0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Concito
Foto: Concito
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Klimaanalytiker: Selvfølgelig skal politikerne blande sig i vores klimaskadelige privatforbrug

Det er positivt, at politikere på Københavns Rådhus vil arbejde med også at reducere CO2-udledninger forbundet med borgernes forbrug, skriver Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker, Concito, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et flertal på Københavns Rådhus har besluttet, at kommunen skal arbejde for et mål om at reducere udledninger forbundet med borgernes forbrug med 50 procent.

Det medfører spændende diskussioner om:

  1. Hvorvidt politikerne skal blande sig i borgernes privatforbrug
  2. Målet på 50 procent reduktion i 2035 er realistisk
  3. (Kommunal)politikere overhovedet kan påvirke dette?

Socialdemokratiet og Konservative på rådhuset har for eksempel kaldt målet for »vidtgående målsætninger om reduktioner«.

Men hvis vi skal undgå de værste scenarier for klimaforandringer, kan man dog med rimelighed hævde 1. politikerne skal blande sig i borgerne privatforbrug, 2. det er nødvendigt også at reducere udledninger forbundet med borgerens forbrug og 3. (kommunal)politikere skal være med til at påvirke dette.

Politikere skal blande sig

I omstillingen til en verden, hvor vi undgår de værste scenarier for klimaforandringer, er det uundgåeligt, at vi alle kommer til at se og mærke forandringer i vores hverdag.

Heldigvis er det dog forandringer, som kan give renere luft, bedre sundhed og skabe nye grønne arbejdspladser. Dertil er forandringerne peanuts i forhold til de forandringer, vi vil se, hvis vi ikke lykkedes med at begrænse klimaforandringerne.

Desværre støder man ofte på en politisk fortælling om, at danskerne ikke skal bekymre sig om noget, det hele fikses fra centralt hold. Dette er uheldigt.

Vi har nemlig brug for både store centrale beslutninger, men også ændret adfærd helt ude i de danske hjem. De to tilgange er gensidigt afhængige.

Den mest optimale måde at regulere udledning af drivhusgasser på er for eksempel via en høj afgift på CO2-udledningen. Dette vil sætte sig i priserne og dermed påvirke vores forbrug i mere klimavenlig retning. Men vejen hen imod priser, der afspejler klimabelastning, kræver også opbakning i samfundet.

Hvis der kun males skræmmebilleder af fremtiden, eller hvis vi forsøger at bilde hinanden ind, at alt forbliver som i dag, hvordan får vi så opbakning til den nødvendige omstilling, som også giver et grønnere forbrug?

Målet om reduktion af forbrugsudledninger i København er en kærkommen lejlighed til at debattere og formidle, hvilken mulig fremtid vi kigger ind i – og ikke mindst, hvordan vi kommer derhen.

Målet er nødvendigt

For at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5-grader skal verden i runde tal halvere udledningen i 2030 i forhold til i dag.

Vi har langt fra direkte kontrol over udledninger forbundet med forbrug, men en halvering i 2035 er i kategorien af mål, der nok skal opnås, hvis vi skal gøre håb om, at holde os inden for 1,5-grader.

Forbrugets udledning vil forventeligt blive reduceret, når lande vi importerer varer fra producerer med grøn energi og med højere ressourceffektivitet. Men teknologi ser ikke ud til at løse alle vores udfordringer. Der vil også være behov for at gøre ting smartere og flytte forbrug fra sorte til grønne varer. Eksempler på dette kan eksempelvis være at have færre biler, men at bruge dem mere effektivt. En anden nødvendig vej er et skidt fra en meget kødbaseret kost til en mere plantebaseret.

Her er komplet mangel på prissignaler, der tager højde for produkternes klimaskade. Men sådanne priser kræver en vis portion folkelig opbakning.

Kommunen som medspiller

Kommunalpolitikere kommer selvfølgelig ikke til at bestemme, hvad der ligger på tallerkenen hjemme i køkkenerne, eller om man må få lov at købe nyt undertøj. Til gengæld er er der flere greb, som kommunerne bare kan komme i gang med for at reducere forbrugsudledningerne. Et par eksempler:

I byerne, og især København, holder der biler parkeret overalt. De holder stille det meste af tiden. Potentialet for færre biler og langt flere deleordninger er enormt. Med færre p-pladser og højere afgifter på ikke-delebiler, kan nye biler fortrænges støt og roligt. Og pladsen bruges på grønne områder eller nye boliger.

Kommunerne har allerede fokus på at understøtte omstillingen fra fossil- til elbiler ved at planlægge for elektrificering af transport. Dette skal styrkes yderligere, så vi får en hurtig omstilling af transporten.

På fødevareområder er der også et kæmpe potentiale. Det offentlige serverer hver dag 800.000 måltider. Ved at skære i den animalske del og øge den plantebaserede andel kan kommuner reducere udledning fra egne indkøb og samtidig være med til at inspirere borgere til sundere og grønnere valg.

Der er ingen tvivl om, at arbejdet med forbrug er i det spæde stadie og at der er udfordringer med at måle effekter af tiltag. Men dette bør ikke stå i vejen for at komme i gang.

Måske behøver alle kommunerne ikke starte med at sætte mål for reduktion af forbrugsudledninger nu og her – men hatten af for de politikere, der er med til at sætte en nødvendig retning for den omstilling, vi er i gang med.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce