0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Træpille-producent: Debatten om bæredygtigt træ afslører en manglende forståelse for skovindustriens værdikæde

Det er en falsk modsætning, når Concito skriver, at det er bedre at bruge træ i byggeriet end at afbrænde det i energiproduktionen. Sådan lyder det fra Jens Price Wolf, general manager i verdens største træpilleproducent Enviva, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse år ser vi en stigende opmærksomhed på de positive klimaeffekter, der er ved at udnytte træ som bæredygtigt materiale i byggeriet.

En rapport fra Rambøll viser for eksempel, at der er potentiale for at reducere CO2-udledningen i byggeriet markant ved at bruge træ som erstatning for eksempelvis stål og beton. Det er grundlæggende positivt for den grønne omstilling, hvis vi bliver bedre til at udnytte træ som en bæredygtig ressource på tværs af sektorer. Hvad enten det er som erstatning for beton, stål, plastik – eller fossile brændsler i energisektoren.

Men der er også bekymrede stemmer i debatten. For hvordan sikrer vi, at det træ, der eksempelvis bruges i byggeriet, reelt er bæredygtigt?

Concito er en af de stemmer, der kalder på et større fokus på bæredygtighedskrav til træ i byggeriet – og på, at fældede træer udnyttes bedst muligt. Det er jeg grundlæggende helt enig i. Et sted at starte kunne være at finde inspiration i de meget ambitiøse krav, der bliver stillet til bæredygtig biomasse til energiformål – både gennem EU og de danske lovkrav til bæredygtig træbiomasse, som er verdens mest ambitiøse. Det omfatter blandt andet krav til skovvækst, biodiversitet og kulstoflagre.

I Enviva bakker vi helt og holdent op om disse krav, som kunne være en idé at udbrede, så de også omfatter det tømmer, som skovproduktionen først og fremmest har til formål at levere.

Når vi taler om, hvordan vi udnytter de fældede træer fuldt og klogt, så savner jeg dog generelt en forståelse for skovproduktionen og dens værdikæde. For virkeligheden er sådan, at de fældede træer primært bliver til tømmer, møbler eller lignende, som sikrer CO2-binding gennem de materialer, som træet bliver til.

Kviste og savsmuld

Når man laver tømmer til træprodukter, efterlader det rester som eksempelvis kviste og savsmuld, der befinder sig helt nederst i værdikæden. Disse rester bliver til bæredygtig biomasse.

Alligevel har jeg ikke tal på, hvor ofte jeg har mødt påstanden om, at der fældes træer alene med det formål at brænde det af til energi. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Den del af træet, der kan anvendes til byggematerialer, gulvbrædder, møbler og så videre, bliver det. Kun de rester, der ikke kan bruges til andet, bliver til træpiller. Det vil sige savsmuld, spåner, grene, toppe, udvokset tyndingstræ og sygt eller skadet træ. På den måde udnyttes hele træet i bæredygtighedens tegn.

Andet giver heller ingen økonomisk mening for skovejeren. I en ny undersøgelse om bæredygtig træbiomasse af Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning, påpeger Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, at man i skovdriften naturligvis undgår spild af værdifulde materialer. Hele stammer bruges kun til biomasse, hvis det er sygt, råddent eller skadet og derfor ikke kan bruges til tømmer, bliver det understreget.

I det sydøstlige USA, hvor Enviva får sin bæredygtige biomasse fra, er det bare 0,1 procent af regionernes samlede skovressourcer, der bliver til træpiller på årsbasis. Det sætter en fed streg under, at træpiller består af restprodukter fra skove, der leverer bæredygtigt træ eksempelvis til byggeriet. Skovene lever selvfølgelig op til alle bæredygtighedskrav, de er i vækst, og kulstoflagrene er øget med 100 procent siden 1953. Samme billede ses for øvrigt i Europa, hvor skovenes kulstoflagre generelt er i vækst.

Derfor ærgrer det mig også, når Concito skriver, at det er bedre at bruge træ i byggeriet end at afbrænde det i energiproduktionen. For det er en falsk modsætning. Tværtimod, så hænger bæredygtigt træ til byggeriet og bæredygtig biomasse til energiproduktion sammen i hver sin ende af skovproduktionens værdikæde. Og træbiomasse til energiformål er som nævnt underlagt omfattende bæredygtighedskrav.

Reduktion på vej

I de kommende år vil brugen af biomasse i energisektoren helt naturligt blive reduceret i takt med udviklingen af andre bæredygtige teknologier, og den teknologiske udvikling vil også betyde, at biomasse får en større rolle end blot energiproduktion – eksempelvis CO2-fangst.

Som FN’s klimapanel har anbefalet, så har vi brug for bæredygtig biomasse i kombination med teknologier, der kan opfange og lagre CO2, hvis vi skal indfri de globale klimamål. På den måde sikrer vi i endnu større omfang, at skovindustriens rester bliver brugt på den klogeste og mest bæredygtige måde.

Jeg savner en anerkendelse af behovet for produktionsskov og en forståelse for dens værdikæde i debatten om bæredygtigt træ.

Produktionsskov er nu engang forudsætningen for at kunne levere bæredygtigt træ. Målet må være at sikre, at skovene drives bæredygtigt. Her kan man med fordel finde inspiration i kravene til bæredygtig biomasse for at sikre, at det træ, der bruges, er bæredygtigt.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden