0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Aftalen om landbruget er uambitiøs, urealistisk og mangler det mest oplagte virkemiddel

Landbrugsaftalen er et skridt på vejen, men trækker desværre blot tiden ud for den nødvendige reduktion af kødproduktionen. Det skriver Jonas Holm, formand for De Grønne i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så landede den langt om længe. Efter mere end et halvt års forsinkelse, over 65 forhandlingsmøder og 700 besvarede politiske spørgsmål; den politiske aftale om omstillingen af landbruget.

Det er som udgangspunkt altid godt, når politiske aftaler er brede og langtidsholdbare. Men det har desværre også resulteret i en udvandet aftale, hvor moderat høje ambitioner og utilstrækkelige initiativer er bundet sammen med hensigtserklæringer og ønsketænkning.

Hvis vi tager de positive elementer i aftalen først, så er det godt med øget fokus på økologi og en fordobling af det økologiske areal. Det er både tilpas ambitiøst og realistisk, men også svært at være imod.

Det er også positivt, at man vil udtage 100.000 hektar lavbundsjorder, som er det mest økonomisk effektive reduktionstiltag.

Resultatet af aftalen er gylle

Det er ligeledes både ambitiøst og realistisk og svært at være imod. Endelig er det positivt med øget fokus på plantebaseret kost og omlægning af 25 procent af landbrugsstøtten til grønne formål, som er et krav fra EU, omend man kunne have ønsket sig en omlægning af 40 procent af støtten, som EU åbner op for.

Når det så er sagt, så var hovedformålet med aftalen at reducere CO2-udledningen fra landbruget, og her er aftalen til gengæld hverken ambitiøs eller realistisk.

Mindstekravet om 55 procent reduktion er ikke ambitiøst, når det fælles klimamål er 70 procent, og det vil betyde, at andre sektorer, skal reducere tilsvarende mere, hvilket bliver langt dyrere.

Sorte fugle på taget

Hvad værre er, så er der kun anvist konkrete, implementerbare tiltag for 1,9 millioner tons CO2. De resterende fem millioner tons CO2 skal reduceres med teknologi, som endnu ikke er udviklet. Der er altså tale om ’fugle på taget’.

Det havde være rimeligt at kræve, at mindst halvdelen af reduktionerne var fundet med kendt teknologi.

Partierne har aftalt at ’genbesøge’ aftalen i 2023/24, hvilket selvfølgelig giver god mening. Men hvilken garanti har vi for, at der vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger til den tid, såfremt udviklingstiltagene ikke har kunnet realiseres?

Når der ikke er den fornødne politisk vilje, mod og handlekraft nu, er der stor sandsynlighed for, at der heller ikke vil være det i 2023/24, og så vil man blot have trukket tiden i langdrag.

Det er særligt ærgerligt, da løsningen er så relativ åbenlys og ligger lige for: Kødproduktionen og antallet af husdyr skal reduceres betydeligt.

Det ville reducere både klima- og miljøbelastningen med sikkerhed. I Holland vil man eksempelvis reducere bestanden af køer, grise og fjerkræ med 30 procent for at nedbringe klima- og miljøbelastningen. Det gøres blandt andet ved at opkøbe og lukke svinebedrifter.

Prioriterer job i kødindustrien

Det havde været oplagt for Danmark at gøre noget tilsvarende. Desværre prioriterer regeringen og oppositionen tydeligvis bevarelse af jobs i kødindustrien højere end klimaet.

Ligesom klimaindsatsen generelt er der tale om en forhaling af konkrete indsatser, der kan mærkes (læs: gør ondt). Vi sender i stedet regningen videre til efter næste valg og til næste generation.

Som minimum burde det have fremgået af aftalen, at såfremt tiltagene i udviklingssporet ikke lykkes, vil man i 2023/24 i stedet begynde at reducere antallet af husdyr, således at det såkaldt ’bindende’ mål nås. Dermed ville målet være blevet troværdigt bindende, og der ville være det fornødne pres for at sikre reduktionen via udviklingsindsatser og frivillige tiltag.

Danmark vil forblive med at være eksportmarkedernes mødding

På miljøområdet har man ligeledes formuleret et tilsyneladende ambitiøst mål om at opfylde EU’s vandrammedirektiv - som vi er forpligtet til at opfylde, så det manglede da også bare - men man har ikke anvist vejen til de nødvendige kvælstofreduktioner.

Her vil der kun blive iværksat tiltag til at reducere udledningen med 10.800 tons, selvom man godt ved, der som minimum skal reduceres med 13,100 tons, og det reelle behov for reduktioner er langt større, måske helt op til 24,000 tons.

Igen har man aftalt at genbesøge aftalen i 2023/24 uden at binde sig til masten, og igen ville en oplagt løsning være at reducere antallet af husdyr, da en stor del af forureningen kommer fra gyllen. Et bæredygtigt landbrug kræver at antallet af dyr ikke overstiger, hvad jorden kan bære.

Unødig forsinkelse af handling

Resultatet af aftalen er gylle, og Danmark vil forblive med at være eksportmarkedernes mødding.

Jeg savner politikere, der udviser det fornødne lederskab, og tør træffe de svære, men nødvendige, beslutninger nu, selvom de kan være upopulære. Det gælder ikke kun landbruget, men hele vejen rundt.

Landbrugsaftalen er et skridt på vejen, men den er desværre samtidig med til at trække tiden ud, og udskyde den nødvendige reduktion af kødproduktionen.

Dermed risikerer vi at forpasse potentialet både økonomisk og klimamæssigt ved omstilling til en mere plantebaseret produktion, som Danmark kunne blive verdensførende på, og det bliver næsten umuligt at nå klimamålet i 2030. Sidste chance er nu at få indført en høj og stigende ensartet CO2afgift, som også omfatter landbruget – vel at mærke inden 2025.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce