonomisk støtte skal kun tildeles til dem, der arbejder med dette.

Der er derfor blandt andet brug for:

  • En begrænsning af arealet med et-årige afgrøder og en markant begrænsning af den animalske produktion. Produktionen bør indrettes efter en ernæringsmæssigt sund kostsammensætning, der samtidig har en minimal klimabelastning kombineret med minimalt arealforbrug jævnført Noahs og Frie Bønder-Levende Lands forslag i Future Nordic Diets.
  • Introduktion af et regenerativt jordbrug, der kan genopbygge jordens humus. I den forbindelse vil vi understrege, at vi ikke ser pløjefri dyrkning baseret på stort forbrug af pesticider som løsningen, da pesticiderne udgør en risiko for biodiversitet og grundvand.
  • Vi skal arbejde hen imod en reduktion i emissioner fra det danske jordbrug, der går ud over de 85-90 procents reduktion, som vores ovenfor nævnte nordiske forslag kan levere, og derfor er der behov for masser af praktiske forsøg med regenerative jordbrugsmetoder. Der mangler viden om, hvordan vi kan dyrke vores mad og samtidig genopbygge jordens frugtbarhed og biodiversitet. Biodynamisk jordbrug, permakultur og skovlandbrug peger i den rigtige retning og når længere end økologerne, når det handler om at genopbygge jorden og tilbagebetale kulstofgælden.
  • Landbrugsstøtten bør gøres afhængig af, at der iværksættes omstilling til ægte klimaneutralitet.

Ovenstående er blot fem punkter ud af et samlet idékatalog om et grønnere og mere profitabelt dansk landbrug. Du kan se samtlige input her.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce