0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.klimamonitor@pol.dk

Debat: Ironisk nok praler de mest bæredygtige ikke, mens forurenerne greenwasher. Det burde være omvendt

De mest bæredygtige tekstilvirksomheder har forstået, at man ikke bare kan bruge økologisk bomuld, og så er problemerne løst. De store tekstilkoncerner greenwasher omvendt i stor stil, skriver Laila Stephanie Mowla og Jiesper Strandsbjerg Pedersen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nogle virksomheder har formuleret bæredygtigheds-politikker med det centrale mål at øge profit.

Andre lever og legemliggør bæredygtige, miljømæssige og etiske principper – uden at mærke deres brands bæredygtige.

Et nyt speciale, lavet af Laila Stephanie Mowla, MSc i Global Development ved Københavns Universitet, belyser de mange forskellige tilgange til bæredygtighed inden for modeindustrien.

Der er god grund til at brande sig som bæredygtig. Virksomheder er i centrum for befolkningers opmærksomhed: først og fremmest bekymrer folk sig om jobsikkerhed, og dernæst klimaforandringer. En stigende klimakrise påvirker forbrugernes forventninger og adfærd. Ydermere kan dette års COP26 i Glasgow tilføre mere opmærksomhed til bæredygtigt forbrug og dermed mere fokus på, hvordan virksomheder behandler og sælger produkter.

Det er mest værdifuldt at være ærlig. Forbrugerne hader at blive bedraget, og de tilgiver ikke altid.

Især den unge generation Z, der besidder en utrolig købekraft og indflydelse, ønsker at agere bæredygtigt. Så her er der gode grunde til, at virksomheder kan inkorporere bæredygtighed inden for alle aspekter af deres forretningsmodel for at tiltrække og beholde kunder. Og de beholder dem ved at kommunikere ærligt, hvad de har ændret, og hvad det bidrager med. Ændrer du hele din supply-chain fra produktion til salg, kan du kalde dig sustainable.

Ændrer du et materiale – til for eksempel økologisk bomuld – er dit produkt ikke bæredygtig jævnfør dansk markedføringsvejledninger og FN’s bæredygtighedsmål.

Langsom versus hurtig mode

Flere små danske mode-brands sigter mod at være bæredygtige inden for deres forretningsfilosofi. De er bæredygtige. De producerer tøj af høj kvalitet, tilbyder reparation for at forlænge tøjets levetid og udvikle tidløse designs, der ikke er afhængige af hurtige modetendenser. Under Covid-19 støttede de deres udenlandske producerer økonomisk, sigter mod at interagere med lokalsamfund, samt genbruger og reducerer materialer langs deres forsyningskæde.

Alligevel frasiger de sig at bruge bæredygtighed i deres branding. Hvorfor? Fordi de finder det umuligt at være 100 procent bæredygtig i vores nuværende system og ikke ønsker at blive forbundet med greenwashing.

Andre modevirksomheder mærker sig selv som bæredygtige uden at være det. De vedtager bæredygtighed med hovedformålet at øge salget eller udvide deres stigende segment af bæredygtighedstænkende kunder på et marked i forandring, der er defineret af hyppigere og alvorligere klimapåvirkninger.

Bæredygtighedsaktører, som H&M og Zara, producerer alt fra 12 til 24 årlige kollektioner – også kendt som fast fashion.

I modstrid med Forbrugerombudsmandens markedsføringsvejledninger brander de for eksempel eco-bomuldsprodukter som bæredygtige, uden at have produkter som er hverken økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtige. Modsat overforbruger de Jordens ressourcer.

Bæredygtig labeling kræver en komplet livscykluspakke: hvordan tøjet er vævet, de anvendte materialer, holdbarhed, reparationsevne, vandforbrug, kemikalier, transport og socialt ansvar, som anstændige arbejdsforhold og lønninger til producenterne (for eksempel Via FairTrade -mærker).

Indflydelsesrige interessenter hindrer bæredygtig udvikling

Grundlæggende er vores modesystem ikke bæredygtigt, men det har potentiale til at blive mindre belastende.

Aiayu, et københavn-baseret mærke, tager sin bæredygtige mission til sig ved at fokusere på værdidrevne partnerskaber. De har langsigtede leverandører i Bolivia, Indien og Nepal til at oprette tøjkollektioner, der er miljøcertificerede, men også giver forsvarlige lønninger og bidrager til at udvikle lokalsamfund.

Studio Onyva producerer hele deres kollektion i deres Vesterbro-studie. De ansætter lokale designstuderende til at sy deres tøj og tilbyder dermed betalt beskæftigelse og værdifuld erfaring til kommende unge designere. Studio Onyva underviser tilmed deres kunder i at forlænge tøjets holdbarhed og tilbyder intern reparationsservice.

Brands som disse er meget mere i tråd med bæredygtighed – lokal produktion mindsker transportemissioner, mens højkvalitets-tøj, reparationstjenester i butikken og tidløst design forlænger tøjets levetid og mindsker dermed produktions-emissioner og forurening.

Modsat spiller indflydelsesrige danske modeinteressenter, som Copenhagen Fashion Week, Global Fashion Agenda og Dansk Mode og Tekstil en vigtig rolle i at påvirke branchens retning.

Global Fashion Agenda og Dansk Mode og Tekstil er organisationer, der producerer rapporter om modeindustriens skift mod bæredygtighed med indsigt i både modevirksomheder og forbrugere. Copenhagen Fashion Week har skabt en række bæredygtighedskrav, som mærker skal opfylde inden 2023 for at kunne præsentere deres brand på modeugen.

Selv om disse interessenter har fremhævet skiftet til bæredygtighed og skabt forslag til virksomheder at følge i starten af deres overgang til en mere bæredygtig forretningsmodel, er løsningerne ofte aktuelle og ikke grundige, især for fast fashion-virksomheder.

For eksempel er en ’forpligtelse til at indkøbe ansvarligt’ nok til at opfylde Copenhagen Fashion Week’s minimumsstandard i kategorien ’arbejdsforhold’. De tilskynder til et brancheskift i en dansk kontekst via semi-bæredygtige (social, klima, og miljømæssige) retningslinjer for modeproducenter.

De risikerer imidlertid at skabe en fælde for virksomheder, der blot vedtager disse retningslinjer frem for at lave en bæredygtighed forretningsmodel, der dækker hele værdikæden og alle aspekter af deres forretningsmodel.

Selv om en t-shirt er fremstillet af økologisk bomuld, kan den blive solgt af et firma med fokus på masseforbrug (miljømæssigt uansvarligt) og uden etiske foranstaltninger omkring lokale lønninger og ansvarlig støtte for lokale fabrikker, familier og lokalområder (socialt uansvarligt).

Det kan fungere i en overgangsperiode. Den ’bæredygtige’ forretningsmodel beskrevet i de tre mode interessenters politikker er ikke grundige, men profit-orienterede. Imidlertid risikerer de at skabe en fælde for virksomheder, der følger disse retningslinjer fremfor at skabe bæredygtige produkter.

Idet forbrugerne hader at blive bedraget, er det ikke nødvendigvis økonomisk rentabelt i det lange løb.

En undersøgelse foretaget af Soil Association viste, at økologisk bomuld reducerer vandforbruget med 91 procent i forhold til traditionelt dyrket bomuld, og den reducerede anvendelse af pesticider har en positiv indvirkning på landmændenes liv og det lokale miljø, hvor bomuld produceres.

GOTS (Global Organic Textile Standard) er en certificering, der bruges af mærker til at certificere, at deres tøjproduktion med brug af organiske materialer er etisk i hele forsyningskæden. Ikke desto mindre gør brug af organiske materialer ikke automatisk et mærke bæredygtigt. For eksempel har H&M deres Conscious Collection, som de markedsfører som bæredygtige med produkter, der består af mindst 50 procent bæredygtige materialer (økologisk bomuld eller genbrugspolyester), men samtidig har over 10.000 produkter til salg.

Selv om disse materialer er lidt mindre miljøskadelige, fejler de ved ikke at omfavne alle aspekter af bæredygtighed, samt videreføre en forretningsmodel hvor de forøger en i forvejen kæmpe produktionsvolumen.

Lav produktion, høj holdbarhed

Nøgleordet for bæredygtighed er slow fashion (langsom mode), som fokuserer på alle aspekter af forsyningskæden og er etisk engageret. Mindre kan også gøre det: kommuniker oprigtigt og konkret, hvad I gør, og hvad det bidrager med (for eksempel: vi har udskiftet et materiale og reducerer pesticider med 90 procent).

Den gamle model er fast fashion (hurtig mode). Det er konservativ profit-tænkning, som er fanget i rutinemæssig tænkning om hurtig økonomisk vækst, på bekostning af negative eksternaliteter, som forurening og klimaændringer. Lige siden promoveringen af disse økonomiske teorier er emissioner, forurening og tab af biodiversitet steget, mens ’det fremtidige’ vindue til løsning af klimaændringer er indsnævret til dette årti ifølge FN’s klimapanel.

Kort sagt er fast fashion ikke bæredygtig. Slow fashion har bedre chancer for at fastholde kunder og samtidig bidrage til et ’bedre’ globalt system. Kapital-investeringer vil i stigende grad strømme mod grønnere virksomheder og lande. Øget fokus på ’greenwashing’ tydeliggør, hvad der er et ’grønt’ produkt og brand.

De langsomme modemærker leverer det, forbrugerne i virkeligheden efterspørger. De fungerer som retningslinjer for ægte bæredygtighedsbranding, og hvordan man skaber social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling.

H&M har ønsket at svare på kritikken. Felicia Reuterswaerd, sustainability manager hos H&M i Norden, understreger, at de arbejder konkret på hele tiden at øge bæredygtigheden og erkender, at de har en stor rolle. Du kan læse hele deres svar her:

Deltag i debatten – her kan du læse vores tips og formalia eller send det med det samme til debat.klimamonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce