0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Concito: To centrale virkemidler kan få os i mål med 2025-målet, men det haster

Concito gør status på, hvor tæt Danmark er på at opfylde 2025-klimamålet efter landbrugsaftalen, og der mangler en million ton CO2. Det haster med beslutninger, skriver seniorøkonom Torsten Hasforth i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdag 14. oktober førstebehandler Folketinget et lovforslag, der sætter et indikativt mål for reduktion af drivhusgasudledninger i 2025 på mellem 50 og 54 procent i forhold til 1990. Det skal ses i forhold til målet i 2030 på 70 procent.

Det bør være let for alle partier, der stemte for Klimaloven, også at stemme for målet i 2025. Det er nemlig svært at se et scenarie, hvor 70 procent-målet kan opfyldes, som ikke fører forbi mindst 50 procents reduktion i 2025.

Faktisk er et mål på 50 procent i 2025 nok i den lave ende af, hvad der er ansvarligt. Hvis udledningen i 2025 reduceres med 50 procent, vil reduktionen i udledninger på fem år fra 2020 til 2025 have været på lidt over tre millioner ton. Den reduktion, der udestår fra 2025 til 2030, er til gengæld på over 15 millioner ton. Det vil sige mere end fem gange så store reduktioner, som de foregående fem år.

Godt nok er der en plan for en tredjedel af de 15 millioner ton, men en del svære udfordringer ligger og gemmer sig i de 15 millioner tons

2025-målet er samtidig en god anledning til at give roret på den tunge supertanker, der er vores fossile produktion og forbrug, et ekstra nøk i retning mod udfasning. I lyset af udfordringen med de svære reduktionen og langsommeligheden af en omstilling, bør et 2025-mål anspore til at fremskynde en række tiltag.

De vigtigste tiltag, man kan pege på, er opskalering af indsatsen for fangst og lagring af CO2, og at en højere CO2-afgift implementeres snarest i de sektorer, hvor det er muligt.

Status for udledning mod 2025

Med landbrugsaftalen er der sikret virkemidler, som reducerer den danske udledning med omkring 49 procent i 2025.

To års ret intense forhandlinger i klimaets tegn har været med til at give en forventet reduktion på fire millioner ton fra 2020 til 2025.

Der mangler at findes en millioner ton, hvis der skal reduceres med 50 procent i 2025. 54 procents reduktion ville kræve en fordobling af reduktionen med yderligere fire millioner ton. Til gengæld er der kun godt tre år til at realisere disse reduktioner.

Hensigtsmæssige beslutninger skal derfor tages nu.

CO2-afgift og carbonfangst er uomgængelige virkemidler

Kriteriet for virkemidler mod 2025 bør naturligvis være, at de både kan nå at levere til 2025, men at de også understøtter det langsigtede mål om klimaneutralitet. Det peger på to oplagte virkemidler, som der tales om, men som savner handling.

Det er brugen af afgifter og øget støtte til lagring af CO2.

En forhøjelse af den eksisterende CO2-afgift fra det nuværende niveau på 180 kroner per ton CO2 til 450 kroner per ton CO2 og en opskalering af de puljer, der understøtter lagring af CO2, kan levere en reduktion på op mod 51 procent i 2025.

Ved at hæve CO2-afgiften til 450 kroner per ton vil den flugte med den nuværende kvotepris. Ud over, at en CO2-afgift er et økonomisk effektivt virkemiddel har denne afgift også den fordel, at den påvirker transportsektoren, varmesektoren og den ikke-kvoteomfattede industri.

Med dette træk opnås tre vigtige effekter:

  • Stigningen af de tyske dieselafgifter modsvares, så Danmark ikke opnår en fossil konkurrencefordel og bliver mål for lastbilernes optankning.
  • Nordjyllandsværket gives et stærkt incitament til at omstille varmeproduktionen væk fra kul.
  • Der opnås konkurrencemæssig ligestilling mellem den kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede industri.

Det andet virkemiddel drejer sig om rammen for lagring af CO2. Hvis ikke hockeystaven mod 2030 skal blive alt for stejl er det vigtigt, at lagringsteknologier kommer i spil frem mod 2025. De puljer, der hidtil er afsat, er begrænsede, og der mangler en overordnet ramme, der binder lagringsteknologier sammen på tværs og understøtter økonomien i disse projekter på lang sigt. Som minimum bør effekten af disse puljer opskaleres.

Kombinationen af disse to virkemidler kan bringe udledningen på den rette side af 50 procent i 2025 på effektiv vis.


ReduktionMio. ton
Transport0,4
Varmesektor0,8
Industri0,2
Øget pulje til CCS og bioraffinering0,4
Samlet1,71
Reduktion51 procent

De 51 procent skal ses som en minimumsindsats ikke som en anbefaling, for en reduktion på 51 procent i 2025 efterlader et betydeligt reduktionsbehov fra 2025 til 2030.

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce